Skjul fotos i oversigten i Fotos på Mac
I Fotos på din Mac kan du skjule fotos, du ikke vil have vist. De skjulte fotos er stadig i dit bibliotek, og du kan få dem vist senere, når du vil.
Skjul fotos midlertidigt i oversigten
Klik på Bibliotek i indholdsoversigten i appen Fotos på din Mac.
Vælg et eller flere fotos, du vil skjule, vælg Billede > Skjul [antal] fotos, og klik derefter på Skjul.
De valgte fotos vises ikke længere, men de er ikke slettet.
Vis fotos, du har skjult
Klik på Bibliotek i indholdsoversigten i appen Fotos på din Mac.
Vælg Oversigt > Vis fotoalbummet Skjult.
Albummet Skjult vises i indholdsoversigten. Hvis albummet Skjult er låst, skal du bruge Touch ID eller skrive din adgangskode for at låse det op. Du kan skjule albummet Skjult ved at vælge Oversigt > Skjul fotoalbummet Skjult.
Vælg de fotos, du vil have vist, og vælg derefter Billede > Vis [antal] fotos igen.
I Indstillinger til Fotos kan du se, hvordan du angiver, at der skal bruges en adgangskode eller Touch ID til at låse albummet Skjult op.