Skift Avancerede indstillinger i Safari på Mac
I programmet Safari på Mac skal du bruge indstillingerne for Avanceret til at øge tilgængeligheden, angive et formatark, skifte standardkodningen og slå Udviklermenuen til. Du kan skifte disse indstillinger ved at vælge Safari > Indstillinger og derefter klikke på Avanceret.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Vis den komplette webadresse | Få det smarte søgefelt til at vise den fuldstændige adresse på det websted, du ser på, i stedet for kun domænenavnet. F.eks. www.apple.com/osx/whats-new/ i stedet for apple.com. | ||||||||||
Brug aldrig skrifter mindre end | Indstil en minimumsskriftstørrelse til tekst på websider (har ingen betydning for tekst i billeder). Hvis du er usikker på, hvad du skal vælge, kan du prøve 12 eller 14. Denne mulighed kan ændre udseendet af nogle websider. | ||||||||||
Tryk på Tab for at fremhæve hvert emne på en webside | Flyt rundt på en webside for at fremhæve links og knapper uden at bruge musen. | ||||||||||
Arkiver automatisk artikler til læsning offline | Gør websiderne i din læseliste tilgængelige, så du kan læse dem senere, når der ikke er forbindelse til internettet. | ||||||||||
Formatark | Hvis du vil bruge dit eget formatark i stedet for websidens formatark, skal du klikke på lokalmenuen og vælge Andet. | ||||||||||
Standardkodning | Vælg en kodning, der passer til sproget på de websider, du oftest ser. Denne mulighed er praktisk, hvis websider ser forkerte ud. Du skifter kodning til en bestemt webside ved at åbne siden i Safari og derefter vælge Oversigt > Tekstkodning. | ||||||||||
Proxyservere | Juster indstillinger til internetadgang gennem en firewall. | ||||||||||
Vis Udviklermenu på menulinjen | Få adgang til værktøjer til udvikling af websteder med Safari. |