Nyheder i tvOS 18 til Apple TV
Her er nogle af de nye funktioner og forbedringer i den seneste version af tvOS. Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder eller på alle Apple TV-modeller.
Nye skærmskånere (tvOS 18.2). Brug den passive skærm som en animeret legeplads for Nuser og Woodstock på Apple TV 4K (2. generation og nyere), viser dine minder og portrætter, eller åbn et vindue til verden omkring dig med utrolige luftfotos. Se Aktiver eller skift skærmskåneren på Apple TV.
SharePlay-understøttelse af livesport (tvOS 18.2). Se Friday Night Baseball-kampe på Apple TV+ eller MLS Season Pass-kampe og direkte udsendelser sammen med venner og familie under et FaceTime-opkald. Se Se sammen med SharePlay på Apple TV.
Ultrabredformat (tvOS 18.2). Hvis dit fjernsyn eller din projektor understøtter biografbilledformatet 21:9, kan du se dine yndlingsfilm og -udsendelser på Apple TV 4K (3. generation) i Apple TV-appen og FaceTime i ultrabredformat. Se Skift videoindstillinger på Apple TV.
Listen Kø hedder nu Se videre i Apple TV-appen (tvOS 18.1). Brug rækken Se videre til at finde emner, du har føjet til Min liste, eller indhold, du er begyndt at se, men ikke er blevet færdig med. Se Fortsæt, hvor du slap, i rækken Se videre.
Indblik. Få øjeblikkelige oplysninger på skærmen om skuespillere, roller og musik, når du ser film og tv-udsendelser i Apple TV+. Se Få oplysninger om udsendelser, karakterer, skuespillere og musik.
Dialogforbedring. Du kan forbedre dialogen i lydmikset ved at skubbe med en finger. Dialogforbedring bruger maskinlæring og computerberegning af lyd til at give bedre klarhed i stemmer over musik, handling og baggrundsstøj fra Apple TV 4K – til alle dine højttalere og hovedtelefoner, bl.a. HomePod, indbyggede eller HDMI-forbundne højttalere, AirPods og andre Bluetooth-forbundne enheder. Se Skift lydindstillinger under afspilning.
Automatiske undertekster. Gik du glip af noget? Tryk bare til venstre på fjernbetjeningen op til tre gange for at springe 10-30 sekunder tilbage, og se igen med undertekster. Eller tryk på Lydløs for at slå lyd fra og undertekster til. Se Slå undertekster og closed captions til.
Skærmskåner med portrætter. Vis dit bedste fotografi, der er smukt designet som flotte ure. Hvis du vil skifte skærmskåner, skal du skubbe op, mens du ser en skærmskåner. Se Indstil skærmskånere på Apple TV.
Apple Fitness+. Apple Fitness+ er nydesignet og har nye personligt tilpassede anbefalinger baseret på din træningshistorik, bedre søgning og præmieregistrering. Se Appen Fitness i grundtræk.
Dedikeret kamera. Indstil en iPhone som dedikeret Kontinuitetskamera til FaceTime og kompatible apps til videokonferencer på Apple TV. Se Brug iPhone eller iPad som webkamera med Apple TV.
Liveundertekster i appen FaceTime. Med liveundertekster i USA og Canada kan du læse, hvad andre siger i et FaceTime-opkald – i realtid på den største skærm i dit hjem. Se Start eller deltag i FaceTime-opkald fra Apple TV.
SharePlay i appen Musik. Lad dine venner være DJ fra iPhone, når du lytter til musik på Apple TV. Se Afspil musik sammen med andre med SharePlay på Apple TV.
Yderligere funktioner i tvOS 18:
En helt ny indstillingsproces gør det endnu nemmere at komme i gang med Apple TV.
Rumlig lyd er nu personligt tilpasset til AirPods for hver bruger på Apple TV.
Siri-anmodninger på Apple TV 4K (2. og 3. generation) behandles nu på enheden, hvilket giver endnu større anonymitet.
Understøttelse af punktskrift er blevet forbedret på flere sprog.