Overvåg kameraer og brug scener på fanen HomeKit på Apple TV
Fanen HomeKit vises, hvis du har indstillet HomeKit- eller Matter-kompatible sikkerhedskameraer eller oprettet en HomeKit-scene i appen Hjem på en iPhone, iPad eller Mac (med macOS Catalina eller nyere), hvor du er logget ind med den samme Apple-konto.

Overvåg og styr HomeKit-kameraer
Du kan se flere kameraer på samme tid, styre tilbehør tilknyttet det værelse, du får vist, eller overvåge din direkte video, mens du ser noget andet med billede i billede.
Tryk på og hold
på fjernbetjeningen til Apple TV nede for at åbne Kontrolcenter, og naviger derefter til
.
Skub ned for at fremhæve dine kameraer, og gør derefter et af følgende:
Vælg Alle kameraer for at se en netoversigt på fuld skærm med alle kameraerne, og vælg et.
Naviger til venstre eller til højre til et kamera, og vælg det.
Siri: Tryk på og hold
på fjernbetjeningen nede, og sig derefter “Vis mig” efterfulgt af navnet på kameraet i appen Hjem. Sig eksempelvis “Vis mig kameraet i forhaven.”.
Gør et af følgende:
Styr tilbehør sluttet til det rum, der vises lige nu: Vælg
, og vælg derefter et tilbehør for at slå det til eller fra.
Se direkte video fra flere kameraer på samme tid: Vælg
. Vælg et kamera for at se video på fuld skærm.
Se direkte video fra et kamera med billede i billede: Vælg
. Se Slå funktionen Billede i billede til.
Tip: Du kan se video fra understøttede sikkerhedskameraer og modtage en notifikation, når et understøttet dørklokkekamera registrerer nogen ved døren. Du får en personlig notifikation, hvis HomeKit genkender personen fra dit fotobibliotek.
Du kan læse mere om at indstille kameraer i appen Hjem i Brugerhåndbog til iPhone.
Start en HomeKit-scene fra Apple TV
Scener gør det muligt at styre flere typer tilbehør i dit hjem. Du kan f.eks. oprette en scene til at se tv, hvor lyset dæmpes, og temperaturen indstilles.
Tryk på og hold
på fjernbetjeningen til Apple TV nede for at åbne Kontrolcenter, og naviger derefter til
.
Skub ned, og vælg scenen til sikre HomeKit-kompatible produkter, f.eks. en dørlås, lys, motoriserede døre eller vinduer, sikkerhedssystemer eller garageporte.
Du kan læse mere om, hvordan du opretter scener i appen Hjem i Brugerhåndbog til iPhone.