Brug fjernbetjeningen til Apple TV til at tænde eller slukke fjernsynet eller modtageren
Du kan konfigurere Apple TV-fjernbetjeningen til at betjene hele dit hjemmebiografsystem, så du aldrig behøver at skifte fjernbetjening.
Brug fjernbetjeningen til Apple TV til at tænde eller slukke fjernsynet eller modtageren
Gå til Indstillinger på Apple TV.
Gå til Fjernbetjeninger og enheder, naviger ned til Betjening af hjemmebiograf, og gør et af følgende:
Hvis du har en modtager: Vælg Betjen fjernsyn og modtagere.
Hvis du ikke har en modtager: Vælg Tænd for dit TV med fjernbetjeningen.
Når du herefter bruger fjernbetjeningen til Apple TV til at tænde eller slukke for Apple TV, tændes eller slukkes fjernsynet (eller modtageren) også.
Brug fjernbetjeningen til Apple TV til at styre lydstyrken på fjernsynet, soundbaren eller modtageren
Gå til Indstillinger på Apple TV.
Gå til Fjernbetjeninger og enheder, naviger ned til Betjening af hjemmebiograf, vælg Lydstyrkejustering, og vælg derefter blandt følgende muligheder:
Auto: Vælg denne mulighed for automatisk at vælge den mest kompatible metode til lydstyrkejustering baseret på dine enheder. (Det er bedst at vælge denne mulighed i de fleste tilfælde).
HDMI: Vælg denne mulighed, hvis dit fjernsyn eller din modtager understøtter både HDMI-CEC og lydstyrkejustering via CEC.
Modtager via IR: Vælg denne mulighed, hvis din modtager bruger en infrarød (IR) fjernbetjening, men ikke understøtter HDMI-CEC.
Fjernsyn via IR: Vælg denne mulighed, hvis dit fjernsyn bruger en IR-fjernbetjening, men ikke understøtter HDMI-CEC.
Fra: Slå lydstyrkejustering fra for andre enheder end Apple TV.
Programmer ny enhed: Vælg denne indstilling, hvis ovenstående indstillinger ikke virker. Følg instruktionerne på skærmen for at lære din fjernbetjening til Apple TV, hvordan lydstyrken på fjernsynet, soundbaren eller modtageren styres.