Kontakt alarmcentralen med Apple Watch
I en nødsituation kan du bruge dit Apple Watch til hurtigt at tilkalde hjælp.
Kontakt alarmcentralen
Gør et af følgende:
Tryk på og hold sideknappen inde, indtil mærkerne vises, og træk derefter mærket Nød-SOS til højre.
Dit Apple Watch ringer til alarmcentralen i dit område, f.eks. 112. (I nogle områder skal du muligvis trykke på et tal på den numeriske blok for at gennemføre opkaldet).
Tryk på og hold sideknappen inde, indtil Apple Watch udsender en advarselslyd og starter en nedtælling. Når nedtællingen slutter, ringer dit Apple Watch til alarmcentralen. Apple Watch udsender en advarselslyd, selvom Lydløs er slået til, så hvis du er i en nødsituation, hvor du ikke ønsker at støje, skal du bruge mærket Nødopkald til at ringe til alarmcentralen uden nedtælling.
Hvis du ikke ønsker, at dit Apple Watch automatisk skal starte nedtællingen til nødopkald, når du trykker på og holder sideknappen inde, skal du slå Automatisk opringning fra. Gå til appen Indstillinger på Apple Watch, tryk på SOS, tryk på Hold sideknappen inde, og slå derefter Hold sideknappen inde fra. (Eller åbn appen Watch på din iPhone, tryk på Mit ur, tryk på Nød-SOS, og slå derefter Hold sideknappen inde for at ringe op fra). Du kan stadig foretage et nødopkald med mærket Nødopkald.
Sig “Hej Siri, ring 112.”
Gå til appen Beskeder på Apple Watch, tryk på Ny besked, tryk på Tilføj kontakt, tryk på knappen til det numeriske tastatur, og skriv derefter 112. Tryk på Opret besked, skriv din besked, og tryk derefter på Send.
Hvis Faldregistrering er slået til, og du ikke har rørt dig i omkring et minut, efter at Apple Watch har registreret et voldsomt fald, forsøger det automatisk at ringe til alarmcentralen. Se Administrer Faldregistrering på Apple Watch.
Hvis Apple Watch registrerer en alvorlig bilulykke, viser det en advarsel og kan starte et nødopkald efter 20 sekunder. Se Administrer Registrering af ulykke på Apple Watch.
Du kan bruge Apple Watch-modeller med mobilforbindelse til at foretage et nødopkald mange steder, forudsat at mobiltjeneste er tilgængelig. Nogle mobilnetværk accepterer muligvis ikke nødopkald fra dit Apple Watch, hvis dit Apple Watch ikke er aktiveret, hvis det ikke er kompatibelt med eller konfigureret til at fungere på et bestemt mobilnetværk, eller hvis det ikke er indstillet til mobiltjeneste.
Du kan også tilføje nødkontakter. Når et nødopkald slutter, sender dit Apple Watch en besked til dine nødkontakter og en aktiv Tjek ankomst-kontakt, medmindre du vælger at annullere. Dit Apple Watch sender din aktuelle lokalitet, og i en periode efter aktivering af SOS-funktionen modtager dine nødkontakter eller aktive Tjek ankomst-kontakter opdateringer, når din lokalitet ændres. Se, hvordan du tilføjer nødkontakter på iPhone, i Indstil og se din Nødinfo i Brugerhåndbog til iPhone.
Når du foretager et opkald med Nød-SOS, mens du er i udlandet, opretter dit ur forbindelse til den lokale alarmcentral, men det sender ikke din lokalitet eller en tekstbesked til dine nødkontakter. I nogle lande og områder fungerer internationale nødopkald, selvom du ikke har indstillet mobiltjeneste på uret. På webstedet Tilgængelige watchOS-funktioner kan du læse, hvilke lande og områder der understøttes.
Annuller et nødopkald
Hvis du har startet et nødopkald ved et uheld, skal du trykke på og derefter trykke på Slut opkald for at annullere det.
Opdater din adresse til nødsituationer
Hvis alarmcentralen ikke kan finde dig, går de til din adresse til nødsituationer.
Gå til appen Indstillinger på din iPhone.
Gå til Telefon > Wi-Fi-opkald, tryk på Opdater adresse til nødsituationer, og skriv derefter din adresse til nødsituationer.
Tilkald hjælp med sirenen på Apple Watch Ultra-modeller
Apple Watch Ultra-modeller har en indbygget sirene, som udsender høje og intense lydmønstre for at tilkalde hjælp i en nødsituation. Se Aktiver sirenen.