Aarhus Universitetshospital

🎉 Stort tillykke til læge og ph.d.-studerende Pernille Gro Thrane fra Hjertesygdomme! 🎉 Pernille har netop vundet førsteprisen i kategorien Young Investigator Award in Interventional Cardiology ved den årlige kongres i European Society of Cardiology – den største og vigtigste kongres inden for kardiologi, som i år blev afholdt i London med deltagelse af over 32.000 fagfolk. Hendes prisvindende forskning med titlen: "Trends in major cardiac events after ST-segment elevation myocardial infarction treated with primary percutaneous coronary intervention from 2003 to 2017: the Western Denmark Heart Registry" har fokus på akut ballonbehandling af store blodpropper i hjertet.   Forskningen viser imponerende fremskridt i behandlingen af store blodpropper i hjertet – risikoen for nye blodpropper i hjerte eller hjerne eller død på grund af hjertesygdom er faldet med ca. 33% siden 2003! 💪 Vi er utroligt stolte af Pernille og hendes bidrag til at forbedre behandlingen af hjertesygdomme! 👏 #forskning #hjertesygdomme #hjerteforskning #kardiologi #PCI #AarhusUniversitetshospital #ESC2024

KOMMUNIKATION ER MERE END SPROG Det var en af pointerne, da tidligere strokepatient Yago Bundgaard og logopæd og lektor ved Institut for kultur- og sprogvidenskaber på SDU Jytte Isaksen holdt oplæg ved Strokeforum på Aarhus Universitetshospital forleden. Overlæge og professor Claus Z. Simonsen og afdelingslæge og PhD Sidsel Hastrup fra Neurologi på Aarhus Universitetshospital var værter for cirka 230 fagfolk fra hele landet med interesse for stroke ved Strokeforum på Aarhus Universitetshospital fredag den 30. august. Som en del af programmet for tværfaglige medarbejdere, talte Yago Bundgaard og Jytte Isaksen. Yago Bundgaard fik en blodprop i hjernen i 2019, og en af følgerne var afasi, som betyder, at man helt eller delvist mister adgangen til sproget. Han er gift og har tre voksne børn, og før sin blodprop var en rektor på et gymnasium. I dag er han både aktiv i Hjernesagen og er med i bestyrelsen for Stroke Alliance For Europe (SAFE). Han har et par vigtige budskaber til alle, som arbejder med strokepatienter, der er ramt af afasi. Yago beskriver sit sprog efter sit stroke som at lave en perleplade: - Jeg skal lede efter hvert eneste ord i en sætning. Jeg ved, at der skal for eksempel navneord, udsagnsord og stedord til at lave en meningsfuld sætning, men de kommer ikke til mig af sig selv. Hvert ord er en perle, som jeg møjsommeligt sætter på pladen. Det betyder, at det kræver lidt længere tid at føre en samtale med en sundhedsprofessionel, ligesom Yago nemt kan blive forstyrret, hvis der foregår for meget i et samtalerum. Jytte Isaksen har et andet vigtigt budskab, som særligt retter sig mod forskere. Hun oplever, at mennesker med afasi er en gruppe, vi skal indsamle mere systematisk viden om: - Det kræver lidt mere at inddrage strokepatienter med afasi i forskning. Men det kan sagtens lade sig gøre med den rette samtalestøtte. Disse patienters livskvalitet er meget negativt påvirket, fordi afasi isolerer og kan føre til angst og depression. Sproget og talegenoptræningen kan logopæder hjælpe med. Men som både Yago og Jytte pointerer: Kommunikation er mere end sprog, og kommunikation er alles ansvar - og vi har som sundhedsprofessionelle et særligt ansvar i samtalen med mennesker med afasi. Foto: Tonny Foghmar

TENNA HENRIKSEN VANDT POSTERPRIS VED DCCC - Danish Comprehensive Cancer Center's KRÆFTFORSKNINGSDAGE Stort tillykke til Tenna Henriksen, postdoc, Health - Aarhus University og Molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som vandt ’Best Poster Award’. DCCC - Danish Comprehensive Cancer Center hylder med prisen en forsker, der har udmærket sig ved at præsentere sin stærke og fagligt meget relevante forskning på en let tilgængeligt vis for konferencens deltagere - både visuelt og mundtligt. De faglige bedømmere lagde i deres udvælgelse af årets vinder vægt på, at Tenna med sin poster-præsentation formåede at præsentere et relativt komplekst emne på en forholdsvis enkel måde. Posteren fungerede i sin egen ret og som et selvstændig medie, der intuitivt guidede og gav beskueren klar besked. Foto: DCCC

TAK TIL ALLE BESØGENDE PÅ AUH I GÅR I går havde vi Åbent Hospital på Aarhus Universitetshospital, hvor der i løbet af dagen var cirka 2.000 gæster, som lagde vejen forbi. Det var en fantastisk dag med god stemning og rigtig mange glade, taknemmelige, begejstrede, spørgelystne og imponerede gæster. De fik lejlighed til at komme bag om kulissen og få viden om og indsigt i, hvad et hospital kan være, udover et sted man kommer, når man er syg eller pårørende til en patient. Det var også en dag, hvor medarbejdere med glæde og stolthed kunne vise deres arbejdsplads frem. Tak til alle der tog sig tid til at besøge AUH og Præhospitalet, Region Midtjyllands ambulancer. Vi håber at se jer igen til næste år. Foto: Privat

FÆLLESVISITATION FOR NEUROFYSIOLOGI ANVENDER REGIONENS SAMLEDE RESSOURCER BEDST MULIGT Fra mandag den 2. september foregår al visitation til neurofysiologisk undersøgelse i hele Region Midtjylland i den nyoprettede Fællesvisitation for Neurofysiologi på Aarhus Universitetshospital. Fællesvisitationen er opstået ud fra et tæt samarbejde mellem de tre afdelingsledelser i Neurologi på hhv. Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Gødstrup. I den nye Fællesvisitation for Neurofysiologi håndteres patientens henvisning, og der bookes efterfølgende tid til den rette undersøgelse afhængig af symptomer og sygdomshistorik. Eksempler på neurofysiologiske sygdomme, som visitationen retter sig mod, er epilepsi, karpaltunnelsyndrom og andre neuromuskulære sygdomme - Med den fælles visitation vil patienterne opleve, at de bliver oplyst om kortest mulig ventetid, ligesom de vil få ensartet service på tværs af regionens neurofysiologiske klinikker, fordi vi anvender regionens samlede ressourcer bedst muligt, fortæller Anne Dorthe Møller, overbioanalytiker og administrativ leder af Fællesvisitation for Neurofysiologi på Aarhus Universitetshospital. Patienter vil fortsat blive set på det nærmeste hospital, som kan tilbyde den relevante undersøgelse. Det kan være Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg eller Regionshospitalet Gødstrup. Overstiger ventetiden 30 dage, oplyser fællesvisitationen tidligst mulige tid i Region Midtjylland, og det vil dermed kunne nedbringe antallet af patienter, der søger mod privathospitalerne. - Ved at samle visitationen ét sted, får vi henvist patienterne til rette sted fra starten og patienter får vil opleve den samme ventetid, tilgængelig og service på tværs af de tre neurofysiologiske klinikker i Region Midtjylland. Dette vil også betyde at ordningen vil minimerer de administrative procedure for omvisitering via regionens patientkontor, fortæller Louise Lindenmayer, chefsygeplejerske for Neurologi i Hospitalsenhed Midt. På billedet ses Louise Lindenmayer fra Hospitalsenhed Midt og Anne Dorthe Møller fra Aarhus Universitetshospital, der i projektet med dannelse af Fællesvisitation for Neurofysiologi har været hhv. formand for styregruppen og projektleder. Foto: Tonny Foghmar

Et stort dansk/svensk studie viser, at en ny metode til at udtage en vene fra benet til at lave hjertebypass med ikke er bedre end den traditionelle metode. Resultaterne, som netop er præsenteret på ESC 2024, udfordrer de nuværende europæiske retningslinjer. Samtidig er resultaterne en påmindelse om vigtigheden af uafhængig forskning, hvor specialister fra forskellige lande samarbejder om at finde de bedste behandlingsmetoder. Store, randomiserede studier kan ofte give overraskende anderledes resultater end mindre undersøgelser fra enkelte institutioner. Vi skylder en stor tak til vores fantastiske patienter, som gjorde studiet muligt. Alene på Aarhus Universitetshospital deltog 600 ud af de 900 patienter i hele studiet. #Hjerteforskning #ESC2024 #Bypassoperation #Sundhedsforskning

40 ÅR MED NEUROLOGISK SYGEPLEJE OG LEDELSE: RESPEKT ER VIGTIGERE END TEMPO Siden Bodil blev uddannet sygeplejerske i 1984 har hun været dedikeret til neurologien. Først fem år som sygeplejerske og derpå 35 år som leder. Alle årene har arbejdsfeltet været sygepleje af den neurologiske patient. Til september takker hun af efter 40 år. Sidste station i arbejdslivet er Stroke sengeafsnittet, hvor Bodil har været de seneste 10 år. Hun fortæller om sit lange arbejdsliv: - Førhen kunne jeg tænke, når jeg så familiens reaktion på en overlevende strokepatient, at det var godt, de endnu ikke vidste, hvor svær den kommende tid ville blive. I dag er det fantastisk at se, hvordan de nuværende patienter, som har fået fjernet eller opløst deres blodprop i tide, kommer herfra med langt færre varige mén. Tempoet er noget af det, der har ændret sig mest i de 40 år. Hvor strokepatienter førhen kunne være indlagt i tre måneder, så skal de nå rigtig meget på få dage nu i et meget effektivt system. - Det stiller krav til både patienter og sygeplejersker. Heldigvis ringer vi til patienterne og følger op på forløbet, når de er kommet hjem igen, for der opstår næsten altid spørgsmål, til alt det, de har været igennem. Patienternes basale behov, krisereaktioner og afhængighed af pårørende er ikke ændret gennem tiden, heller ikke selv om behandlingen har udviklet sig meget. Derfor er sygeplejen og observationen stadig afgørende for den neurologiske patientgruppe, og det er Bodils ønske, at den fortsat vægtes højt: - Jeg håber, at de værdier vi har som sygeplejersker, også vil være her fremover: At vi møder patienter og pårørende med respekt for det enkelte menneske, på trods af højt tempo. Det indebærer også endnu bedre til overgange mellem hospital og kommune, så vi sikrer, at vi følger patientens og de pårørendes ønsker i forhold til at vælge behandling til eller fra. Bodils har et stort ønske for afdelingen, når hun ikke længere arbejder her: - Det er vigtigt for mig, at der fortsat bliver taget hånd om personalet. For når vi skal passe vores patienter ordentligt, så skal vi også behandle medarbejderne ordentligt. De unge skal have en god start på deres arbejdsliv, for ellers vil der ikke være nogen, der bliver i faget på længere sigt. Det er vigtigt at medarbejdere og ledere spiller hinanden gode for at løse opgaven bedst muligt. Foto: Tonny Foghmar

TARMKRÆFT: UNGE PATIENTER HAR IKKE ØGET RISIKO FOR TILBAGEFALD Det fortæller Jesper Nors, læge, ph.d. fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital om på DCCC - Danish Comprehensive Cancer Center's Danske Kræftforskningsdage den 29. og 30. august. Han er samtidig en blandt syv modtagere af "Exceptional Young Scientist Abstract" prisen. Der er flere andre AUH-forskere, som har spændende oplæg ved Danske Kræftforskningsdage: > Lone Winther Lietzen, ph.d., klinisk lektor på Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital fortæller om "Ældre med kræft og skrøbelighed." > Pernille Tine Jensen, overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital og professor, Aarhus Universitet stiller spørgsmålet "HiPEC for avanceret ovariecancer – et fremtidigt behandlingstilbud til de danske kvinder?"   > Christian L Hvas, overlæge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital og professor, Aarhus Universitet behandler emnet "Tarmmikrobiom og kræftbehandling - tættere forbundet end man skulle tro." > Cai Grau, professor, Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital taler om "Partikelterapi - forskningsbaseret implementering og nationalt samarbejde." Se hele programmet her: https://lnkd.in/eiEUVbRP  

NY LÆRESTOLSPROFESSOR I NYRESYGDOMME Klinisk professor, overlæge og dr.med. Henrik Birn skal stå i spidsen for den kliniske forskning og den faglige udvikling af specialet nyresygdomme, når han fra den 15. september 2024 tiltræder som klinisk lærestolsprofessor på Aarhus Universitetshospital og Health - Aarhus University. Henrik Birn forsker i nyresygdomme, både de sjældne og de almindelige former for kronisk nyresygdom, og i de komplikationer og behandlinger, der følger af nyresvigt, for eksempel nyretransplantation. Sigtet med hans forskning er at afdække omfanget af og årsager til nyresygdomme og at undersøge, hvordan ny behandling kan hjælpe patienter, både før og efter nyresvigt. Det gør han både via kliniske undersøgelser af patienter og ved hjælp af eksperimentelle forsøg i celler og på forsøgsdyr. - Min forskning skal bidrage til en bedre udredning og behandling af mennesker med nyresygdom, både dem, der endnu ikke har nået nyresvigt, og dem, som allerede er i behandling herfor. Det omfatter bedre diagnostik, enklere og mere sikre udredningsmetoder og mere effektive og individuelt tilpassede behandlingsmuligheder, siger Henrik Birn. Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital ser frem til samarbejdet: - Jeg er meget glad for, at Henrik indtræder i stillingen som klinisk lærestolsprofessor i Nyresygdomme. Han har både bred klinisk erfaring, meget imponerende videnskabelig produktion og stor erfaring med forskningsledelse. Gennem det tætte samarbejde med medarbejdere og afdelingsledelse i Nyresygdomme er han allerede en vigtig del af afdelingens kultur og værdier. Dertil kommer hans evne til at samarbejde på tværs af afdelinger samt nationalt og internationalt indenfor nyretransplantation og -forskning. Jeg ser frem til samarbejdet med Henrik som del af Nyresygdommes afdelingsledelse. Afdelingsledelsen i Nyresygdomme består fra den 15. september af cheflæge Stinne Kvist, chefsygeplejerske Anni Sørensen og lærestolsprofessor Henrik Birn. Foto: Jens Thaysen

👨🔬 LYKKELIG ANLEDNING TIL AT BESØGE HOSPITALET 👩🍳 Aarhus Universitetshospital inviterer alle ind til spændende oplevelser, en lækker kop baristakaffe samt småkager søndag d. 1. september. Se her hvad du kan opleve, og tilmeld dig vores gratis arrangement i linket i kommentarfeltet. 👇🏼 #aabenthospital #komindenfor #oplevAUH #rundvisninger #nyviden #helendehaver