Aarhus Universitetshospital

HENRIK TOFT SØRENSEN OPTAGET I NATIONAL ACADEMY OF MEDICINE Klinisk lærestolsprofessor Henrik Toft Sørensen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Health - Aarhus University har modtaget en af de største æresbevisninger for forskere og læger for sit store bidrag til sundhedsvidenskaben. Han er blevet optaget i amerikanske National Academy of Medicine (NAM). Det placerer ham blandt en eksklusiv gruppe forskere, der anerkendes for betydelige bidrag til sundhedsvidenskaben og forskning inden for sundhedsområdet. Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation

”SENT NAVLESNORSKLIP” BELØNNET MED INNOVATIONSPRISER Region Midtjyllands priser, Initiativprisen og Smartprisen samt Publikumsprisen, blev uddelt den 23. oktober. Tre afdelinger på AUH vandt Smart- og Publikumsprisen for en metode til sen afnavling af nyfødte.   Gode løsninger, der skaber værdi for borgerne, bliver hvert år præmieret med Initiativprisen og Smartprisen, som uddeles af regionsrådet i Region Midtjylland. Dertil stemmer publikum på dagen om Publikumsprisen.   Den 23. oktober gik Smart- og Publikumsprisen til AUH’s idé ”sen afnavling til nyfødte”.   Nogle nyfødte, særligt for tidligt fødte, kan have svært ved at omstille sig til eget kredsløb, når navlesnoren klippes over efter fødslen. På AUH har man tidligere i den situation taget barnet væk fra den operationsstue, barnet er født på, for at lade en børnelæge støtte barnet i overgangen på en anden stue med det nødvendige udstyr.   På baggrund af et samarbejde mellem Børn og Unge, Bedøvelse og Operation Øst og Kvindesygdomme og Fødsler er der nu fundet en løsning, så børnelægen iført sterilt tøj og med det rette udstyr ved hånden kan gå ind på operationsstuen, hvor barnet er komme til verden, og støtte barnet i overgangen der. Løsningen har udløst dette års Smartpris, som gives til en løsning, som er opfundet et andet sted og implementeret lokalt.   - I har fundet en løsning, som understøtter de alleryngste borgere i en sårbar periode – de allerførste minutter af livet uden for livmoderens trygge rammer. Løsningen bringer kompetencerne hen til det for tidligt fødte barn, fremfor omvendt. I sætter borgeren i centrum og tager udgangspunkt i barnets behov. Vi hæfter os ved, at I har tænkt kreativt og baseret løsningen på udstyr, der allerede findes i afdelingen og kan bruges igen og igen, så bæredygtigheden er tænkt med, sagde regionsrådsmedlem Thrine Rimdal Nørgaard (V), som er medlem af priskomiteen om løsningen.   Prisen ledsages af et beløb på 25.000 kroner. Pengene kan bruges på udvikling, for eksempel besøg af en ekstern eller intern specialist efter eget valg, studiebesøg eller andre relevante initiativer. På billedet modtager Camilla Skovvang Borg og Rikke Kaae, som repræsentanter for Børn & Unge, Bedøvelse & Operation 3 og Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital, Smart- og Publikumsprisen. Foto: Christina Højfeldt.

37 AUH-forskere modtager bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond I denne uge er smilene ekstra store på AUH, idet 37 af vores forskere fordelt på 18 afdelinger, har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond på samlet set cirka 100 millioner kr. De fleste af forskerne er også tilknyttet Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Forskningsprojekterne vil med tiden komme mange forskellige patientgrupper til gavn, og projekterne spænder bredt fra at udvikle AI-modeller til at håndtere anatomiske ændringer ved protonterapi for at optimere behandlingen hos bestemte typer kræftpatienter til udvikling af et evidensbaseret træningsprogram til unge personer med en smertefuld hoftelidelse.  To af de forskningsprojekter, der har modtaget midler er: Overlæge og professor Hans Eiskjær og sygeplejerske, ph.d. og lektor Rikke Elmose Mols fra Hjertesygdomme, der modtager 4,35 mio. kr. til at designe en ny app, der kan fremme et mere individuelt og sammenhængende forløb efter hjertetransplantation i Danmark. Projektet forventes at bidrage til at belyse, hvorvidt et digitalt forløbsprogram fremmer lighed i sundhed for hjertetransplanterede og samtidigt er omkostningseffektivt.   Overlæge Julie Glavind Kvindesygdomme og Fødsler, som modtager 4.270.740 kr. til et landsdækkende projekt på alle fødeafdelinger, hvor man blandt andet vil undersøge forekomsten af for tidlig fødsel hos gravide med en kort livmoderhals, der enten aflastes eller ikke aflastes i graviditeten, idet aflastning af gravide er en anbefalet behandling for at forhindre for tidlig fødsel på trods af, at studier har vist, at aflastning kan øge risikoen for netop for tidlig fødsel.     Kæmpestort tillykke til alle forskere på AUH og på Health - Aarhus University – med de flotte forskningsdonationer! Omtalerne er baseret på pressemateriale fra Danmarks Frie Forskningsfond. Foto: Tonny Foghmar 

KUNSTIG INTELLIGENS HJÆLPER MED AT INDTEGNE STRÅLEOMRÅDET HOS KRÆFTRAMTE   Kræftafdelingen på AUH bruger kunstig intelligens (AI) til at indtegne områder på CT-skanninger, som skal beskyttes mod stråling, når patienten får strålebehandling. Metoden bruges ved flere og flere typer kræft.   AI-algoritmen kigger på ganske få minutter på de forskellige snit i skanningen og markerer de raske organer, som skal beskyttes mod stråling. Den samme proces kan tage op til en time for en læge eller radiograf.   Metoden er i drift ved lungekræft, spiserørskræft og hoved- og halskræft. Om kort tid tages den også i brug ved kræft i hjernen. Kræftafdelingens ambition er at implementere AI-algoritmer til alle kræftformer. For som kræftlæge lise bech jellesmark thorsen siger:   - Kunstig intelligens har aldrig for travlt og bliver aldrig træt eller ukoncentreret. Når den én gang er blevet oplært ved at ”se” en stor mængde skanningsbilleder, så er den meget driftsstabil.   Man stoler dog aldrig blindt på algoritmens arbejde:   - Efter algoritmens bud på indtegning, bliver den altid set af radiografer og læger, som tilretter den, ligesom den altid godkendes af en speciallæge, inden strålebehandlingen kan gå i gang, forklarer Lise.   Kræftafdelingen har sparet rigtig meget tid, efter AI har overtaget en stor del af den manuelle indtegning. De mange sparede timer bliver brugt langt bedre i andre dele af kræftbehandlingen.   Afdelingen følger specialisternes interaktion med AI-algoritmen tæt og undersøger, hvordan det påvirker arbejdet, at man får hjælp af AI. Kan man for eksempel komme til at stole for meget på den kunstige intelligens? Går der noget tabt for klinikeren? Meget tyder dog på, at værktøjet kun medvirker til at gøre klinikerne dygtigere og indtegningerne endnu mere nøjagtige. Foto: Tonny Foghmar

ANNETTE DE THURAH MODTAGER DRONNING INGRIDS FORSKERPRIS 2024 Fredag den 11. oktober modtog professor Annette Thurah Dronning Ingrids Forskerpris ved en ceremoni på Fredensborg Slot. Prisen, som er indstiftet af Gigtforeningen, blev overrakt af H.M. Dronning Margrethe II, der traditionen tro var vært for ceremonien som protektor for Gigtforeningen. Annette de Thurah er klinisk specialist ved Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital og professor ved Health - Aarhus University. Hun er anerkendt som en pionér inden for udvikling af digitale løsninger til patienter med gigtsygdomme. Hun har gennem sin forskning skabt banebrydende metoder inden for telemedicin og webbaseret patientundervisning, som gør det lettere for mennesker med gigt at følge deres behandling hjemmefra uden at gå på kompromis med kvaliteten. Patienterne er i centrum for hendes arbejde, og hun inddrager aktivt deres perspektiver i udviklingen af løsningerne. ”Det er en stor ære at modtage Dronning Ingrids Forskerpris. Prisen uddeles af patienternes egen forening, og det er for mig en enorm anerkendelse af, at vores forskning gør en reel forskel for dem, det hele handler om. Det betyder meget,” siger Annette de Thurah. Næstformanden for Gigtforeningens forskningsråd, professor Anders Odgaard, fremhævede i sin tale til prismodtageren, hvordan Annette de Thurahs arbejde har bidraget til både nationale og internationale retningslinjer inden for telemedicin og selvbehandling: ”Annette de Thurah er en visionær forsker, der har været med til at forme fremtidens sundhedsvæsen gennem sine digitale løsninger. Hendes forskning har skabt en hverdag, hvor patienter kan tage aktiv del i deres behandling på en nem og tryg måde,” sagde hun. Dronning Ingrids Forskerpris blev indstiftet i anledning af Dronning Ingrids 25-årsjubilæum som Gigtforeningens protektor. I år er det 26. gang, prisen uddeles til en fremtrædende forsker inden for dansk gigtforskning. Med æren følger 250.000 kroner til prismodtagerens videre forskning. På billedet ses fra venstre formand for Gigtforeningens bestyrelse Martin Bøge Mikkelsen, professor og prismodtager Annette de Thurah, Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind og næstformanden for Gigtforeningens forskningsråd, professor Anders Odgaard.  Foto: Kim Dahl

AUH INTRODUCERER NYT DRÆN TIL PATIENTER MED KOMPLEKS GRØN STÆR For knap 20 år siden var AUH i front i Danmark med at indoperere dræn til at sænke trykket i øjet hos patienter med kompleks grøn stær. Nu har AUH introduceret næste generations dræn. Susanne Krag, pensioneret overlæge og tidligere leder af Grøn stær afsnittet under Øjensygdomme på AUH, introducerede dræn i Danmark for knap 20 år siden og har været en frontfigur på området. Siden er dræn blevet en vigtig del af den kirurgiske behandling af grøn stær og kompliceret sekundær grøn stær, som er en højt specialiseret funktion på AUH. Nu har næste generations øjenkirurger på AUH taget skridtet videre og er som de første i Danmark taget et nyt type dræn i brug: - For tre år siden fik vi øjnene op for et nyt dræn (Paul Glaucoma Implant). Vi gik i dialog med et dansk medicoteknisk firma, som gjorde det muligt at få drænet til Danmark. For 2½ år siden opererede vi den første patient med det nye dræn, og i september opererede vi patient nummer 100, fortæller afdelingslæge på Øjensygdomme Niklas Telinius, og fortsætter: - Tidligere brugte vi de samme to dræn som var blevet brugt de sidste knap 20 år. De havde hver sine fordele og ulemper, og vi var nødt til at vurdere, hvad der var bedst til den specifikke patient. Med det nye dræn får vi fordelene fra de to tidligere dræn uden ulemperne. Vi har derfor kunnet skifte helt over til kun at bruge Paul Glaucoma Implant. Blandt de opererede er også børn med sekundær grøn stær. Børn kan potentielt have stor gavn af Paul Glaucoma Implant drænet sammenlignet med de tidligere typer, da drænet er mindre, og risikoen for komplikationer på sigt formodes at være lavere. Udviklingen indenfor grøn stær er således også til gavn for andre højt specialiserede funktioner på afdelingen. 40-50 patienter om året vil i fremtiden kunne få glæde af det nye dræn. De preliminære resultater er præsenteret til European Glaucoma Society Congress og er på niveau med andre internationale førende øjenafdelinger. Foto: Jens Løgstrup

🔬 Aarhus Universitetshospital tager skridt mod en kur for kronisk hepatitis B Aarhus Universitetshospital

SYGEPLEJESTUDERENDE VISER HINANDEN DERES AFSNIT PÅ MAVE- OG TARMKIRURGI I starten af september startede 10 nye sygeplejestuderende fra henholdsvis 3. og 6. semester på forskellige afsnit i afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi. En lille måned senere var de klar til at vise deres afsnit frem for afdelingens øvrige studerende. ”En dag med dine medstuderende” som afdelingen kalder arrangementet, er med til at give de studerende en forståelse for hele afdelingen, og hvorfor den er organiseret, som den er. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Hanne Thesbjerg har - sammen med afdelingens kliniske vejledere - arrangeret dagen, som afdelingen har holdt flere gange for deres sygeplejestuderende: - Klinisk lederskab er en vigtig del af uddannelsen, og det dækker over indsigt i egen viden, færdigheder og kompetence. Når de studerende selv står for at præsentere deres eget afsnit, så går det netop op for dem, hvor meget viden de allerede har tilegnet sig på de første uger, fortæller Hanne. De studerende er også glade for tiltaget, som giver dem forståelse for den helhed, de indgår i. De siger blandt andet: - Det har været spændende at høre om de andre afdelingers arbejdsgang og fokusområder og høre om de forskellige tværprofessionelle samarbejdspartnere. - Jeg har fået god forståelse for og overblik over hele Mave- og tarmkirurgisk afdeling og det, der hører til. - Jeg har lært nyt. Jeg vidste ikke, at der var en klinik for bækkenbundslidelser. Det var spændende at høre oplæg om de patientgrupper, de arbejder med. Alle de studerende er enige om at anbefale, at ”En dag med dine medstuderende” fortsat bliver holdt for afdelingens sygeplejestuderende. Det er med til at styrke netværket til andre studerende og gavner fællesskabsfølelsen på afdelingen. Foto: Tonny Foghmar

I går inviterede vi alle ansatte på AUH og i AUH Psykiatrien til paneldebat om regeringens nylige udspil til en sundhedsreform.  I samtalepanelet var medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, Sidsel Vinge, hospitalsdirektør for Psykiatrien i Region Midtjylland Tina Ebler, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Christian Boel, formand for de praktiserende læger i Region Midtjylland Henrik Idriss Kise og vores sygeplejefaglige direktør Susanne Lauth, som hver især foldede deres holdninger ud til reformudspillet fra netop det sted i sundhedsvæsenet, hvor de står. Under samtalen blev det tydeligt, at der er behov for, at somatikken, psykiatrien, kommunerne og de praktiserende læger finder nye måder at arbejde endnu tættere sammen, dele viden og kompetencer og sikre sammenhængende forløb for borgere og patienter, så de ikke mærker sektorovergange. Da Sidsel Vinge svarede på spørgsmålet om, hvordan hun tænker, at AUH-ansatte kommer til at mærke regeringens sundhedsudspil mest, fik hendes svar det til at gibbe hos tilhørerne i rummet: - Det nemmeste sted at bedrive sundhedsvæsen i Danmark er i Aarhus, hvor I er én stor kommune med masser af studerende og et kæmpestort universitetshospital lige i midten. Det kan ikke blive nemmere end i Aarhus. I fremtiden skal det faktisk blive lidt sværere at være på AUH, for der findes en verden udenfor jeres optageområde og kommunegrænse. Kigger vi 20-30 år frem i tiden, så får I ikke en kæmpestigning af ældre borgere, og I bliver ved med at uddanne mange sundhedsfaglige medarbejdere i byen. I og andre bliver nødt til at udvise større solidaritet mod andre dele af landet, sagde Sidsel Vinge.  Susanne Lauth svarede: - Der er ikke nogen tvivl om, at vi på AUH og i Aarhus skal være meget opmærksomme på ikke at blive privilegieblinde. Jeg håber og tror meget, at vi kan bruge de kræfter, kompetencer og privilegier, som vi har på AUH og stille dem til rådighed for fagpersoner i kommuner og på regionshospitaler. Det bliver en kæmpe bevægelse for os. Vi skal nu og i fremtiden vende blikket ud ad, åbne os mere og være endnu mere tilgængelige og generøse med al den viden og ekspertise, som vi er stolte over findes på AUH, end vi tidligere har gjort det. Paneldebatten i går er et nyt tiltag for alle hospitalets ansatte under navnet ”AUH Samtaler”, hvor formålet er at give nærværende AUH-perspektiver på den nationale udvikling inden for sundhedsvæsenet. Foto: Tonny Foghmar

VIDEOKONSULTATION SPARER PATIENTER TIMER PÅ LANDEVEJEN Rikke Bech, uddannelsesansvarlig og ledende overlæge i Hud- og Kønssygdomme, har patienter med fremskreden lymfekræft i huden fra både Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. Det betyder, at videokonsultationer sparer megen kørselstid for patienterne. Forløbene starter altid med fysisk fremmøde, men efterfølgende kan noget af opfølgningen ske med videokonsultation: - Jeg ser videokonsultationen som et godt supplement til den personlige kontakt. Mine patienter er typisk i længere forløb, så jeg kender dem og derfor kan nogle af deres kontroller erstattes med videokonsultationer, fortæller Rikke. Kontakten på video er forbundet med flere fordele i sammenligning med telefonsamtaler, som tidligere har været alternativet til fremmøde: - Jeg kan aflæse kropssproget og på den måde se, om patienten er tryg ved det, vi taler om og har forstået det. Det kommer meget an på lysforhold og den telefon, der bliver brugt, om jeg kan se huden godt nok, og det er også en af grundene til, at det fysiske møde aldrig kan erstattes helt, tilføjer Rikke. En anden væsentlig fordel ved videokonsultationer er muligheden for at være flere omsorgspersoner sammen med patienten på én gang på en videokonsultation. Det kan være, der er pårørende med hjemme i stuen, eller det kan være en praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske, som medvirker i mødet. På den måde får alle samme information, og risikoen for misforståelser bliver mindre. Lægesekretær Julie Aabo Paulsen oplever også videokonsultationer som et vigtigt supplement til at møde patienterne fysisk. Hendes opgave er anderledes, når det drejer sig om videokonsultationer: - Skal der for eksempel bruges en blodprøve i forbindelse med videokonsultationen, så skal jeg have den bestilt i patientens nære omgivelser, så vi har resultatet til konsultationen. Ved fremmøde ville vi få foretaget blodprøven hos os selv, fortæller Julie og fortsætter: - Videokonsultation er et godt redskab til at blive mere tilgængelig for generationen ”Det er nok ikke noget særligt”, som kendetegner en del af vores ældre borgere, der venter længe med at gå til læge. For dem er barrieren mindre, når de kan blive hjemme i egen stue. Begge er enige om, at der er store perspektiver i videokonsultationer, som de nemt kan forestille sig udbredt til mange situationer. Det kan være, at lægen er med på video ved stuegang på andre hospitaler, eller det kan være i dialogen med sårbare patienter, som af forskellige grunde har svært ved at komme på hospitalet. Modelfoto: Tonny Foghmar