Carlsbergfondet

Hvilken betydning har kulturradikalismen haft for fremkomsten af det moderne Danmark? 📖Litteraturforsker Torben Jelsbak er i fuld gang med at samle historien om idéstrømningen kulturradikalisme. Begrebet fylder meget i dansk og nordisk kultur- og idéhistorie samt i den politiske debat, men den samlede fortælling mangler. Overordnet har han identificeret tre særligt frugtbare og markante faser i kulturradikalismens historie, som alle er knyttet til samfundsomvæltende perioder og krige: 🔹Sidste halvdel af 1800-tallet, hvor strømningen tog sin begyndelse 🔹1920’erne i kølvandet efter chokket efter 1. verdenskrig 🔹 Nyere tid efter 2. Verdenskrig, hvor især spørgsmålet om fri kærlighed, seksualitet og kvinders ligestilling har optaget debat og litteratur. 👉 Læs 'Med kulturradikalismen gennem det moderne Danmark', hvor Torben Jelsbak dykker ned i kulturradikalismens helt centrale og særligt frugtbare perioder, som har influeret på det nutidige Danmarks værdisæt https://bit.ly/4fkeaGw Artiklen er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet. Torben Jelsbaks forskning er støttet fra Carlsbergfondet Illustration: Erik Henningsen/public domain, Kritisk Revy, ’Hvad med kulturen?’ og Halfdan Rasmussen

Ved hjælp af AI kan dyrearter og deres adfærd og levesteder identificeres mere præcist og effektivt end nogensinde før. Endda uden at forstyrre dyrene. Et forskerhold med dansk deltagelse argumenterer i ny videnskabelig artikel for, at såkaldt bioakustik genereret med kunstig intelligens er vejen frem, når dyreliv skal monitoreres i fremtiden. 🎤 Overvågningen fungerer ved, at forskerne rundt om i naturen placerer mikrofoner med optagere, som registrerer dyrelyde kontinuerligt over flere måneder. Optagelserne bliver herefter analyseret med kunstig intelligens baseret på en algoritme til at identificere dyrene baseret på deres unikke lyde. ”AI omdanner lydklippene til en slags ’billeder’ af lyden, som vi kan bruge til at klassificere arterne og identificere, hvilke og hvor mange dyr der er til stede - alt sammen uden behov for menneskelig indgriben,” forklarer postdoc Jeppe Have Rasmussen, der er en del af forskerholdet og har modtaget støtte til forskningen fra Carlsbergfondet. 👉 Læs mere om den nye metode til at få viden om dyrs liv og adfærd https://bit.ly/4eYDTUW Biologisk Institut, Københavns Universitet

Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv? 📚 Månedens Forsker og historiker Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til. Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens. 👉 Hør podcasten: 'Gemytternes uoverensstemmelse - og andre grunde til skilsmisse' https://lnkd.in/dznshwnr 🍀🍀🍀 Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært på Månedens Forsker Københavns Universitet - University of Copenhagen

Stort tillykke til Jane Fejfer med Dronning Margrethes Romerske Pris 2024 👏👏 Jane Fejfer, der er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, modtager prisen for sin årelange forskningsindsats inden for romersk skulptur og dennes betydning og anvendelse helt frem til i dag. Med prisen følger et forskningsstipendium på 30.000 kr. Priskomiteen fremhæver Jane Fejfers evne til både at gennemføre forskningsprojekter på højeste internationale niveau og samtidig bringe sin viden aktivt i spil i relation til aktuelle dagsordener. Således har hun opnået stor international anerkendelse for sin forskning om Bertel Thorvaldsens portrætkunst, og hendes forskningsresultater har generelt indflydelse på kunstsamlinger og museers forståelse, tolkning og formidling af genstande. Jane Fejfer modtog Dronning Margrethes Romerske Pris fredag aften i forbindelse med årsmødet for Det Danske Institut i Rom. 🍀 🍀 🍀 Prisen er indstiftet af Carlsbergfondet og uddeles hvert år til en forsker, der bidrager til at styrke forskning gennemført ved eller med tilknytning til Det Danske Institut i Rom.

Planter skal fjerne plastik fra naturen I et nyt studie argumenterer forskere for, at planter kan være et effektivt supplement til de metoder, der allerede findes til at fjerne plastik fra naturen. Forskerne fremhæver vandplanter som særligt interessante, da disse kan fjerne plastikpartikler fra vandmiljøet, hvor der ofte findes større koncentrationer. 🌱 Den almindelige vandhyacinth har f.eks. en evne til at adsorbere plastikpartikler, som sætter sig på planten. Sammen med andre lignende vandplanter kan den derfor være egnet til at fungere som et filter, der indfanger mikro- og nanoplastik i vådområder. Forskerne foreslår på den baggrund at anlægge bælter af plastik-optagende planter på steder, hvor vi ved, at der akkumuleres nano- og mikroplastik. Det kunne f.eks. være langs motorvejene, hvor der slides store mængder mikroplastik af bildæk. Bælterne ville på den måde fungere som et filter, der fanger plastikpartiklerne, inden de breder sig til det øvrige landskab eller bliver vasket ud i vandløb med regnen. 👉 Læs mere om studiet https://bit.ly/4dVlGGt Forskerholdet bag studiet har deltagelse af lektor, ph.d. Elvis Genbo Xu, der i 2023 modtog en Infrastruktur-bevilling fra Carlsbergfondet. Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Få nu ro på den danske fondsmodel, og lad os få en national forskningsstrategi.   I dagens kronik i Jyllands-Posten efterlyser jeg langsigtede planer og visioner for dansk forskning og øget dialog og samarbejde med de private forskningsstøttende fonde.   👉 Læs hele kronikken https://bit.ly/48aUi6g

"Bladskærermyrer bygger underjordiske hulrum, hvor de dyrker ’svampehaver’ på størrelse med fodbolde." 🍃 Lige siden Henrik Hjarvard De Fine Licht var ung, har han været fascineret af naturen. Som ph.d.-studerende satte han sig for at undersøge mellemamerikanske myrearters tilpasningsevner og deres dyrkelse og brug af svampe. Og i dag forsker han blandt andet i mekanismerne og de genetiske tilpasninger bag svampes værtsskifter, som kan gøre dem mere sygdomsfremkaldende. 👉 Læs portræt af Månedens Forsker: 'Henrik H. de Fine Licht har viet sin forskning til svampes, planters og insekters symbiotiske relationer' https://lnkd.in/da4xkGHy

❄ På jagt efter fortidens klima i isens dyb   Kilometerlange iskerner fra Grønlands indlandsis er lektor Sune Olander Rasmussens primære kilde, når han leder efter svar på, hvordan fortidens klima artede sig under sidste istid.   Især episoder med bratte temperatursvingninger i Arktis har hans opmærksomhed. For det er først for nylig, at forskerne er begyndt at forstå, hvorfor de fandt sted, og hvordan ændringerne forplantede sig til Antarktis.   Centralt for den type klimaforskning, som Sune Olander Rasmussen står bag, er historiske klimadata indlejret i iskerner boret i Grønland. Boringen foregår om sommeren, og det kan snildt tage tre år at udbore en enkelt iskerne.   Forskningen er bl.a. blevet til på baggrund af en fireårig bevilling fra Carlsbergfondet til ’ChronoClimate’-projektet, som har givet spændende indsigter i den seneste istids stribe af bratte temperaturskift.   👉 Læs mere om Olanders forskning, der også kan belyse nutidens og fremtidens klima https://bit.ly/4gSeqy1 🍀🍀🍀 Artiklen er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet. Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Undertiden kan pludselige samfundsbegivenheder og uforudsete naturhændelser kræve akut handling i form af en lynhurtig forskningsindsats. Det kan eksempelvis være i tilfælde af miljøkatastrofer, kritisk politisk ustabilitet eller fremkomsten af nye sygdomme. 🍀 På den baggrund opslår Carlsbergfondet nu et løbende virkemiddel ’Akutte forskningsprojekter’, der vil være åbent hele året. Virkemidlet retter sig udelukkende mod forskningsaktiviteter, der kræver akut finansiering og ikke kan afvente fondets ordinære opslag. For at kunne indsende en hasteansøgning kræves der en forhåndsgodkendelse fra Carlsbergfondets sekretariat. En forhåndsgodkendelse forudsætter indsendelse af en kort interessetilkendegivelse, som understøttes af de helt særlige ydre og uforudsete begivenheder, der begrunder behovet for at indsende en hasteansøgning. 👉 Læs mere om virkemidlet og kriterier for at søge https://bit.ly/4eOB0pf

Hvorfor er svampe skadelige? Svampe lever i symbiotiske relationer med deres omgivelser. Det kan eksempelvis have den fordel, at de bidrager til at bekæmpe skadedyr i det miljø, hvor de vokser. 🍄Svampene kan dog også forårsage skade, hvis de inficerer de planter og afgrøder, som de interagerer med.   Generelt har svampe en fabelagtig evne til at tilpasse sig nye miljøer, hvilket gør dem i stand til ret uproblematisk at skifte vært. Biolog og Månedens Forsker Henrik Hjarvard De Fine Licht forsker i mekanismerne bag denne særlige evne til værtsskifte, som bidrager til at sikre svampenes overlevelse og fremme deres sygdomsfremkaldende potentiale. Bag fænomenet ligger der nemlig helt unikke genetiske tilpasninger, som har udviklet sig evolutionært igennem tusindvis af år. 👉Hør podcasten: 'Hvorfor er svampe skadelige?' https://lnkd.in/dJgY6Dpn 🍀🍀🍀 Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært på Månedens Forsker Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet