DTU Aqua

🦈 THE ART OF KNOWING A CUCKOO SKATE FROM A SPOTTED SKATE AND A STARRY SMOOTH-HOUND FROM THE COMMON SMOUTH-HOUND – AN IMPORTANT SKILL IN WORKING WITH MANAGEMENT OF VULNERABLE SPECIES. THIS GUIDE WILL HELP YOU Even marine biologists may find it difficult to tell the difference between certain species of sharks and skates. But whether it is a starry smooth-hound or a common smooth-hound you have caught in your fishing net is important to know in working with sustainable management of stocks - not least because species such as skates and sharks are particularly vulnerable species. This is why DTU Aqua, in collaboration with the University of Copenhagen, has published 'A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters', which is now available in English. See and download guide >> https://lnkd.in/dpE7b2zb Fish care consultant Mette Schiønning from DTU - Technical University of Denmark, Department of Aquatic Resources, is lead author and has made the guide in collaboration with researchers behind the Fish Atlas from the University of Copenhagen - University of Copenhagen. ❗️ This post was made in Danish 4 days ago, see below.

PHD DEFENCE. Aurélia Gabellini, DTU Aqua, will defend her PhD thesis, “Ecological Connectivity in the Atlantic Ocean: Past, Present and Future”, on Friday, 21 March 2025 at 13:00 p.m. You can attend the defence online or at DTU. In her thesis, Aurelia focuses on understanding interconnections among organisms and between organisms and their habitats. A key concept in this is marine connectivity, which describes how systems are interdependent. Aurelia has conducted research into the ecological connectivity of different marine organisms, specifically the dispersal of early life stages in several fish species and a mollusk. The results can help understand the variation in the abundance of early life stages, which is important for the sustainable management of species. The results can also provide insight into the spread of non-indigenous species and can potentially inform the establishment of marine protected areas. Learn more on DTU Aqua's website: https://lnkd.in/dbCVGy9u #dtudk #phd

🦈KUNSTEN AT KENDE FORSKEL PÅ EN PLETROKKE OG EN SØMROKKE ELLER PÅ EN STJERNEHAJ OG EN GLATHAJ ER VIGTIG FOR FORVALTNING AF SÅRBARE ARTER - GUIDEN HER HJÆLPER DIG Selv marinbiologer kan have svært ved at kende forskel på visse arter af hajer og rokker. Men om det er en pletrokke, en sømrokke eller en tærbe, man har fået i sit fiskenet, er vigtigt at vide i arbejdet med at forvalte bestandene bæredygtigt – ikke mindst fordi arter som rokker og hajer er særligt sårbare arter. Derfor har DTU Aqua i samarbejde med KU udgivet 'En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande', der nu foreligger i en nyrevideret udgave, hvor særligt udbredelseskortene er blevet opdateret. LÆS nyheden og find link til den reviderede guide >> https://lnkd.in/dw8S8Sfy Samtidig med revisionen har holdet bag udgivet guiden på engelsk, 'A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters' >> https://lnkd.in/dciuztKH #📚 I Europa findes der næsten 150 hajarter. Det svarer til omkring 27 % af det samlede antal af hajarter, hvilket placerer Europa blandt verdens top-20 mest biodiverse hotspots for hajer. Deriblandt er ca. 24 endemiske arter, dvs. arter, der ikke findes andre steder i verden. Det er fiskeplejekonsulent Mette Schiønning fra DTU - Technical University of Denmark, Institut for Akvatiske Ressourcer, der som hovedforfatter sammen med forskere bag Fiskeatlas fra Københavns Universitet - University of Copenhagen står bag guiden til hajer og rokker i havene omkring Danmark.

👨🏻🎓 "Jeg er ekstremt glad for at lave forskning, der har potentiale til at løse nogle konkrete problemstillinger." Sådan siger Peter Vilhelm Skov, der for nylig blev udnævnt til professor på DTU Aqua. Her arbejder han på lokationen i Hirtshals med akvakulturmiljøer og har en stor finger med i spillet, når det gælder at drive undervisningen. Peter Vilhelm Skovs forskning centrerer sig om fisks energetik, dvs. fisks energiforbrug og hovedsageligt inden for akvakultur. I ny og næ samarbejder han dog også med kollegaer, der arbejder med vilde fisk, fortæller han. Mød Peter Vilhelm Skov, når vi stiller seks spørgsmål til professoren >> https://lnkd.in/dHNic28H

🛳 ☀️ FORÅR OG GÆSTER PÅ FORSKNINGSSKIBET DANA IV  Det er ikke kun kaptajnen, skibsbesætningen og forskere, der er glade for det store forskningsskib Dana IV. Mange vil gerne en tur ombord og se, hvordan man bor og arbejder på hele Danmarks forskningsskib. Dana IV kom til København fra Hirtshals i går torsdag d. 6. marts om morgenen. Mens det lå til kaj ved Toldboden for at hente deltagere til forskningstogt i Østersøen, var hele to hold gæster ombord, en gruppe medarbejdere fra DTU - Technical University of Denmark og en afdeling fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Gæsterne fik fuld valuta for pengene, for temperaturen nåede op på tocifrede grader, og forårssolen skinnede fra en skyfri himmel ned over dækket og ind ad koøjerne, mens togtleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua som erfaren og vidende vært fortalte om skibets historie, togter, teknik og livet ombord – og også, at rejsen for netop dette forskningsskib snart er slut efter 40 års tro tjeneste. Et nyt topmoderne forskningsskib er under udførelse. Som det næste i linjen af en række Dana’er, der går godt 100 år tilbage, kommer det nye til at hedde Dana V. Dana V kommer til at overtage opgaverne med monitorering af fiskebestande, forskningstogter og som noget nyt avancerede muligheder for uddannelsesaktiviteter fra slutningen af 2027.   Indtil da sejler det gode skib Dana IV videre i de nordiske farvande og omkring Grønland og hjælper på den måde samfundet med, at forskerne kan levere vigtig viden om havmiljøet, fiskebestande og alt det andet liv i havet.   Følg med i tilblivelsen af det nye Dana V: https://lnkd.in/djhbxjPU 📸 Anja Gadgård Boye

PHD DEFENCE. Martin Mathias Nielsen, DTU Aqua, will defend his PhD thesis "Advancing Fisheries Science: Enhancing Data Collection and Analysis through Electronic Monitoring" on 13 March 2025. You can attend the defence online or in person at DTU in Hirtshals. In his thesis, Martin introduces methods to support automated documentation of catches onboard commercial trawlers. Accurate data on catches is a crucial element in assessing the impacts of fisheries on fish stocks, which helps managers implement appropriate actions to secure the long-term sustainability of fish stocks. Electronic monitoring cameras installed onboard fishing vessels combined with deep learning algorithms have emerged as a promising solution for providing and analyzing such data. Martin introduces several methods to help analyze catch compositions in terms of species, counts, and length estimations in complex catch scenarios with overlapping catch items. Learn more on DTU Aqua's website: https://lnkd.in/dYQwaaV6 #phd #dtudk

PHD DEFENCE. Bruno Ibanez Erquiaga, DTU Aqua, will defend his PhD thesis "The importance of oil and gas platform foundations on fish communities in the North Sea" on 10 March 2025. You can attend the defence online or at DTU Lyngby Campus. In his thesis, Bruno examines the unexpected ecological value of offshore oil and gas platforms for marine ecosystems. These platforms may end up functioning as artificial reefs and provide shelter for marine life and have hitherto unexplored ecological implications. Learn more on DTU Aqua's website:  https://lnkd.in/dAnyKDDZ

🎧 🐟 IKKE FLERE FISK I HAVET VED GHANAS KYST - EN PODCASTSERIE OM HAVMILJØETS OG FÆLLESSKABETS TRAGEDIE Podcasten Lyden af Videnskab er sammen med professor Torkel Gissel Nielsen taget på lydrejse ind i Torkels Danida-projekt HOTSPOT ved Afrikas kyst i Ghana.   Her finder man Guineabugten, der er et hotspot af flere forskellige faktorer, der presser havmiljøet negativt – forurening, klimaændringer, rovdrift på havets ressourcer. Man ved endnu ikke meget om, hvordan de samlede virkninger af disse stressfaktorer påvirker det tropiske havmiljø. Derfor er det svært at sætte ind med indsatser for en bæredygtig forvaltning. I Danida-projektet arbejder man sammen med ghanesiske forskere og studerende på at samle viden, der kan afhjælpe de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser.   I fem podcasts fortæller Torkel Gissel Nielsen til Lyden af Videnskab, hvordan man i Guineabugten skal deale med udfordringer som dynamitfiskeri, kviksølvforurering, ulovligt trawlfiskeri og meget mere. LYT med >> Episode 1/5: Fællesskabets tragedie https://lnkd.in/dQvzqqaV Episode 2/5: I guldets spor af kviksølv > https://lnkd.in/d_SGADJV Episode 3/5: Spildevand over 32 grader > https://lnkd.in/d3VQ3s9H Episode 4/5: Dynamit-fiskeri m.m. https://lnkd.in/dxd5xVUk Episode 5/5: Ulovlig trawl skraber Guineabugten for de sidste fisk  https://lnkd.in/d-TZDa7D #dtu #dtuaqua #hotspot

🤿 HI TECH UNDERVANDSBØJER GI'R ONLINE INDSIGT I HAVMILJØETS TILSTAND - TESTCASE: ØSTERSØEN DTU Aqua har testet, hvordan en højteknologisk undervandsbøje til overvågning af havets tilstand på åbent hav i form af målinger af temperatur, salinitet, dybde, lysforhold og ilt kan bruges til dataovervågning i mere kystnære havområder. I 2024 sendte forskerne en Argot Float, som bøjen kaldes, ned i den vestlige Østersø. Det krævede skarp overvågning af vejr- og havprognoser for at kunne kontrollere, at bøjen blev, hvor den skulle. Men samtidig med anstrengelserne og et enkelt flugtforsøg fra bøjens side, viste robotbøjen, der sender sine data til en satellit, sig stærk i evnen til at levere meget bedre end traditionel datadækning af variationer over tid og i vandsøjlen. DTU Aqua-forskerne bag Argot Float-eksperimentet, Bodil Toftegård, Colin Stedmon og Patrizio Mariani har skrevet indgående om den teknologiske undervandsbøjes kunnen, muligheder og om forskningsturen med Argot-bøjen til Østersøen. LÆS artiklen i fagmagasinet Vand og Jord >> https://lnkd.in/dZjWm4q5

💧 OVERRASKENDE NYE RESULTATER OM ILTSVIND OG TORSK ”Vi har undersøgt effekten af et iltniveau, som er på et niveau, der ikke engang kan defineres som iltsvind, men blot hedder ’lavt iltindhold’ i de årlige opgørelser fra Aarhus Universitet. Det svarer til 4-6mg ilt/L. Og effekten på torskene var markant mere negativ, end vi faktisk havde forventet.” Det fortæller ph.d.-studerende ved DTU Aqua, Magnus Husen. Han har netop afsluttet de første forsøg i forbindelse med den ph.d., som han påbegyndte i august 2024, hvor han over de næste par år skal undersøge konsekvenserne af en række presfaktorer på torsk, herunder særligt iltsvind. I den eksperimentelle facilitet for fiskebiologi hos DTU Aqua i Lyngby har Magnus sammen med sin vejleder, seniorforsker Jane Behrens, gennemført tankforsøg med vilde torsk, hvor forskerne gradvist, så torskene kunne vænne sig til det, har sænket iltindholdet en smule .. LÆS mere om de overraskende konsekvenser for fiskene >> https://lnkd.in/gFaKDFtH