Friluftsrådet/Danish Outdoor Council

Friluftsrådet/Danish Outdoor Council

NGO'er

Friluftsliv for alle - i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag.

Om os

Friluftsrådet er paraplyorganisation for mere end 80 medlemsorganisationer, som varetager det samlede friluftslivs interesser. Vi inspirerer danskerne til mere friluftsliv og forbedrer muligheder og vilkår for frilufts- og naturoplevelser - i en rig natur på et bæredygtigt grundlag. Det gør vi blandt andet gennem kampagner, projekter, rådgivning og politisk interessevaretagelse. Friluftsrådet uddeler Udlodningsmidler til Friluftsliv til projekter, der forbedrer mulighederne for alsidigt friluftsliv og naturforståelse for danskerne. Du kan se, hvilke aktuelle temaer vi støtter, hvordan du søger på www.friluftsraadet.dk/tilskud.

Websted
http://www.friluftsraadet.dk
Branche
NGO'er
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
2450 København SV
Type
Nonprofit
Grundlagt
1942
Specialer
Projekter, der udvikler og fornyer friluftslivet, Miljømærknings-programmer som Blå Flag, Grønt Flag Grøn Skole, Politisk interessevaretagelse og Gode muligheder for friluftsliv for alle

Beliggenheder

  • Primær

    Scandiagade 13

    2450 København SV , DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Friluftsrådet/Danish Outdoor Council

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Friluftsrådet/Danish Outdoor Council, grafik

    6.405 følgere

    HURRA FOR EN MINISTER, DER FREMHÆVER FRILUFTSLIVET I FREMTIDENS NATUR ALLEREDE NU ☘ I Friluftsrådet er vi begejstret for trepartsministerens nylige budskaber om adgang til naturen og friluftsliv, fordi det vil give store samfundsgevinster for lokalsamfundene og befolkningens trivsel. Jeppe Bruus besøgte for nylig Assens Kommune, hvor der i forbindelse med udtagningen af lavbundsjorde er blevet lavet stier, shelter og en hytte – et klasseeksempel på, hvordan naturprojekter og friluftsliv kan gå hånd i hånd. "Der bliver meget mere skov, men der bliver også meget mere vild natur. Og en af de ting, som jeg gerne vil sørge for, er, at der også bliver adgang til den natur. At man kan komme ud at lave bål og bo i shelter eller hytte et sted, hvor der er græs og vand og skov og arealer ned til en fjord", sagde Jeppe Bruus, minister for den grønne trepart til Altinget. Fremtidens arealanvendelse skal kunne indfri mange mål samtidig, og der kommer rift om pladsen når landbrug, biodiversitet og friluftsliv skal prioriteres. 🏕🌾🐝 Hvis politikerne skæver til Assensmodellen, er der håb for, at fordelingen af arealerne ikke bliver til en kampplads, hvor befolkningen ender med at gå glip af det store rekreative potentiale i de kommende 250.000 ha skov og udtag af 140.000 ha lavbundsjorde. I Assens Kommune har de bevist, at man med grundig opstartsdialog mellem lodsejere og lokalsamfund kan tænke friluftslivet ind i naturprojekter fra begyndelsen. Inddragelse er nøgleordet, og derfor er det glædeligt, at også Jeppe Bruus ligger vægt på samarbejdsrelationerne: ”Ved du hvad, jeg tror faktisk, at hvis de mennesker, der ejer den jord, kan se, at her kan vi i fællesskab med vores naboer, den lokal skole og andre lokalt skabe noget, som er attraktivt, og som passer godt på vores klima og vores vandmiljø, så tror jeg godt, at de vil være med”, sagde Jeppe Bruus til Altinget. Trepartsministeren har en vision, der understreger vigtigheden af, at friluftsliv og naturoplevelser bliver en integreret del af vores dagligdag og samfund. "Alle børn skal da ud at plante nogle af de træer. Alle nyfødte, eller i hvert fald deres forældre, skal være med, og jeg vil også rigtig gerne, hvis alle 1. klasserne kom ud at plante træer. Det er så vild en opgave det her, og jeg vil gerne gøre det til et folkeligt projekt, for det handler om os alle sammen", sagde Jeppe Bruus. Hvis vi ikke sikrer god adgang til den nye natur, risikerer vi som samfund at misse rekreative værdier for milliarder. Vi ved, at naturen gør os gladere, sundere og giver os mentalt overskud. Befolkningen skal have gavn af de nye områder, fordi træplanting, shelterture og vandrerute kan være starten på en større bevægelse, der bygger bro mellem vores trivsel og genoprettelsen af vores natur. Foto: Maren Ottar Hessner #friluftsliv #grøntrepart #natur

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ET ØNSKESCENARIE FOR FRILUFTSLIVET 💚💙 Gudenåen-planen: et ambitiøst projekt om at genetablere og fremtidssikre et levende naturlandskab langs Gudenåen og i Randers Fjord – med fokus på klimatilpasning, rent vandmiljø, biodiversitet samt at skabe et kerneområde for friluftslivet. Friluftsrådet deltog i sidste uge i en konference om Gudenåen-planen arrangeret af Gudenåen-komiteen, og glæder sig over visionerne: ”Stor ros til visionen og potentialet i at skabe et stort sammenhængende naturområde, der kan understøtte et rigt og mangfoldigt friluftsliv. Det er en de første konkrete realiseringer af de nationale visioner for den grønne omstilling af Danmarks arealer, og et ønskescenarie for friluftslivet – både i forhold til vandring, cykling, sejlads m.v.,” sagde Torbjørn Eriksen, vicedirektør i Friluftsrådet, blandt andet i sit oplæg på konferencen. FEM ANBEFALINGER FRA FRILUFTSRÅDET TIL DEN VIDERE PROCES: • Prioriter plads til og adgang til naturen, især tæt på byerne – pas godt på de grønne områder. • Tænk multifunktionelt og skab synergi. • Inddrag mange fagligheder og forskellige aktører – herunder husk at inddrage friluftsorganisationer i planlægning af friluftslivet i Gudenåen-dalen. • Forandring på den store skala kræver lokal forankring. • Tænk Naturparkerne ind – de kan hjælpe med at brande Gudenåen som et kerneområde fra friluftsliv. Og udnyt erfaringerne fra Naturpark Randers Fjord 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hvad er temperaturen på de unges motivation for klimahandling og engagement? 🌡️🤔 I sidste uge var Friluftsrådet sammen med Danmarks Evalueringsinstitut - EVA og Region Syddanmark værter for en debat netop dette tema på Klimafolkemødet. Debattens titel var ”Bekymrede eller forbeholdne?” Vi tog afsæt i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut med over 6.000 besvarelser fra elever på ungdomsuddannelserne. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at belyse, hvorvidt elever har mere forskelligartede holdninger og oplevelser af klimaforandringer og bæredygtighed, end de ofte bliver portrætteret i medierne. Her bliver unge ofte skåret over en kam, som en gruppe, der er meget engageret i klima- og bæredygtighedsspørgsmål. Ja, nogle kalder dem sågar Generation Klima. Den antagelse har EVA udfordret i undersøgelsen, som et andet billede af danske unges motivation for klimaet. Undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort senere på efteråret, men vi løftede til debatten sløret for nogle foreløbige konklusioner. I undersøgelsen udpeges forskellige klimaprofiler blandt eleverne, der giver stof til eftertanke om, hvordan vi arbejder med motivation og strukturer på uddannelsesinstitutionerne, som kan føre til mere klimahandling hos unge – og ikke mindst, hvad det giver af pædagogiske og didaktiske perspektiver på undervisningen, hvor miljø og klima nu skal indgå som dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Vi havde inviteret to engagerede grønne skoler med på scenen som er aktive i Friluftsrådets Grøn Skole-netværk. Begge skoler arbejder med klima og bæredygtighed lokalt og konkret: 💚 Tak til Frederik og Karla som elevrepræsentanter for Middelfart Gymnasium og HF 💚 Tak til Solveig som lærerrepræsentant for Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier. Er du spændt på at se resultaterne af undersøgelsen? Så skriv ”Klima” i kommentarfeltet, så sender vi dig undersøgelsens resultater, når EVA offentliggør dem. #grønskole #klimahandling #klimafolkemødet

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vil du være med til at udvikle friluftsliv for alle og styrke Friluftsrådets position som paraply for friluftslivet i Danmark? Så har du nu muligheden for at søge stillingen som vores nye direktør. Vi har netop startet en ny strategiperiode, hvor vi har fokus på bæredygtig udvikling af friluftslivet, styrkelse af vores strategiske position og vores politiske indflydelse. Vi søger en direktør, der kan lede denne udvikling, sikre implementering af de strategiske mål, og være med til at spotte fremtidige tendenser for friluftslivet, hvor friluftsliv på et bæredygtigt grundlag bidrager positivt til samfundet. Lyder det som noget for dig? Så kan du læse mere om stillingen, og hvordan du søger her: https://lnkd.in/dipKeYDr

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Sol, smil og en sidste runde i Fælledparken! 🌞🏃♂️🏃♀️ I går stillede Friluftsrådet op med et lille, men stærkt hold i Fælledparken til DHL Stafetten. Det var en skøn dag fyldt med solskin, godt humør og holdånd. 🌿 En særlig tak skal lyde til vores tidligere direktør, Winni, som løb sin sidste runde i Friluftsrådets navn – en smuk afslutning på en dedikeret indsats! 🙌 Tak til alle, der var med til at gøre dagen mindeværdig – vi glæder os allerede til næste år! 😊 #DHL2024 #Friluftsrådet #Holdånd #Fælledparken

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🏆 Friluftsrådet guldvinder: Sune bliver danmarksmester i havkajak teknik! 🏅 Vi er utrolig stolte over at kunne dele, at vores kollega Sune i weekenden vandt DM i havkajakteknik! Med imponerende tekniske færdigheder – fra 360 graders vendinger til at stå oprejst og padle – lykkedes det Sune at forsvare sin titel i en intens finale og tage sin 10. guldmedalje med hjem. 🎉 Eventet fandt sted ved Kajakhotellet, hvor solen og blæsten skabte den perfekte ramme for en dag med beachstemning, high fives og masser af opbakning fra publikum. Sune, som til daglig er ansvarlig for vores Blå Flag og Badepunkt mærkningsordning, sørger ikke kun for rene og bæredygtige strande, men viser også, at han mestrer teknikken på vandet! 💧 At have en Danmarks Mester i staben er noget helt særligt, og vi er glade for at fejre vores kollegaers succeser – både de faglige og personlige. Især når det betyder, der bliver uddelt guldkage på kontoret fra vinderen. Tillykke, Sune! Din dedikation og passion er en inspiration for os alle! 👏

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hurra for mere friluftsliv og mindre papirarbejde!🎺🎉 Regeringen sætter nu ind over for regeltyranniet og bureaukratiet i foreningslivet, så det bliver både nemmere og sjovere at være frivillig. ”Et velfungerende og sjovt foreningsliv er rygraden i dansk friluftsliv, og derfor er vi rigtig glade for, at regeringen nu vil gøre det nemmere at være frivillig. Det er en sag foreningslivet har kæmpet for i mange år, og derfor er det dejligt, at der nu sker noget. For eksempel oplever mange af vores medlemsorganisationer, at det er utrolig bøvlet og tidskrævende at søge tilladelser til at opsætte telte eller lave aktiviteter for større grupper, når der skal afholdes spejderlejre eller rollespilsarrangementer,” siger Annesofie Bjerre, forperson i Friluftsrådet. Friluftsrådet er også inviteret med i partnerskabet for foreningslivet, som skal anbefale, hvilke regler og byrder, der bør fjernes, og hvilken politik, der skal styrke det frivillig foreningsliv. "Vi glæder os også meget til at være en del af partnerskabet og bidrage med gode løsninger på de udfordringer, som de frivillige oplever i dag," siger Annesofie Bjerre. #friluftslivforalle #frivillighed

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • OP MOD 300 NYE SHELTERE: Det er en god nyhed for mere #friluftslivforalle og for alle, der gerne vil mere #udinaturen 💚 Med en donation på 16 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden bygger Naturstyrelsen op mod 300 nye shelters i de statslige danske naturområder - 42 af dem stod allerede klar i juli. Derudover opgraderes 100 allerede eksisterende primitive lejrpladser. I Friluftsrådet glæder vi os over udbygningen af den rekreative infrastruktur, som er til gavn for hele samfundet. Og vi synes, det er særligt vigtigt, at flere kommer ud og oplever natten i naturen. For naturen er helt særlig, når mørket falder på, stjernerne titter frem og nataktive dyr (og planter!) rører på sig. Derfor er vi med til at invitere hele Danmarks befolkning ud til #natinaturen den 7.-8. september. Det sker i samarbejde med Naturstyrelsen, Det Danske Spejderkorps, Ungdomsringen og hundredvis af lokale aktører. Så pak rygsækken og kom med ud i natten - måske i et af de nye shelters? Og hvis du vil vide mere: 👉 Læs mere om de nye shelters her: https://lnkd.in/dxjSeYsa 👉 Læs mere om Nat i Naturen og find over 100 arrangementer i hele landet her: https://natinaturen.dk/ Nat i Naturen støttes af Spar Nord Fonden. Foto: Naturstyrelsen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ✨ Naturpark Randers Fjord Synliggøres: 16 nye skilte viser vejen ✨ 🤎Snart bliver Naturpark Randers markeret med nye brune skilte ved indgangene til det certificerede naturområde. Skiltene vil spille en central rolle i at øge opmærksomheden omkring Naturparken og dens værdifulde naturområder. 🏞️🌍Lige siden Naturparken blev etableret, har Randers og Norddjurs kommune haft et ønske om bedre skiltning, og det ønske har Vejdirektoratet nu opfyldt. Det betyder, at Naturpark Randers Fjord bliver en del af de 16 danske naturparker, der stolt kan vise deres status frem. 🐚🪸"Vi har denne fjordperle af en Naturpark, fyldt med gode oplevelser og muligheder. Men ligesom ved en musling er perlen svær at se ved første øjekast. Skiltene skal hjælpe med at åbne op, så endnu flere får øje på Naturpark Randers Fjord og alle de gode muligheder, der er her,” fortæller Allan Gjersbøl Jørgensen, udvalgsformand i Norddjurs Kommune og næstformand i Naturparkrådet. 🌿Randers Fjord har en varierede natur med en unik fjordflora og -fauna, der bare venter på at blive beundrede. 🚣♂️🚴♀️🏕️I Naturparken kan man nyde landskabet fra kano og kajak, udforske Kanaløen, køre på skinnecykler, tage på guidede vandreture og meget mere. Med skiltningen bliver det lettere for både lokale og besøgende at finde ud til de unikke rørskove eller overnatte på en af de 20 shelterpladser. Naturparken er en frivillig national ordning, hvor der ikke følger nogen penge med i certificeringen. Til gengæld er Naturpark Randers Fjord åben for alle, der kan se et potentiale i at lave aktiviteter i området, og skiltningen og den større synlighed kan være med til at gøre Naturpark Randers Fjord mere attraktiv for potentielle arrangører. 🌟 Danske Naturparker – Et Kvalitetsstempel 🌟 Danske Naturparker er et kvalitetsstempel administreret af Friluftsrådet, der garanterer de bedste oplevelser i naturen ved at balancere pleje, beskyttelse og benyttelse. Mindst 50 % af en naturparks areal skal være beskyttet natur. Danmark har i alt 16 naturparker og pilotnaturparker, der alle tilbyder enestående naturoplevelser.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 💚Hvordan kan friluftslivet blive mere bæredygtigt?💚 Udstyr og tøj uden miljøskadelig kemi? Indsamling af plast og skrald? Eller etablering af stenrev? Det er noget af det, som vi skal blive meget klogere på gennem Friluftsrådets nye indsats Bæredygtigt Friluftsliv. Indsatsen er støttet af Nordea-fonden, og gennem de næste par år skal Friluftsrådet inspirere til og hjælpe små og store friluftsaktører med at lave bæredygtige projekter. Mange danskere bidrager positivt til verdensmålene, når de dyrker friluftsliv, da det både giver dem øget sundhed og livskvalitet. Men friluftsaktiviteter kan også have en negativ effekt på naturen, biodiversitet og miljøet. Friluftsoplevelser kræver ofte udstyr og transport, og selve aktiviteterne kan påvirke naturen. Det skal vi tage større ansvar for, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet: "Vi vil gerne skabe en samlet indsats for bæredygtighed i samfundet, og vi ser et kæmpe potentiale i friluftslivets aktører. Tænk hvad der sker, hvis de 7.000 orienteringsløbere i Danmark hver plantede 100 træer om året. Eller når de 19.000 sportsfiskere bruger 5 timer om året på at restaurere de danske åer. Eller hvis friluftsorganisationerne gik sammen om at dele og genbruge udstyr, afprøve mulighederne for at mindske deres transport og gøre den grønnere. Eller hvis de arbejdede med mental sundhed og lighed i adgangen til natur," siger Winni Grosbøll. Læs mere i pressemeddelelsen her: https://lnkd.in/dHMP4xVA #friluftslivforalle / #bæredygtighed / #bæredygtigtfriluftsliv

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider