Håb i Psykiatriens coverbillede
Håb i Psykiatrien

Håb i Psykiatrien

Mental sundhed

Copenhagen, Capital Region 2.051 følgere

Vi ønsker at styrke individets mod, håb og handlekraft gennem ligeværdigt samvær og fællesskabende aktiviteter.

Om os

Håb i Psykiatrien er en almennyttig og velgørende landsdækkende forening, der har til formål at arbejde for bedre vilkår for mennesker med psykisk lidelse, der er i psykiatrisk behandling. Det er foreningens formål at styrke individets mod, håb og handlekraft gennem ligeværdigt samvær og fællesskabende aktiviteter. Samtidigt er det foreningens formål at fremme såvel kunst og kultur som fysisk og mental sundhed i sine aktiviteter. Med henblik på at opfylde formålet vil foreningen blandt andet: -Inspirere målgruppen til at italesætte deres ønsker og drømme -Arbejde målrettet og kreativt på at realisere disse -Sikre samskabelse og ligeværdigt samvær gennem frivillighed og fællesskaber -Facilitere aktiviteter i og i forlængelse af behandlingspsykiatrien -Tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger med særligt fokus på sund kost, idræt og motion -Tilbyde og fremme kulturelle arrangementer -Opsamle erfaringer og udbrede viden

Websted
http://www.haabipsykiatrien.dk
Branche
Mental sundhed
Virksomhedsstørrelse
2-10 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Capital Region
Type
Nonprofit
Grundlagt
2018

Beliggenheder

  • Primær

    Sortedam Dossering 81

    Copenhagen, Capital Region 2100, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Håb i Psykiatrien

Opdateringer

  • Er det lidt uklart, hvad Håb i Psykiatrien står for, og hvad vi laver? Vi har lavet en minifilm om vores passion og arbejde. En film, som forhåbentligt siger mere end 1000 ord. En stor tak til frivillige og MotionsCafé deltagere, som har sagt ja til at vise deres ansigt til kameraet. Tak for al den støtte vi får fra fonde og private. En særlig tak til Novo Nordisk Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond og Frederiksberg Fonden for støtte til MotionsCaféerne. Foto og klip Christopher Mertz 🙏. #Håbipsykiatrien #frivillighedipsykiatrien #motionscafe #ligeværd #værdighed #fællesskaber #håb #glæde #patientensstemme #samskabelse #vierjoaktivitetsvæsener #mestmulighåbtilflestmulige

  • "Det handler om at huske at være et menneske (!)" Motionsvenner i psykiatrien – banebrydende, episk og vigtigt – Se med! Bevægelse gør en forskel, også for mennesker under indlæggelse i psykiatrien. Motionsvenner i psykiatrien bringer motion ind som en naturlig og meningsfuld del af hverdagen. Gåture, bordtennis, boldspil, taekwondo, dans, crossfit eller styrketræning – mulighederne er mange, og effekten er til at mærke, se og høre. Vi hører fra patienter, at frivillige skaber journalfrie rum, tidspunkter, hvor det ikke handler om behandling, og hvor man kan styrke sindet gennem kroppen og ligeværdigt samvær. Bevægelse med frivillige kan derfor være med til at skabe bedre indlæggelsesforløb, styrke fællesskaber og simpelthen bare give flere gode dage. Vi samarbejder med personalet, og de oplever ligeledes, at frivillighed kan noget andet, og vi kan derfor følges ad med samme formål; at bistå mennesker under indlæggelse i psykiatrien - og videre ud i civilsamfundet. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen Filmen er lavet af dygtige Christopher Mertz Louise Isager Rabøl Yael Schade Malene Vang Riget Jonas Egebart Nanna Skovgaard Steen Dalsgård Jespersen Tanja Malene Popp Region Hovedstadens Psykiatri

  • Det er med stolthed og kolossal glæde, at vi deler denne nyhed. Samarbejdet med LB Foreningen sikrer en styrkelse af både vore indsatser og organisation, så alt, vi laver, kan blive mere bæredygtigt og endnu mere professionelt. Dette, så patienterne i psykiatrien fortsat kan have vores fulde dedikation, via det, at de frivillige oplever de bedste rammer for at gøre en forskel derude og at psykiatrien og andre samarbejdspartnere altid møder høj kvalitet i alt vi gør. Mangeårigt samarbejde for en lille NGO er bare Alfa og Omega for sund langsigtet planlægning. Tusind tak til hele holdet for og bag LB Foreningen.

    Se organisationssiden for LB Foreningen

    690 følgere

    MILLIONBEVILLING TIL FLERE FRIVILLIGE OG MERE FÆLLESSKAB I PSYKIATRIEN❤️ I LB Foreningen er vi virkelig glade for, at vi i dag kan fortælle, at vi har bevilliget 4,6 mio. kr. til Håb i Psykiatrien. Midlerne skal gå til en kapacitetsopbygning i organisationen, så de kan udvide deres indsats, hvor frivillige skaber pusterum ved at facilitere fællesskaber igennem aktiviteter på de lukkede, åbne og retspsykiatriske afsnit til gavn for indlagte med psykiske lidelser. Målet er frivillige på 200 psykiatriske sengeafsnit og ambulatorier. På 50 psykiatriske afsnit er der i dag frivillige fra Håb i Psykiatrien, som skaber små åndehuller i hverdagen, hvor patienterne på afdelingen for en stund bliver til noget andet end patienter, men kan opleve at være en del af et fællesskab, være et individ og få små sociale sejre i en ellers svær tid. Den landsdækkende indsats, hvor frivillige faciliterer fællesskabende aktiviteter inde på de psykiatriske afsnit, er den eneste af sin art i Danmark. ”Det er tydeligt og velbelyst, at psykiatrien har det svært i disse år, og det gør det svært for de indlagte og ansatte at skabe åndehuller i dagligdagen, hvor sygdommen ikke dominerer. Vi er derfor meget glade for den bevilling, vi har fået fra LB Foreningen. Den giver os mulighed for at drømme stort og sætte fart på at skabe flere muligheder for de tusindvis af mennesker, som er indlagt en, flere eller mange gange.” siger Lotte Frost Jørgensen, forperson i Håb i Psykiatrien. Erfaringerne fra Håb i Psykiatrien viser, at når man introducerer frivillige på de psykiatriske afsnit, så skaber man fundamentet for at få en anden indgang til de mennesker, der er indlagt. ”Det, at der sker noget på afsnittet, giver adspredelse fra tunge tanker og letter tyngden fra symptomer. Ligeværdigt samvær omkring noget, som både er normalt og særligt, får os til at føle mening, anerkendelse og betydning for andre. Samtale om stort og småt gavner tilliden til andre, og kan derfor også give mod på mere social kontakt under eller efter indlæggelse og i øvrigt styrke behandlingsalliancen,” forklarer Lotte Frost Jørgensen. I LB Foreningen ser man mange perspektiver i Håb i Psykiatriens arbejde: ”Man kan næsten ikke finde noget mere meningsfyldt end at prøve at skabe håb i en situation, hvor håbløsheden ellers hersker. Håb i Psykiatrien har skabt en formel for at skabe netop håb og fællesskab i en verden, hvor mennesker ellers kan have det svært. Deres indsats er lovende, og vi tror på, at kombinationen af frivillige og fællesskabsaktiviteter har potentialet til at gøre en markant forskel for mennesker med psykiske lidelser,” siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Frivillige i psykiatrien – nu kører det bare derudaf! Da vi i Håb i Psykiatrien begyndte at sige, at vi gerne ville have frivillige i hospitalspsykiatrien, mødte vi både begejstring og rynkede pander: fra personale, ledere og andre frivillig-organisationer. Nogle var kun begejstrede, nogle så kun barrierer, men de fleste rummede begge dele – forståeligt nok, da dette var og stadig er banebrydende. I dag fejrer vi 100 frivillige i psykiatrien, og 30 der afventer at komme afsted men hvor mødet med det pågældende afsnit er sat op. Totalt 130 aktive frivillige. 130 frivillige ildsjæle af alle aldre, interesser og baggrunde, der via fællesskabende aktiviteter muliggør muligheden for at finde og bruge sine interesser igen og skaber journalfrie rum, hvor man kan være sammen med andre, kun over glæden ved at lave…ja, lave alt muligt. Vi har frivillige, der laver taekwondo, krea, crossfit, gåture, wellness, parkour, musik, yoga, billedkunst og alt ind imellem. Vi vil gerne både hylde og sige tak. Først og fremmest til vores frivillige, men også til alle de psykiatriske afsnit i hele landet, der har slået dørene op, så vi i fællesskab kan lave en mere åben psykiatri hvor selvstigmatisering og stigmatisering mindskes, hvor overgangen til fællesskaber uden for systemerne bliver lettere, hvor overgangene mellem syg og rask, patient og menneske, passiv og aktiv ikke er så store – og hvor man sidder mindre på egen stue og bliver mere ensom, mens symptomerne får frit løb. I alt ubeskedenhed er vi ret stolte over hvor mange frivillige, vi har fået ind i psykiatrien, og hvor stor en forskel netop disse mennesker gør for deres medmennesker. Hvad der for få år siden virkede næsten umuligt, sker i dag dagligt. Hvordan kunne fremtiden ikke se ud?

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Ægte inddragelse ændrer alle dine planer! Hos os gør vi så godt som aldrig noget, uden systematisk og grundigt at inddrage dem, det hele handler om: Mennesker, der i det daglige kæmper med svær, psykisk sygdom. Derfor har vi lige afholdt en workshop hvor 13 mennesker fra målgruppen var med til at designe en ny MotionsCafé fra start til slut, fra plakat til program, fra første til sidste kontakt. Vi kan allerede nu godt sige, at den her MotionsCafé kommer til at blive anderledes, end de øvrige på Frederiksberg og i Gladsaxe. Ellers ville det jo heller ikke være ægte inddragelse. OG sikken vi glæder os til skabe en helt ny MotionsCafé på Nørrebro! Tusind tak til deltagerne i workshoppen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I Håb i Psykiatrien gør vi intet uden direkte at spørge dem, det hele handler om: menneskene, der er indlagt i psykiatrien. I sidste uge var vores nyansatte medarbejder Nis Bjarnhof ude på Psykiatrisk Center Ballerup og interviewe indlagte patienter om, hvilke aktiviteter de synes det giver særligt mening at have, mens man er indlagt. Og hvor vigtigt det er at have aktiviteter under indlæggelse i det hele taget. Vi sidder nu og kigger på de mange, gode forslag. Der er nye aktiviteter på vej! Tak til Psykiatrisk Center Ballerup for det gode samarbejde 😊 Flot billedet, I har på væggen. Ann Colleen nielsen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I går inviterede vi til præsentation af slutevalueringen for MotionsCaféen Gladsaxe, der nu står som et fællesskab uden for projektperiodens rammer. Implement Consulting Group har forestået evalueringen og også præsentationen. Tak! Det blev en givende eftermiddag med spændende input og refleksioner over, blandt andet, hvorfor vi ikke skal tale om kroner og ører – og hvorfor vi skal alligevel. Hvorfor vi ikke kan tale om evidens – og hvorfor vi skal alligevel. Højdepunktet var, at deltagere fra MotionsCaféen delte deres egne erfaringer og oplevelser og dermed placerede mennesket først og alt andet efter. Både i går og gennem evalueringen. Evalueringen bekræftede os, om noget, i at MotionsCaféen har bestået sin prøve. Det er i dag et attraktivt fællesskab, hvor man kan komme på de dårlige dage, de gode dage og alle dagene derimellem og føle sig både mødt, set og hørt. Det trygge rum. Det inkluderende fælleskab. Et af vores yndlingsrum. Det var overvældende at opleve den store opbakning fra så mange mennesker og sektorer. Gladsaxe Kommune, Sundhedsstyrelsen, A.P. Møller Fonden (Den A.P. Møllerske Støttefond), andre fonde, Implement Consulting Group, frivillige, bestyrelsesmedlemmer, civilsamfundsaktører, herunder OMBOLD og vigtigst af alt – deltagere i MotionsCaféen – var repræsenteret. Tak til alle, der var med og bidrog til en rørende eftermiddag.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Håb i Psykiatrien står aldrig stille! Vi leder altid efter nye måder at få flere oplevelser og mere bevægelse ind i psykiatrien. Nu prøver vi en ny dør med vores pilotprojekt: Motionsbesøg. Motionsbesøg er et gratis tilbud for psykiatriske afsnit i indtil videre to regioner, hvor dygtige og engagerede trænere kommer på besøg for at facilitere fællesskabende aktiviteter for mennesker indlagt i psykiatrien - i denne omgang cirkeltræning eller parkour - for yoga er allerede booket ud :). Vil I have mere bevægelse ind på jeres afsnit? Læs mere og book et Motionsbesøg på: https://lnkd.in/eFYGpaAB (PS: husk at tjekke hvilket område trænerne dækker :) )

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hvor er det fedt Rikke, tusind tak for at dele og for at facilitere KreaKlub i psykiatrien. Den vogn rummer så meget glæde, håb og fælleskab. TAK

    Se profil for Rikke Meldgaard Allesen

    Erfaren leder med en passion for kultur og at skabe positiv forandring, hvor kreative idéer og initiativer gør en mærkbar forskel for mennesker og fællesskaber.

    Rikke hvor er jeg bare glad for at du har lært mig at strikke... Nu kan jeg sidde og se serier med min mor uden "at kravle på væggene" Og i lørdags kunne jeg sidde på en bar i 3 timer og snakke med mennesker og høre musik,bare fordi jeg havde mit strikketøj med.. Det sagde en af mine super seje KreaKlub-deltagere til mig i dag🧡🩷💛 KreaKlubben ser måske ikke ud af meget når den står der. Men det gør mig umådelig glad,at vide at den er med til at gøre en lille forskel for nogen 💚💙🩵 #håbipsykiatrien #KreaKlubben

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Et af vores flagskibe har holdt en flot fødselsdag! Tillykke med de flyvende 3 år, MotionsCaféen Gladsaxe! Vi var knap 40 samlet til fejringen, der bød på motion, sang, lækker mad, "flyveture" og flag. Tak til alle deltagere, frivillige og samarbejdspartnere, der gør caféen til et helt særligt sted. Vi er stolte over alt det, vi har opnået sammen, og vi ser frem til mange flere år med bevægelse og fællesskab. Vi glæder os til at fortsætte rejsen sammen! HIP HIP Hurra!!!!! Tak til støtte her i 2025: Gladsaxe Kommune A.P. Møller Fonden

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider