Psykiatrifonden

Psykisk sygdom eller mistrivsel - hvad er forskellen og hvorfor er det vigtigt? Mistrivsel og psykisk sygdom er i overvejende grad to forskellige fænomener. De måles forskelligt og må ikke blandes sammen. For når problemerne ikke er de samme, kan løsningerne selvfølgelig heller ikke være det - ellers kommer de ikke til at virke 💔 Vi er nødt til at holde tungen lige i munden og skelne tydeligt og bevidst mellem termerne mistrivsel og psykisk sygdom. Kun på den måde kan vi skabe de bedst mulige rammer og løsninger for børn og unge, uanset deres behov for hjælp og støtte. Derfor udarbejdede vi den hvidbog om unges trivsel, mistrivsel og psykisk sygdom, der manglede, for at kunne uddanne debatten og finde de rigtige løsninger: 👉 Psykisk sygdom defineres ved væsentlige symptomer på psykisk sygdom, væsentlig grad af længerevarende funktionspåvirkning i dagligdagen og væsentlig reduceret livskvalitet. Yderligere konstateres psykisk sygdom på baggrund af en klinisk udredning af en børne- og ungdomspsykiater. 👉 Mistrivsel defineres derimod ved individets oplevelse af eget velbefindende og evne til at klare dagligdagens krav. Mistrivsel måles med spørgeskemaer baseret på børn og unges egne svar om selvrapporteret mentalt helbred. 👉 Vi skal også have stoppet tesen om at mere mistrivsel fører til mere psykisk sygdom, i hvert fald for nu, for det er der på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for. I stedet tyder meget på, at den stigning vi ser i antallet af psykiatriske diagnoser i disse år, er et udtryk for nyt lys på tidligere mørketal. 👉 Ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden er der tegn på, at mistrivsel er en midlertidig tilstand for de fleste, som angiver at mistrives. 7 % af børn og unge angiver vedvarende mistrivsel, og denne gruppe er vigtig at opspore og støtte, fordi den adskiller sig fra den store gruppe af børn og unge, for hvem mistrivsel er forbigående. Den stigende mistrivsel skal tages alvorligt, men det er absolut ikke en udredning i den specialiserede børne- og ungdomspsykiatri, som alle de unge har mest nytte af. Hjælp de unge med at få den rette hjælp, ved at engagere dig og uddanne debatten, når du støder på den ❤️🩹 Du får den nødvendige viden i vores hvidbog, som kan findes gennem link i kommentarsporet:

VI FORESLÅR NY RET TIL BEHANDLING UNDER UDREDNING Når 10.375 børn og familier i 2024 IKKE blev udredt og behandlet indenfor de 30 dage, er vi NØDT til at handle. Vi foreslår bl.a. at børn og unge får ret til en behandlingssamtale i løbet af de første 14 dage af udredningsperioden. OGSÅ selvom de endnu ikke er færdigudredt. For de kan simpelthen ikke bydes kun at skulle vente. Igen. Tag eksempelvis historien om Isabella her. Hun ligger på gulvet. Hun var ikke i skole i dag. Det var hun heller ikke i går. Eller i sidste uge. For en måned siden prøvede hun at være der i et par timer, men det gik ikke. Der var for mange mennesker. For mange lyde og indtryk. Til sidst kunne hun ikke klare det mere. Hun brød sammen 💔 Nu ligger hun på gulvet. Hendes mormor passer hende i dag, for hendes forældre kan ikke få fri længere. De er pressede. Det har hun hørt. Og hun har hørt, at de snakker om hende. De snakker om sygdom og noget med en psykiater. Men det har de gjort længe nu 💔 Så her ligger hun. Igen. Billedet er et modelbillede, men historien er en vi har hørt fra tusindvis af børn og forældre. Og vi har gjort det i årevis. At 8 ud af 10 børn og unge ikke blev uredt i 2024 er katastrofalt og fuldstændig uacceptabelt. Men ventetider er dog IKKE kun et problem i børne- og ungdomspsykiatrien. Da vi i 2024 udgav bogen ’Opråb’ for at råbe de danske politikere op omkring psykiatriens tilstand, var det tydeligt, at problemet stak langt dybere. Bogen er skrevet af danskerne selv, og ét af de mest udbredte problemer var ventetider. ➡️ SWIPE og læs nogle af danskernes oplevelser med ventetider fra OPRÅB-bogen Du kan læse hele vores forslag vedrørende børn, unge og ventetider i vores første kommentar nedenunder. #psykiatri #diagnose #psykisksygdom #opråb

Vi byder sammenlægningen af somatik og psykiatri varmt velkommen! Psykisk sygdom har ofte betydet dårligere behandling og kortere liv for patienter i psykiatrien, hvor uligheden i sundhedssystemet har slået hårdt som en hammer. Forskelsbehandlingen mellem somatik og psykiatri skrev vi en kronik om så sent som i sommers sammen med Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri, og Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse. Det er et budskab, vi siden har båret ind på Christiansborg ad utallige omveje. Gennem møder, samråd, høringssvar, debatindlæg, opslag på vores egne kanaler, gennem medvirken i TV, radio og den trykte presse det sidste halve år. Derfor kunne vi ikke få armene ned, da der i går tikkede en pressemeddelelse ind hos os, som vi læser som et afgørende skridt i netop dén retning! Pressemeddelelsen løftede nemlig sløret for en del af sundhedsreformen, som regeringen netop har forhandlet på plads med en bred gruppe partier i Folketinget, om at forbedre og styrke sammenhængen i behandlingen af patienter på tværs af psykiske og somatiske sundhedstilbud. Og set med patientens øjne er der grund til ros og stor optimisme, mener vores direktør, Marianne Skjold: ”Med aftalen ved vi, hvor hegnspælene står, og nu kommer det vigtigste arbejde, nemlig at gøre det til rammen om den virkelige patients sundhedsvæsen. Det sundhedsvæsen, der agerer efter, hvordan menneskers liv og sundhed faktisk hænger sammen, hvor vi ofte fejler både noget psykisk og noget fysisk på samme tid, og hvor vi i dag desværre meget ofte oplever, at mennesker med psykisk sygdom bliver mødt med ringe forståelse og indsigt, når de har kontakt med den del af sundhedsvæsenet, der behandler fysiske sygdomme", siger Marianne Skjold. Vi er glade på psykiatrien og de psykiatriske patienters vegne – og vi ser frem til forhåbentlig også at bidrage til det videre arbejde med udformningen af reformen. Læs mere gennem link i kommentarsporet 🔗 #psykiatri #psykisksygdom #diagnose #dkpol #Sundhedsreform #Sundhedspolitik #PsykiatriskBehandling #DanskPolitik #MentalHealth #MentalHealthAwareness #PatientRights #SundhedForAlle

Forebyggelse skal på dagsordenen – psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv Når den kommende folkesundhedslov skal skrives, må mennesker med psykisk sygdom ikke blive glemt. For her er der også forebyggelse at hente. Der er selvfølgelig den universelle forebyggelse – fx KRAM-faktorerne: Bedre kost 🥕 Mindre rygning 🚭 Mindre alkohol 🍺 Mere motion 🏃♀️ Men forebyggelse kan også være mere målrettet – mod samfundsgrupper, der er i særlig risiko for at blive syge, eller mod enkeltpersoner, der allerede viser tegn på begyndende sygdom. - Forebyggelse er også evidensbaserede trivselsmålinger i skolerne, så vi hurtigt og effektivt finder de børn, der har det psykisk svært – og kan gøre noget ved det. - Forebyggelse er også det lettilgængelige tilbud, hvor børn og unge skal have hjælp, før sygdommen vokser sig stor og tung. - Forebyggelse er også, at voksne med tidlige tegn på angst og depression kan få hurtig og effektiv hjælp. Psykiske sygdomme står for halvdelen af alle nytilkendte førtidspensioner og 4 millioner sygedage hvert år. Samlet koster det samfundet omkring 50 mia. kr. årligt i produktionstab – men bag tallene er mennesker, hvis psykiske sygdom har fået så meget magt, at deres liv er i ruiner. Forebyggelse er vigtigt på alle sundhedsområder – også i psykiatrien. Derfor er Psykiatrifonden med i Forebyggelsesalliancen. For at forebygge og sikre, at psykisk sygdom aldrig ødelægger liv. Tak til Danica for at agere sekretariat for dette vigtige arbejde 👏

Arbejder du kommunalt med børn, unge, voksne eller familier❓ Så kan du nu blive et Fagligt Fyrtårn for familier med psykisk sygdom. Børn og unge, der vokser op i en familie med psykisk sygdom, er særligt udsatte og i risiko for selv at udvikle psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel. Men voksne og fagpersoner omkring dem kan gøre en stor forskel. Og jo tidligere børnene opspores og hjælpes, desto bedre ❤️🩹 Vi er en del af Kombu, Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom, som nu har udviklet Fagligt Fyrtårn-uddannelsen - et vigtigt nyt og gratis kompetenceudviklingsforløb for kommunalt ansatte, hvor du blandt andet vil: ✅ Forstå hvordan psykisk sygdom påvirker børn, unge og deres familier ✅ Lære at identificere tegn på mistrivsel og afdække, om psykisk sygdom kan være årsagen ✅ Få konkrete værktøjer til at støtte børn, unge og familier – og vejlede dine kolleger ✅ Opbygge et fagligt netværk med andre, der arbejder med samme målgruppe Uddannelsen er fleksibel, primært online, og indeholder inspirerende fortællinger og praksisnære værktøjer samt en række øvelser. Læs mere gennem link i kommentarsporet - for alle børn har ret til et liv i trivsel ❤️🩹 Ønsker jeres kommune at være en del af Kombu? Skriv til kombu@psykiatrifonden.dk, hvis I er nysgerrige og vil høre mere. Læs mere på www.kombu.dk Stor tak til alle der har bidraget!   VIRTIO Mie Brandstrup Anne Thorup, Maja Scheel Klinghoffer og @Morten Endrup fra Region Hovedstadens Psykiatri Jan Sandberg fra Psykiatrien, Region Nordjylland @Linda Langballe Haudrum, Line Jørck-Thomsen og @Annika Holm Jørgensen fra Nyborg Kommune Isabella Hartvig fra Brøndby Kommune @Annegrethe Hansen fra Faxe Kommune @Heidi Lykke Kjærsgaard fra Hillerød Kommune

I år har vi drevet vores rådgivningstelefon i præcis 25 år. Vi har haft flere hundrede tusinde samtaler, der nogle gange redder dagen og andre gange redder liv. Og nu er vi pludselig begyndt at se et nyt mønster dukke op, når vi taler med folk over vores rådgivningstelefon og chat: Mennesker, der aldrig før har oplevet angst eller alvorlige bekymringer, henvender sig pludselig om angst over den tiltagende urolige verden og vores klimasituation 💔 En opfattelse af at politikerne ikke gør nok eller ikke er til at stole på, får også angsten til at bryde frem især hos yngre mennesker, som kontakter os.  Derfor har vi fyldt en del på mediernes morgenflade i dag og er blandt andet gået ud sammen med DR for at give nogle gode råd til, hvordan vi kan dæmpe de urolige og angstfyldte tanker, der let kan overvælde én for tiden. Og bare fordi I læser med her på linkedin, skal I ikke snydes for dem. For vi er nok mange, der er påvirkede af verdenssituationen i øjeblikket. Swipe for at læse dem, eller finde et længere skriv om dem gennem link i kommentarsporet. Da DR ringede, gav vi ordet til vores leder af rådgivningen, Liza Johnson: “Vi mennesker er sådan skruet sammen fra naturens hånd, at vi lægger mere mærke til det truende og negative end til det opløftende og positive. Det er sådan, vi har overlevet som art. Men det er samtidig de mekanismer, fx medier og politikere rammer os på. Det er ofte det truende og negative, der bliver fremhævet for netop at få vores opmærksomhed”, siger hun blandt andet. Hvis du har brug for at tale med et menneske, som ved noget om fx angst eller andet, du går og tænker over, så kan du kontakte vores rådgivning på telefon 39 25 25 25, eller chatte med en af vores rådgivere, alle ugens dage og hver nat til klokken 2 ❤️🩹

Du kan nu sikre din plads til forårets Psykiatridage 2025 hvor temaet er 'Børn og unge – mistrivsel eller diagnose?' Over to dage dykker vi ned i spørgsmål som: - Hvad er mistrivsel, og hvad er sygdom? - Hvorfor opstår mistrivsel og psykisk sygdom? - Hvad er grænsen mellem de to – og ikke mindst – hvad kan vi gøre ved det som fagpersoner og som samfund? Ved at deltage på forårets Psykiatridage får du praksisnær viden. Du kommer til at høre inspirerende oplæg fra førende eksperter, får stærke personlige fortællinger og bliver opdateret på den nyeste viden. Vores Psykiatridage giver dig værdifulde redskaber og metoder, der understøtter dit arbejde og din viden. Programmet for de to dage er næsten på plads, og du kan glæde dig til forskellige oplæg, hvor vi bl.a. kommer omkring forskningsresultater, tidlig opsporing og skolefravær. Det får du: - Få værdifuld viden og forståelse for psykiatriske diagnoser og lidelser, herunder udbredelse, årsag, virkning, forebyggelse og behandling. - ‎Få konkrete værktøjer og metoder, som du kan implementere direkte i dit arbejde med sårbare eller mennesker ramt af psykisk sygdom. - Bliv opdateret med den nyeste viden, forskning og praksis fra førende eksperter på det psykiatriske og sundhedsfaglige område. - Bliv inspireret af personlige fortællinger fra mennesker, som selv har erfaring med psykisk sygdom eller mistrivsel om livet. - Mød andre fagprofessionelle og ligesindede i øjenhøjde, som du kan udveksle erfaringer med – både fra det offentlige og private. Forårets Psykiatridage finder sted i København den 20. og 21. maj i Imperial, og i Vejle den 3. og 4. juni i DGI Huset Vejle. Bemærk: Tilmeld dig inden 31. marts og få 10 procents early bird-rabat! Lyder det som noget for dig og dine kollegaer? Så tilmeld dig og læs mere gennem link i kommentarsporet.

Nyt studie viser, at kvinder underrepræsenterede i diagnosticering af autisme. Meget tyder på, at dette skyldes, at kvinder i højere grad bliver fejl- eller underdiagnosticeret 🤕 Studiet undersøger gennem to reviews, om forskellen skyldes, at kendetegn ved autisme udtrykkes forskelligt blandt mænd og kvinder, og at mænd og kvinder anvender forskellige strategier til at camouflere symptomer. Studiet viser, at standardiserede kliniske værktøjer er beregnet til at diagnosticere typisk maskuline symptomer og derfor i ringere grad opsporer kvinder med autisme. På baggrund af 67 studier finder man i reviewet, at mænd udviser mere alvorlige symptomer, større vanskeligheder med social interaktion og repetitiv stereotyp adfærd, især når de måles med standardiserede kliniske værktøjer. Kvinder viser tegn på større kognitive og adfærdsmæssige udfordringer. På baggrund af yderligere 10 studier finder man i reviewet, at kvinder er mere tilbøjelige til at bruge strategier, som kompenserer for og camouflerer symptomer, end mænd er. Ifølge studiet er der et behov for at skabe diagnostiske værktøjer, som bedre kan identificere kvinder med autisme. Forfatterne opfordrer til, at fremtidig forskning skal undersøge mekanismer bag camouflering af symptomer, og hvilke konsekvenser camoufleringen kan have. Du kan læse yderligere om studiet i vores kommentar nedenunder 👇

Når retspsykiatrien vokser, er det et symptom – ikke en løsning. Måske har du set DR Indefra, hvor journalist Anders Agger besøger Sikringen i Slagelse? Her er de sværest syge dømt og anbragt til behandling. Og generelt er der pres på vores retspsykiatri. Mennesker med svære psykiske lidelser er en af Danmarks mest udsatte patientgrupper. De mennesker, som har de sværeste psykiske sygdomme, lever 15 år kortere end resten af befolkningen, oplever markant flere tvangsindgreb og ender i stigende grad i retspsykiatrien. Når mennesker med psykisk sygdom ikke får hjælp i tide, kan sygdommen eskalere til en grad, hvor de begår kriminalitet. Konsekvensen er, at vi i stigende grad bruger retspsykiatrien som en lappeløsning på en psykiatri, der ikke fungerer godt nok. Vi lader mennesker komme for langt ud i deres sygdom til stor skade for alle. Det skal vi gøre op med. Og vi ved, hvad der virker. Nu skal vi gøre det. Det skriver vores formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen i et debatindlæg i Socialmonitor i dag. Læs indlægget gennem link i kommentarsporet 👇

Mistrivsel eller psykisk sygdom? I formiddags landede trivselskommissionens længe ventede anbefalinger - og det samme gjorde vores nye hvidbog om emnet ❗ Det er nemlig altafgørende, at vi har fakta og nuancerne på plads, for at sikre de helt rigtige løsninger, som er så vigtige i den trivselskrise vores børn og unge befinder sig i. Eksempelvis skal vi huske på, at mistrivsel og psykisk sygdom ikke er det samme, og man kan ikke regne med, at psykisk sygdom altid bunder i mistrivsel eller omvendt. Vores direktør Marianne Skjold uddyber: “Man kan ikke forebygge psykisk sygdom ved at forebygge mistrivsel. For de fleste unge er mistrivsel ikke det første skridt på vejen til at få en psykisk sygdom. Når vi finder politiske løsninger til den gruppe af unge, der mistrives, skal vi derfor huske på, at det ikke er de samme løsninger, som unge med psykisk sygdom har brug for. Vi skal have forskellige løsninger til forskellige målgrupper”, siger hun. Vores hvidbog skiller myter fra fakta og viser hvilke forhold, der skal være til stede, når vi skal pege på de rigtige årsager og løsninger til de unges trivselskrise. For at lave hvidbogen, har vi som de første samlet tre aktuelle trivselsundersøgelser og sammenlignet dem på tværs, for at kunne give en kvalificeret afdækning af årsagerne til den stigende mistrivsel blandt unge i Danmark. Og hvidbogen har vist sig at lande på det helt rigtige tidspunkt - for vi er allerede nu nødt til at uddanne debatten og have flere nuancer ind i sproget. Det har vi været i gang med siden i morges til både DR, TV2 News, Radio IIII og Sundhedsmonitor. Generelt er vi enige med kommissionen om, at: 👉 Vi skal måle trivsel og mistrivsel mere præcist 👉 Vi skal forstå udsatte børns risiko bedre for at hjælpe dem 👉 Det er godt, vi i dag har et bedre sprog for at tale om det, der er svært 👉 Vi ikke kan sætte lighedstegn mellem mistrivsel og udvikling af psykisk sygdom Men vi er bekymrede over, at anbefalingerne måske kan komme til at gøre unge forkerte, når de taler om at have det svært: “Vi må ikke negligere de udfordringer, unge med en psykiatrisk diagnose har, eller stigmatisere dem. Og når Trivselskommissionen siger, at de unge i dag bruger et diagnosesprog til at forklare deres tanker og følelser, så vil jeg gerne understrege, at det er godt, at vi tør tale om det, der er svært, til forskel for tidligere. Det må aldrig blive forkert at tale om det, man kæmper med, uanset hvilke ord, man bruger. I yderste konsekvens risikerer vi, at de unge holder op med at tale om det og bede om hjælp. Det ville være frygteligt”, siger Marianne Skjold. Vi glæder os til fortsat at være en vigtig del af den debat, som kommissionens anbefalinger har startet og vi håber, at regeringen vil læse hvidbogen grundigt, når anbefalingerne skal blive politiske forslag i fremtiden. Dyk dybere ned i vores hvidbog, og i hvad vi mener om kommissionens anbefalinger, gennem link i kommentarsporet.