DEKRA, VIKINGBUS A/S, JKS a|s, BLÜCHER, Vestas, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, VESLA og Villy Poulsen er nogle af de mange virksomheder I Ringkøbing-Skjern Kommune, der mangler medarbejdere. Og derfor var de mødt op til Jobdating i Kompetencecenteret i Skjern i dag, hvor de kom i øjenhøjde og i tale med nogle af kommunens ledige. Mangler I også kolleger i din virksomhed, så husk, at Virksomhedsservice - Ringkøbing-Skjern Kommune afholder Jobdating hver måned - og I er også velkomne. Næste gang er den 8. november. Grib fat i Mike Karrenbauer Christensen, teamleder i Virksomhedsservice på telefon 99 74 19 13 / mobil 29 63 66 93 eller e-mail mike.christensen@rksk.dk så er vejen banet for flere dygtige medarbejdere :-) #efteruddannelse #job #Virksomhedsservice
Ringkøbing-Skjern Kommune
Offentlige myndigheder
Ringkøbing, Region Midtjylland 5.093 følgere
Naturens Rige - Liv og Udvikling i Nærheden
Om os
Naturens Rige Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på 1.489 kvadratkilometer og godt 57.000 indbyggere.
- Websted
-
https://www.rksk.dk
Eksternt link til Ringkøbing-Skjern Kommune
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 5.001 – 10.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Ringkøbing, Region Midtjylland
- Type
- Statslig myndighed
Beliggenheder
-
Primær
Ved Fjorden 6
Ringkøbing, Region Midtjylland 6950, DK
Medarbejdere hos Ringkøbing-Skjern Kommune
Opdateringer
-
Så er det igen tid til en date i Kompetencecenteret i Skjern - en jobdate. Her møder du nogle af de folk, der er på jagt efter et nyt, godt job - måske i din virksomhed...? Så grib fat i vores gode kollega Mike Karrenbauer Christensen, teamleder i Virksomhedsservice - Ringkøbing-Skjern Kommune og meld jer til, hvis din arbejdsplads eller virksomhed endnu ikke med på listen over lokale virksomheder, der har lyst til at gå nye veje for at rekruttere netop den helt perfekte medarbejder I leder efter. 📆 Dato: 11. oktober 2024 ⏰ Tid: kl. 10.00-12.0 📍 Sted: Kompetencecenter Skjern, Svinget 3, 6900 Skjern ... og igen den 8. november og den 13. december. I fanger Mike på telefon 99 74 19 13 / 29 63 66 93 eller e- mail: mike.christensen@rksk.dk Læs mere i pressemeddelelsen her https://lnkd.in/dZqD4TJh Vi glæder os til at se dig - og til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige medarbejder.
-
👉 Hvis vi vil fortsætte med at leve som vi gør i dag, er vi nødt til at producere mere grøn strøm. 👉 I 2015 kørte 1 pct. af vores biler på el. I dag er det 36 pct. 👉 Fr a2022 til 2024 er vores el-forbrug steget med 2,5 pct. om året 👉 Solceller på jorden er den billigste form for vedvarende energi, vi kan producere. 👉 Solceller er positive for klimaet efter bare 9 måneder, hvis man laver en vugge-til-grav analyse. Dét var bare et par af de facts, Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, smed på bordet, da han i dag mødte op til Business Brunch i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og holdt oplæg om de muligheder og udfordringer, der ligger i fremtidens behov for vedvarende energi. I det tætpakkede auditorium sad foruden lokale erhvervsledere også to gymnasieklasser, der bl.a. kunne høre, at det går alt for langsomt med at etablere solcelleparker og vindmøller, hvis vi skal nå målsætningen om at blive fossilfri i 2040. "Med det nuværende tempo i den grønne omstilling, kan målsætningen kun nåes, hvis vi ændrer vores livsstil og reducerer vores forbrug", sagde Kristian Jensen. Han pegede på, at vi kommer til at mangle grøn strøm til en tredjedel af vores forbrug i 2030, med mindre vi sætter flere solceller og vindmøller op - så meget stiger el-forbruget i takt med, at vi omstiller til elbiler og elopvarmede huse - og elektricificerer industriprocesser. Kristian Jensen roste Ringkøbing-Skjern Kommune for at gå forrest i den grønne omstilling og pegede på, at energisektoren giver job til 3.162 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, og i alt over 100.000 arbejdspladser på landsplan, heraf mere end halvdelen i vindmølleindustrien. Og så aflivede han myten om, at solcelleparkerne går ud over landbrugets evne til at producere fødevarer: "Vi skal bruge mindre end 1 pct. af landbrugsarealet til solceller. Det svarer til 24.000 hektar landbrugsjord, og det er langt mindre end det areal, vi i dag dyrker juletræer på", sagde den tidligere minister og tilføjede, at der er en større mangfoldighed af dyreliv og plantearter i en solcellepark end i en typisk hvedemark. 🐾 🐦 🦉 🐸 #GrønOmstilling #Klima #PtX #energi #VedvarendeEnergi
-
🏚 🏘 Ringkøbing-Skjern Kommune har kæmpet for nye regler for ejendomsvurderinger - og arbejdet har nu båret frugt. 🍎 Da Vurderingsstyrelsen tidligere udsendte sine vurderinger af danske ejendomme, skabte det store frustrationer landet over. Også i Ringkøbing-Skjern Kommune hvor det flere steder så ud, som om myndighederne foreslog en husejer at rive et godt hus ned for at bygge nye rækkehuse på den store grund. Men det boligbehov var/er der slet ikke her i kommunen. Borgmester Hans Østergaard har derfor holdt møder med skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen. Der har været videomøder med Vurderingsstyrelsen, hvor planlægger Peter Grønkjær og også ejendomsmægler Finn Jacobsen har deltaget og fortalt om eksemplerne fra kommunen for at påvirke Vurderingsstyrelsen til at se på udfordringerne endnu engang. Det lykkedes. Vurderingsstyrelsen har nemlig sendt et udkast til en ny praksis ud i høring ved de relevante parter. Til Dagbladet Ringkøbing-skjern siger borgmester Hans Østergaard: - Det er mit klare indtryk, at det er henvendelser og eksempler fra Ringkøbing-Skjern Kommune og ejendomsmægler Finn Jacobsen, der nu fører til ændrede retningslinjer fra Vurderingsstyrelsen. Læs hele historien her:
-
“Vil vi kun producere energi til os selv”? Det var ét af de spørgsmål #Klimarådet i Ringkøbing-Skjern Kommune blev bedt om at forholde sig til på dagens møde på #NørhedeHjortmose, hvor vindmøllernes vinger drejede rundt og kompenserede for, at gråvejret skyggede for solcellernes energiproduktion. Og arbejdsgrupperne bød ind med variationer af samme tydelige svar: “Nej! Potentialet i vores areal og geografiske placering for at producere grøn energi er alt for stort til at ignorere. Vi har vind, sol, adgang til hav - og vi har den nødvendige kulstof og CO2 til videreforædling”, lød et par af argumenterne. På dagens møde fik Klimarådet også en opdatering på det #EU #Interreg-finansierede #Hyperion-projekt, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med en række europæiske partnere arbejder for at afsøge mulighederne for produktion og udnyttelse af brint. På dagsordenen var også et oplæg fra energipartnerskabet @Triangle Energy Alliances direktør Søren Schmidt Thomsen, der bl.a. slog fast, at der skal en helt anden ‘motor’ bag den grønne omstilling af samfundet, hvis vi skal være 100 % fossilfri i 2050. “Kan vi ikke bare elektrificere det hele?” Spurgte han retorisk, og svarede selv: “Selv efter en udbygning kan vores elnet slet ikke kapere al den energi, vi er nødt til at producere for at dække behovet. Vi er nødt til at konvertere noget af det til fx brint”. Fordi produktionen af brint og andre grønne brændsler kræver bl.a. CO2 og/eller kulstof, pegede han også på det enorme innovative potentiale, vi takket være landbruget har i Ringkøbing-Skjern Kommune. Som navnet indikerer rådgiver Klimarådet kommunalpolitikerne på klimaspørgsmål. Et medlem dristede sig på dagens møde endda til at komme med det råd, at byrådet burde overlade beslutningen om opsætning af flere VE-anlæg til Klimarådet. “Det ville være så meget nemmere”, forklarede vedkommende 😉 #klima #VE #vedvarendeenergi #PtX
-
"Ledelse er noget, vi giver til hinanden." Sådan er det i hvert fald i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor hold 4 i kommunens interne Ledertalent-forløb netop er afsluttet. 🤝 - Vi er optagede af at skabe en god og attraktiv arbejdsplads. Det indebærer også, at man som medarbejder har mulighed for at følge en drøm om at dygtiggøre sig og måske skifte job – uden at forlade kommunen. Samtidig er ledertalent-forløbene en god vej til, at vi kan uddanne de ledere, vi har brug for – og som har et helt særligt kendskab til kommunen, sagde stabschefen, da hold 4 begyndte for et år siden. Ledertalent-forløbene blev søsat i 2017. Siden har 42 medarbejdere fra alle afdelinger i kommunen gennemgået forløbet. Tirsdag blev hold 4 så sendt ud i den kommunale verden med nye indsigter, brede smil og nye udsigter til fremtidens karrieremuligheder. Stort tillykke 🌷 #danskekommuner #ledelse #kommune #uddannelse #HR #rekruttering
-
En økonom, en landmand, en kok og en elektriker. Dét er, hvad det kræver at få verdens skibsfart, industri og landbrug væk fra fossile brændsler og over på grøn energi. Eller dét var i hvert fald en delkonklusion fra dagens besøg, hvor Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget havde inviteret resten af byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune med på tur til Power-to-X anlægget i Ramme ved Lemvig. Her åbnede verdens første dynamiske Power-to-ammoniak anlæg for få uger siden. Anlægget er et demonstrationsanlæg, der med tiden skal skaleres op andre steder i verden. Med PtX-anlægget i Ramme kan man lagre strøm i form af grøn ammoniak, som kan bruges til gødning og til grønt brændstof til f.eks. skibsfart og landbruget. Når det er i fuld drift, kan anlægget producere 24 tons ammoniak i døgnet eller 5.000 tons om året af grøn energi – og give en CO2-reduktion på 8.200 ton om året. ”Vi vil bruge overskudsstrømmen fra 87.000 solcellepaneler og seks 2 MW-vindmøller til at danne og lagre ammoniak på dage med meget sol og vind, og på sigt bruge ammoniakken til at producere strøm til elnettet på dage, hvor vi mangler naturens ressourcer, forklarede adm. direktør – og tidligere landmand m.m. – Niels Erik Madsen. Også på andre områder – og efter devisen, at ”hvis man aldrig har gjort noget før, så ved man ikke, hvad man plejer at gøre” afprøver anlægget i Ramme nye metoder af. Derfor er de 90 hektar med solceller og biodiversitet ikke indhegnet. I stedet er det termiske kameraer, hurtigvoksende pil og stikkende buske, der holder uvedkommende ude. På plussiden er også, at kameraerne filmer masser af rådyr, krondyr, harer og andet vildt. Danmarks Naturfredningsforening, DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening) m.fl. har været med på råd omkring insekthoteller, vildtblomsterblandinger og vandhuller, der har medført, at biodiversiteten allerede er bedre i området end da jorden blev dyrket. Bag anlægget står Skovgaard Energy, Topsoe og Vestas med støtte fra EUDP - Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram Og blandt de ledende medarbejdere var altså en kok, en elektriker, en landmand og en økonom. Alle dog med adskillige uddannelser og jobbeskrivelser bag sig. ”Det kræver innovation, hvis vi skal udnytte energiproduktionen langt bedre, end vi gør i dag, men hvis vi er ambitiøse nok, kan vi skabe et energikraftcenter i Vestjylland. Og hvis man skal være innovativ er det kun en fordel med folk med forskellige baggrunde”, sagde Niels Erik Madsen. #PtX #GrønOmstilling #Bæredygtighed #Energi #Klima
-
+ 7
-
Hvordan bliver vi som kommune bedre til at bruge digitale løsninger, når vi møder børnene, de unge og deres forældre? Det bliver 170 medarbejdere i Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune klogere på i dag, hvor alle er inviterede til digitaliseringsdag. Merete Dalsgaard fra Center for digital pædagogik skød dagen i gang med en række interessante pointer: 📶 Det digitale er en fuldt integreret del af de unges liv, så når der opstår problemer, er det ikke en løsning at vi siger, de skal slukke for det. 📶 Teknologien styrker de gode sider men også de dårlige sider af hverdagslivet 📶 Vær nysgerrig og stil spørgsmål til barnet og den unge i stedet for at være fordømmende. Resten af dagen står blandt andet på besøg på en række “stationer”, hvor man kan høre mere om VR-briller, dilemmaspil, Rusmiddelcentret, deepfake quiz, yoga og detox-koncert. - Vi har allerede implementeret en del digitale løsninger i administrationen. Nu er vi nysgerrige på, hvordan vi får det endnu bredere ud i mødet med børnene, de unge og deres forældre. Det er det, vi vil bruge denne personaledag til, siger Anne Trine Larsen, fagchef i Børn og Familie. #børnogfamilie #personaledag #digitalisering #børn #unge #naturensrige #centerfordigitalpædagogik
-
16 virksomheder jobdatede flere end 250 ledige kandidater, da #Virksomhedsservice i fredags havde inviteret til den første af flere #Jobdates på KompetenceCenteret i Skjern. Herudover fortalte kolleger fra JobCenter om uddannelsesmuligheder i kommunen og om jobsøgning ved hjælp af AI-teknologi. Og tilbagemeldingerne har været positive: "Jeg ved, at der var flere virksomheder, som fandt egnede kandidater til deres ledige stillinger på dagen, og at der i denne uge bliver holdt jobsamtaler rundt omkring på virksomhederne som et resultat af den indledende dialog, der fandt sted på Jobdating-arrangementet", fortæller faglig koordinator i Virksomhedsservice, Mike Karrenbauer Christensen. Jobdating finder sted igen d. 11. oktober, og alle de virksomheder, der ønsker at deltage, er velkomne til at kontakte Mike på telefon 99 74 19 13 / 29 63 66 93 eller e-mail: mike.christensen@rksk.dk #Virksomhedsservice, #Jobdating
-
🤝 Er du klar til at åbne dørene for en studerende eller nyuddannet fra Aarhus? Eller er du studerende i Aarhus? Så er her en virkelig god mulighed. 👀 Et nyt studieår er begyndt, og er du studerende i Aarhus, er det måske tid til at tænke på, hvor du kan få en praktik-plads eller et sted at skrive bachelor eller speciale. Eller måske er du nået til at overveje, hvor du skal lede efter dit næste drømmejob. Torsdag den 19. september mellem 13.00-16.00 holder Ringkøbing Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd nemlig pop up-cafe i Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3. Her kan du få en snak med Susanne, der er Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds erhvervskonsulent og MatchMaker. Du kan også møde Margrete og Dorthe fra Ringkøbing-Skjern Kommunes bosætningsteam. De tre ved tilsammen alt om, hvor du kan søge job, praktikplads, bolig, fritid og hvad du ellers kan have af spørgsmål, inden du (måske) vender næsen mod vestenvinden. Trioen har kaffe på kanden og glæder sig til at møde dig. Det er nemt. Du behøver ikke booke tid på forhånd. Du kommer bare, når det passer dig torsdag den 19. september mellem kl. 13.00-16.00. Og for dig, der er #virksomhedsejer er det måske her, din næste medarbejder eller praktikant kommer fra. Så lad os endelig høre fra dig også. 😀 #praktik #uddannelse #speciale #bachelor #drømmejob #flytmodvest #naturensrige #nyuddannet