Tegnestuen LOKALs coverbillede
Tegnestuen LOKAL

Tegnestuen LOKAL

Arkitektur og planlægning

København, Hovedstaden 2.635 følgere

Tegnestuen LOKAL skaber fremtidssikret, bæredygtig arkitektur, der respekterer og videreudvikler vores kulturarv.

Om os

Tegnestuen LOKAL giver et alternativt og mere nuanceret bud på fremtidens bæredygtige byggeri. Fokus for virksomheden er en udforskning af det latente potentiale der ligger i at bygge lokalt. Det lokale skal i denne sammenhæng ses som et modsvar til de industrialiserede og til dels centraliserede processer der kendetegner byggebranchen i dag. Efter vores mening ligger der et stort miljømæssigt, socialt og økonomisk potentiale i at udnytte de lokale ressourcer, hvad enten det er lokale byggematerialer eller lokal arbejdskraft. Tegnestuen LOKAL lægger sig i slipstrømmen af den omsiggribende bæredygtigheds-diskurs der præger vores samfund i dag, men vi bidrager med nogle kritiske perspektiver og nogle uddybende pointer i forhold til de eksisterende (efterhånden ganske nuancerede) certificeringer og økonomiske modeller, hvoraf DGNB-certificeringen og den cirkulære økonomi er de mest fremtrædende.

Websted
http://www.tegnestuenlokal.dk
Branche
Arkitektur og planlægning
Virksomhedsstørrelse
2-10 medarbejdere
Hovedkvarter
København, Hovedstaden
Type
Partnerskab
Grundlagt
2015

Beliggenheder

  • Primær

    Vesterbrogade 20

    København, Hovedstaden 1620, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Tegnestuen LOKAL

Opdateringer

  • Tegnestuen LOKAL genopslog dette

    LEGENDE ARKITEKTUR I The Capital of Children – Billund, selvfølgelig - drømmer KIRKBI A/S om en anderledes tilgang til udvikling, hvor mennesker og særligt børn er i centrum. Her hos Tegnestuen LOKAL har vi således været heldige at være en del af udviklingen af Travbyen, hvor leg er det altafgørende omdrejningspunkt for innovation. Men hvor, hvornår og hvorfor bør man bruge leg som drivkraft for arkitekturen? I Norden har vi gennem de sidste 100 år markeret os for elegant, stram og funktionalistisk formgivning. Spørgsmålet, vi stiller os, er om vi i vores søgen efter det rene modernistiske udtryk har glemt væsentlige dele af arkitekturens væsen. Det rationelle, logiske og stringente udgør fortsat grundpiller i den danske arkitekturtradition, men har vi måske skrællet for meget bort i iveren efter det rene udtryk? Er det på tide at finde en fornyet balance mellem det nøgne konstruktive koncept og fortidens hang til pynt? Over de seneste to år har vi med vores kolleger fra Tegnestuen Vandkunsten deltaget i en integreret designproces, hvor vi har undersøgt hvordan arkitekturen kan invitere til leg, fascination og opdagelse. I denne proces har vi taget et grundigt kig på alle de betydningslag i arkitekturen, som vi i modernismens navn har brugt de sidste 50 år på at skrælle af, og herefter har vi forsøgt at skabe en biogen arkitektur, der bygger ny bro mellem tektonik og kunstnerisk vitalitet. Det har langt fra været fri leg, men nærmere et forsøg på at finde det æstetiske potentiale i de bindinger der er, når vi bygger med biogene materialer. I tråd med vores faglige forfædre forsøger vi altså at finde en rød tråd mellem den benhårde fysiske virkelighed, hvor regn, fugt, brand og slid hersker, og samtidig skabe noget sanseligt stimulerende, hvor øjet kan gå på opdagelse. Det bliver inden længe til fire meget forskellige bygninger, som alle har det til fælles, at de ikke er skåret ind til benet. Tværtimod er de besjælet med lag af former, farver og detaljer, som på én gang er tektonisk underbygget og genstand for vores kreative impulser.   Er det for meget? Er husene for larmende? Bryder vi med traditionen? Måske. Men måske er det lige netop i Travbyen rigtigt at det overflødige kan være det nødvendige - og i Børnenes Hovedstad vil vi hellere være legesyge end røvsyge.   Tak til Christian Nørgaard fra KIRKBI for at invitere os ind i projektet, og tak til Lene og Rolf fra Transform Arkitekter for at facilitere det lange forløb sammen med Kristian Villadsen. Ligeledes en stor tak til Ib Høgsberg og Nordstern for at lege med på vores ideer og ikke mindst Jan Haaning for at holde hovedet koldt i den udfordrende proces. Vi glæder os til at vise billeder når husene står færdige.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • LEGENDE ARKITEKTUR I The Capital of Children – Billund, selvfølgelig - drømmer KIRKBI A/S om en anderledes tilgang til udvikling, hvor mennesker og særligt børn er i centrum. Her hos Tegnestuen LOKAL har vi således været heldige at være en del af udviklingen af Travbyen, hvor leg er det altafgørende omdrejningspunkt for innovation. Men hvor, hvornår og hvorfor bør man bruge leg som drivkraft for arkitekturen? I Norden har vi gennem de sidste 100 år markeret os for elegant, stram og funktionalistisk formgivning. Spørgsmålet, vi stiller os, er om vi i vores søgen efter det rene modernistiske udtryk har glemt væsentlige dele af arkitekturens væsen. Det rationelle, logiske og stringente udgør fortsat grundpiller i den danske arkitekturtradition, men har vi måske skrællet for meget bort i iveren efter det rene udtryk? Er det på tide at finde en fornyet balance mellem det nøgne konstruktive koncept og fortidens hang til pynt? Over de seneste to år har vi med vores kolleger fra Tegnestuen Vandkunsten deltaget i en integreret designproces, hvor vi har undersøgt hvordan arkitekturen kan invitere til leg, fascination og opdagelse. I denne proces har vi taget et grundigt kig på alle de betydningslag i arkitekturen, som vi i modernismens navn har brugt de sidste 50 år på at skrælle af, og herefter har vi forsøgt at skabe en biogen arkitektur, der bygger ny bro mellem tektonik og kunstnerisk vitalitet. Det har langt fra været fri leg, men nærmere et forsøg på at finde det æstetiske potentiale i de bindinger der er, når vi bygger med biogene materialer. I tråd med vores faglige forfædre forsøger vi altså at finde en rød tråd mellem den benhårde fysiske virkelighed, hvor regn, fugt, brand og slid hersker, og samtidig skabe noget sanseligt stimulerende, hvor øjet kan gå på opdagelse. Det bliver inden længe til fire meget forskellige bygninger, som alle har det til fælles, at de ikke er skåret ind til benet. Tværtimod er de besjælet med lag af former, farver og detaljer, som på én gang er tektonisk underbygget og genstand for vores kreative impulser.   Er det for meget? Er husene for larmende? Bryder vi med traditionen? Måske. Men måske er det lige netop i Travbyen rigtigt at det overflødige kan være det nødvendige - og i Børnenes Hovedstad vil vi hellere være legesyge end røvsyge.   Tak til Christian Nørgaard fra KIRKBI for at invitere os ind i projektet, og tak til Lene og Rolf fra Transform Arkitekter for at facilitere det lange forløb sammen med Kristian Villadsen. Ligeledes en stor tak til Ib Høgsberg og Nordstern for at lege med på vores ideer og ikke mindst Jan Haaning for at holde hovedet koldt i den udfordrende proces. Vi glæder os til at vise billeder når husene står færdige.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • HUSE AF HALM   I Fælledby er Tegnestuen LOKAL og JDH-BYG lige nu ved at lægge sidste hånd på Danmarks første kommercielle boligbyggeri med halmisolerede ydervægge. Projektet, som vi har været en del af i snart fire år, er resultatet af et ambitiøst sats fra Fælledby og By & Havn, der tidligt så behovet for at udforske biogene og andre hurtigt fornybare byggematerialer i kontrollerede eksperimentbyggerier.   Men hvorfor halm? Fordi halm grundlæggende et rigeligt biprodukt, og derfor også en forhåndenværende ressource. Selv om det i dag finder en vis anvendelse, er der rig mulighed for i højere grad at erstatte energitunge byggematerialer som sten- eller glasuld med halm. Halmen stammer fra et-årige afgrøder, og i et landbrugsland som Danmark betyder det altså at potentialet er massivt.   På projektet i Fælledby har EcoCocon Danmark i samarbejde med Roust Element A/S og med støtte fra Realdanias 'Innovation til Marked'-pulje leveret ydervægsmodulerne. Og selvom halmen i dette projekt desværre ikke er dansk, ligger det lige for at forestille sig et ultra-lokalt materialeflow i fremtiden.   Vi ser allerede optimeringspotentialer, da det at bygge med halm som det primære isoleringsmateriale i ydervæggene selvfølgelig ikke er uden sine udfordringer. I dette projekt har vi sammen med JDH-BYG og Fælledby lært utrolig meget om hvordan man disponerer og detaljerer særligt klimaskærmen, og vi arbejder allerede målrettet mod en version 2.0 med et endnu lavere klimaaftryk. Helt konkret arbejder vi med blandt andet DREYERS FOND under initiativet Implement Materials med helt at eliminere mineralske og forarbejdede produkter i en brand- og fugtsikker ydervægskonstruktion, som skal bane vejen for at byggemetoden kan udrulles hos et bredere segment af ambitiøse bygherrer. Således er de tre gårdhuse i Fælledby ikke et unikum eller et one-off projekt, men forhåbentlig springbrættet til en fuldstændig sikker biogen byggeskik.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 1
  • I onsdags var der rejsegilde i Fælledby, hvor vi fejrede første skridt på rejsen mod flere hurtigt fornybare biogene byggematerialer i byggebranchen. Både Erling Thygesen fra Fælledby samt Samuel Mydland fra JDH-BYG holdt flotte og inspirerende taler, der særligt betonede det gode samarbejde og det hårde, men vigtige arbejde der ligger i at implementere nye biogene løsninger i en større kommerciel kontekst. Vores gårdhuse udføres med præfabrikerede halmisolerede vægelementer fra EcoCocon Danmark og Roust Element A/S. Helvægselementerne er blevet til med støtte fra Realdania og hjulpet på vej af Smith Innovation. Vi ser frem til at følge det kommende arbejde på pladsen der forhåbentlig ender ud i tre smukke huse på kanten af fælleden. Foreløbige visualiseringer kan ses her :) Tak til BILLEDSTØJ ApS for fotos på dagen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider