Altinget.dk s indlæg

Er du i tvivl om, hvem de nye EU-kommissærer er? Tirsdag præsenterede Ursula von der Leyen sit forslag til sammensætningen af den nye EU-Kommission: 26 europæere, der sammen med hende skal udgøre EU-Kommissionen de næste fem år. I en ny analyse giver Rikke Albrechtsen, redaktør for Altinget EU, og Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, dig et bredt overblik over de forskellige kommissærer og deres respektive styrker og svagheder. Hvem er Stéphane Séjourné? Hvem er populære og upopulære? Er der nogle af dem, der risikerer at blive afvist i Parlamentet – og i så fald hvorfor? Alt dette og meget mere kan du læse om i analysen her: https://lnkd.in/dZ_BpFZx Foto: Philipp Von

I dag præsenterer regeringen sit bud på en sundhedsreform.   Sådan dækker Altingets fagredaktører reformen:   Ole Nikolaj Toft, sundhedspolitisk analytiker, har det overordnede blik på sundhedspolitikken.   Andreas Wind, redaktør for Altinget Sundhed, holder øje med, hvad regeringen vil gøre med landets læger.     Chris Lehmann, redaktør for Altinget Digital, dækker, hvordan den digitale infrastruktur i det moderne sundhedsvæsen bliver ændret med reformen.       Ninna Gøbel Rønberg, redaktør for Altinget Ældre, holder øje med, hvad regeringens reform af det danske sundhedsvæsen betyder for syge ældre.       Simon Lessel, redaktør for Altinget Social, har fokus på, hvad sundhedsreformen vil betyde for psykiatrien.   Kim Rosenkilde, redaktør for Altinget Kommunal, dækker betydningen af de nye strukturer og læser det med småt om penge og økonomi. Med et særligt blik for konsekvenserne for kommunerne.   Læs med på Altinget.

”Hvis vi ikke gør det, så havner vi i en endeløs række af sociale problemer, som vil smadre livskvaliteten for de pågældende.” Efter 17 år takkede Per Larsen før sommeren af i DBU's etiske udvalg. Nu opfordrer han til, at civilsamfundet bliver en mere central aktør i kampen mod børn og unges mistrivsel.  Altingets redaktør, Jeppe Højberg Sørensen, har mødt Per Larsen for at høre, hvordan han ser på civilsamfundets ansvar overfor de yngste generationer, samspillet med de velfærdsprofessionelle og livet hos en ungdom, han bekymrer sig dybt om.   Per Larsen mener, at vi i Danmark har været for forsigtige med at bruge civilsamfundets kræfter på børne- og ungeområdet:    ”Jeg synes ikke, at civilsamfundet er inddraget nok,” siger han.   Han opfordrer til, at der politisk ses mod at styrke civilsamfundet, i alle dets afkroge, så indsatsen rettet mod børn og unge i mistrivsel styrkes.   ”På sigt vil det måske også smadre vores økonomi, hvis vi ikke gør noget, for så kommer folk til at hænge på overførselsindkomster resten af deres liv,” siger Per Larsen.   Du kan læse hele interviewet på Altinget Idræt her: https://lnkd.in/dHvkGwft   Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

”Hvis vi skal skabe mere lighed i ægteskabet, kræver det, at flere mænd vil gifte sig med kvinder, der har større succes, end de selv har.” Sådan skriver journalisten Rikke Viemose i en kommentar for Altinget. Hun peger på en tendens, der viser, at kvinder tit søger partnere, der matcher dem uddannelsesmæssigt. Omvendt foretrækker mænd at gifte sig med flotte, yngre kvinder, der har en lavere indkomst og uddannelse end de selv har. ”Historien om, at ’kvinder gifter sig opad’, er et alt for simpelt narrativ. Det er faktisk lige så rigtigt at sige, at mænd foretrækker at ’gifte sig nedad’", skriver Rikke Viemose.   I socialvidenskaben kaldes denne ulighed for hypergami og forklares med patriarkalske normer: Historisk set har kvinder overalt i verden været nødsaget til at gifte sig til status, hvis de ville sikre sig økonomisk, fordi mænd havde bedre adgang til uddannelse og velbetalte jobs.   ”I takt med at flere og flere kvinder tager længere uddannelser end mænd, håber jeg, at vi kan nedbryde den slags patriarkalske normer. Så ingen mænd skal være flove over at være sammen med en succesfuld kvinde,” siger Rikke Viemose. Du kan læse hele kommentaren her: https://lnkd.in/dMTvRpnv Foto: Lærke Posselt

Se kortet: Hvor mange arbejder frivilligt i din kommune? En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark viser, at frivilligt arbejde er markant mere udbredt i den ene del af Danmark. Kigger på man tallene, ligner det, at jo længere man rykker vestpå, jo flere arbejder frivilligt. Men kan det virkelig passe? Professor Emeritus på SDU, Bjarne Ibsen, som står bag rapporten og det kommunale Danmarkskort, kalder mønsteret for ”meget markant” og forskellen mellem de mest og mindst frivillige kommuner for ”kolossal.”   Undersøgelsen viser, at de kommuner, som har allerflest frivillige, alle sammen ligger i Jylland – plus Bornholm og en enkelt på Fyn. Omvendt arbejder færrest frivilligt i Storkøbenhavn samt storbyerne Aarhus, Aalborg og Odense. Bjarne Ibsen kommer med flere bud på, hvorfor det ser ud, som det gør:   ”De kommuner, hvor frivilligheden ligger lavest, er også der, hvor man bor meget tættere – mere urbanisering. Folk i de områder kender ikke hinanden så godt og har ikke samme lokale relationer som man finder på landet,” forklarer han.   Du kan dykke ned i tallene på Altinget Civilsamfund: https://lnkd.in/deEsEGZh  

Efter en sæson med uro og kritik ligger der nu et nyt jobopslag: Direktør for Folkemødet. Men hvem gider overtage håndværkertilbuddet? Der er næsten gået en måned, siden Peter Christiansen annoncerede sin afgang som direktør for Folkemødet. Nu har foreningen indledt jagten på hans afløser. Altingets civilsamfundsredaktør, Gitte Skotby-Young Ballenstedt, giver sin analyse af, hvilke udfordringer der venter den, der overtager jobbet. "Folkemødet skal afvikles om kun ni måneder. Det skaber i sig selv et pres," siger hun. Foreningens ry og rygte har fået ridser i lakken efter et forår præget af flere dårlige mediehistorier. Gitte Skotby-Young Ballenstedt peger på, at problemerne ikke bliver løst ved bare at få en ny profil ind på direktørposten. ”Der var også problemer, inden Peter Christiansen tiltrådte. Der er nogle strukturelle udfordringer i den måde, direktøropgaven og selve foreningen er indrettet," siger hun. Gitte Skotby-Young Ballenstedt vurderer, at den nye direktør både skal kunne lede medarbejderne på Bornholm og have fingeren på pulsen i København, hvor mange vigtige samarbejdspartnere og kunder opholder sig. Derudover bør det være en, der ikke har en tydelig politisk fortid. Du kan læse hele analysen her: https://lnkd.in/d3mM2Ef2 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vicedirektør i Beredskabsstyrelsen Peter Kragh har været tilknyttet civilforsvaret siden den kolde krig. Og i den tid er der sket meget med det civile beredskab. “Både min menig-, befalingsmands- og officersuddannelse havde fokus på at kunne føre enheder, der kunne indsættes mod de skader, som kunne opstå som følge af krig,” fortæller han. Hverdagen var derfor præget af store øvelser og planlægning i at kunne føre store enheder under indsatser. “Efter Berlinmurens fald og op igennem halvfemserne har man helt naturligt afviklet det krigsmæssige beredskab. Siden da og op til nu har vi derfor fokuseret på at kunne løse færre, men mere avancerede og specialiserede opgaver,” siger Peter Kragh. Blandt andet har Beredskabsstyrelsen de seneste par år haft travlt med klimarelaterede hændelser. Hver uge møder Altinget Embedsværk én af landets embedsmænd. Læs mere om ugens embedsmand her: https://lnkd.in/d8tSjDmK Foto: Privatfoto

Straftold, protektionisme og geopolitik. Alt det er med til at præge handelsrelationerne mellem Europa, USA og Kina – og dansk landbrug er én af taberne i den samfundsudvikling. Det siger Merete Juhl, der er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, landbrugets største interesseorganisation i Danmark. Peter Ingemann Nielsen, journalist hos Altinget, har interviewet hende i forbindelse med Ursula von der Leyens præsentation af ny kommission. ”Vi ser gerne en vision med stort fokus på handel og eksport. Vi lever i en tid, hvor international handel er under pres," siger Merete Juhl. Hun peger på, at dansk landbrug er mere klar til handelsaftaler og mindre bange for klimakvoter end kollegerne i syd og øst: "Vi står mere liberalt. Vi kan godt tåle mere handel.” Landbruget er en af de få sektorer i EU, der stadig ikke er omfattet af et kvotemarked, hvor virksomhederne betaler for deres forurening. Merete Juhl er indstillet på, at der "kan komme" et kvotehandelssystem for landbruget i Europa: "Men incitamenterne skal laves, så der både tages hensyn til grøn omstilling og til eksport og handel," siger hun. Du kan læse hele interviewet på Altinget Fødevarer: https://lnkd.in/dKu8k667 Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Kan man rive klimadagsordenen ud af ”de rødes klør”? Det er i hvert fald den mission, Frederik Bloch Münster har sat sig for. Han blev tidligere på måneden udnævnt som politisk ordfører for Konservative efter mindre end to måneder som folkevalgt. Altinget Journalist, Malte Bruhn, har interviewet den 29-årige politiker. "Vi skal ikke bare være blå bloks grønne parti. Vi skal være Danmarks grønne parti," siger Frederik Bloch Münster. I juni viste en Epinion-måling, at 37 procent af vælgerne mener, at en rød regering vil være bedst til at varetage Danmarks klima- og miljøpolitik. Kun 18 procent svarer, at en borgerlig regering vil klare opgaven bedst. "De røde partier er rigtig gode til at lave politik, der føles godt i maven, men som ikke løser klimakrisen i det store billede. Jeg synes, at vi i mit parti står på en rigtig stærk, grøn arv. Men jeg tror, der er brug for, at vi bliver endnu mere konkrete, hvad angår løsninger," lyder det fra Frederik Bloch Münster. Det første forslag går på at skrotte afgiften på motoransvarsforsikringen for elbiler. På samme måde vil partiet ændre grænsen for, hvornår en elbil skal skrottes. "Konservative skal være med til at definere idéudviklingen indenfor den grønne politik med et borgerligt udgangspunkt," siger Frederik Bloch Münster. Du kan læse hele interviewet med Frederik Bloch Münster på Altinget her: https://lnkd.in/dHYnQnTv Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Regeringen stopper vælgerblødning. Det viser de nyeste meningsmålinger, professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. "At regeringen bliver mere populær oven på en sommerferie, der var stort set renset for politik, siger for mig noget interessant om vælgerflugten fra SVM. Nemlig at den ikke er båret af et klart oppositions-alternativ. Vælgerflugten er ’ren’ protest," siger Esben Schjørring. Det kan betyde, at næste valgkamp og valgdag vil resultere i et helt andet billede end det, vi ser nu.  Alligevel er krisen dog langt fra afblæst, understreger Esben Schjørring: "Når fremgangen kommer, efter man har været helt væk fra vælgernes opmærksomhedsfelt, er det klart, at det kan vende, når man stempler ind igen.” Samtidig mangler vi ifølge Esben Schjørring at se, hvilken betydning oprettelsen af nye ministerier, en ministerrokade og et finanslovsforslag får. Du kan dykke ned i alle tallene på Altinget Christiansborg her: https://lnkd.in/dt2Y6WSW Grafik baseret på kilde: Professor Kasper Møller Hansen for Altinget