24 % FLERE VIL LÆSE TIL LÆGE I KØGE 👨⚕️👩⚕️ Flere vil læse til læge i Køge. Det viser tallene for kvote 2-ansøgninger, som netop er blevet offentliggjort. I alt har 1.682 søgt om at blive optaget på uddannelsen. Det er en stigning på 24% sammenlignet med sidste år, hvor de første bachelorstuderende begyndte på Medicin Køge. Samtidig har 45% flere valgt uddannelsen som deres førsteprioritet. Lægeuddannelsen i Køge spiller en vigtig rolle i arbejdet med sundhedsreformen – der blandt andet skal sikre flere læger, der hvor behovet er størst. - Der mangler læger – især uden for de store byer, og lægeuddannelsen i Køge er netop sat i verden for at bidrage til at løse den udfordring. Derfor er det også fantastisk, at så mange ønsker at læse til læge i Region Sjælland. Vi ved, at uddannelsesstedet har stor betydning for, hvor som læger ender med at arbejde, udtaler Marit Buccarella, der er chef for lægeuddannelse. #lægeuddannelsen #regionsjælland
Region Sjælland
Offentlige myndigheder
Hovedopgaverne er drift af sygehuse samt psykiatri og sociale tilbud, regional trafik og bekæmpelse af jordforurening.
Om os
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på kr. 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook og Twitter. Fakta om Region Sjælland: 7.274 km2 844.00 indbyggere pr. 1. april 2022 17 kommuner Budget på 20,5 milliarder kroner Knap 20.000 medarbejdere 41 folkevalgte politikere Formand for regionsrådet: Heino Knudsen Adm. direktør: Lone Lindsby
- Websted
-
http://www.regionsjaelland.dk
Eksternt link til Region Sjælland
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- Over 10.001 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Sorø
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 2007
- Specialer
- Sundhed, Forskning, vækst og erhverv, Innovation og Miljø
Beliggenheder
-
Primær
Alléen 15
Sorø, 4180, DK
Medarbejdere hos Region Sjælland
Opdateringer
-
PATIENTERNES OPLEVELSER ER NØGLEN TIL BEDRE FORLØB Resultaterne af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), hvor mere end 400.000 patienter har vurderet deres ophold og behandlingsforløb på danske hospitaler, er netop offentliggjort. Undersøgelsen viser, at næsten ni ud af ti patienter er tilfredse. Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er en af de afdelinger, hvor der er høj tilfredshed hos patienterne. For afdelingen har tilbagemeldingerne fra patienterne stor betydning, fortæller Bente Rehder, der er klinisk udviklingssygeplejerske: - Vi arbejder hele tiden aktivt med at forbedre patienternes forløb og deres kommentarer er vigtige i det arbejde. Forbedringerne sker gennem konkrete indsatser: 🔸 På Slagelse Sygehus har den enkelte sygeplejerske ansvar for færre patienter, så der er mere tid til den enkelte patient. Afdelingen har også i flere år haft fokus på inddragelse af pårørende. 🔸 På Næstved Sygehus får patienter, der skal opereres, grundig forberedelse og et tryghedsopkald efter udskrivelse. - For os handler det om at være nysgerrige på patienterne, for nogle gange kan vi ændre små ting, der gør en stor forskel, siger Katrine Schade Mortensen, oversygeplejerske på Ortopædkirurgisk sengeafsnit på Slagelse Sygehus. Tak til vores dygtige medarbejdere for deres store indsats – og til patienterne for at dele deres oplevelser. ❤ #Patientoplevelser #Sundhed #LUP2024
-
-
DIABETESPATIENTER SÆTTER PRIS PÅ AT BLIVE BEHANDLET FORSKELLIGT I Region Sjælland har diabetesambulatorierne omlagt deres behandling, så patienter med størst behov får mere tid og støtte, mens velbehandlede patienter slipper for unødvendige kontroller. 💡 - Vi gør os umage for at se på den enkelte patients behov. Det kan ændre sig flere gange i løbet af livet, så vi vurderer løbende sammen med patienten, hvad der skal til af opfølgning. Og vi skalerer op og ned, som det passer sig, siger allan kofoed-enevoldsen, centerchef og ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Steno Diabetes Center Sjælland og diabetesambulatorierne i Region Sjælland har udviklet individuelle behandlingsforløb som en del af Fremtidens Diabeteslaboratorium. Og det giver indtil videre tilfredse patienter, viser en foreløbig evaluering fra Analyseinstituttet VIVE. 🙌 Steno Diabetes Center Sjælland står bag Fremtidens Diabetesambulatorium i Region Sjælland.
-
-
VI TÆLLER NED TIL... den 1. april, hvor reportageserien Hospitalets Helte har premiere på TV3 og Viaplay 😊. I serien får du et unikt indblik i hverdagen på Holbæk Sygehus – en arbejdsplads fyldt med høj faglighed, stærkt kollegaskab og dedikerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel for patienterne.
📺 420 MINUTTERS TV FRA HOLBÆK SYGEHUS 📺 Vi glæder os rigtig meget til 1. april, hvor der er premiere på reportageserien Hospitalets Helte, som vises på TV3 og Viaplay. I reportageserien får seerne mulighed for at komme indenfor på Holbæk Sygehus, hvor vi følger dedikerede medarbejderes hverdag på en arbejdsplads med høj faglighed og godt kollegaskab. Få et lille smugkig i videoen.
-
STYRK DINE SUNDHEDSPÆDAGOGISKE KOMPETENCER - GØR EN FORSKEL I Region Sjælland er vi også her for borgerne. Vi tror på, at det gode møde mellem borger og sundhedsprofessionel gør en forskel – ikke bare for behandlingen, men for hele borgerens oplevelse. Derfor tilbyder vi en sundhedspædagogisk uddannelse, der giver dig stærke redskaber til at møde mennesker med nærvær, empati og forståelse. Det handler om mere end faglighed. Det handler om at kunne støtte borgeren i at tage styring over eget forløb, om at skabe tillid og tryghed – og om at bidrage til en oplevelse af sammenhæng og mening. Med uddannelsen får du: ✅ Værktøjer til at kommunikere respektfuldt og anerkendende ✅ Kompetencer til at fremme motivation og handlekraft hos borgeren ✅ Indsigt i, hvordan du kan skabe en rød tråd i borgerens forløb – på tværs af sektorer Uanset om du arbejder på et sygehus, i psykiatrien eller i primærsektoren, er uddannelsen en mulighed for at styrke din faglighed og gøre en endnu større forskel for dem, vi er her for. ✨ Lyder det som noget for dig? Så vent ikke! Tilmeld dig her 👉https://lnkd.in/dffd3wDb #sundhedspædagogik #uddannelse #regionsjælland
-
EN VÆRDIG AFSLUTNING PÅ LIVET 🕊️ Alt for mange mennesker tilbringer deres sidste timer på et sygehus, selvom de fleste ønsker at dø hjemme i trygge omgivelser. Initiativet ”Den sidste tid” har fokus på at styrke sundhedspersonalet i at tage de svære samtaler i tide og på den måde skabe mere åbenhed og tryghed omkring den sidste tid. - Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke skal se patienter, men at nogle patienter er så svært syge, at de kun når at være kort tid på sygehuset. Mange kom ind og var døende, når de ankom, og det var uværdigt, siger John Sitarz, cheflæge på akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. og medlem af projektgruppen bag initiativet. En samtale med en palliationssygeplejerske kan gøre en stor forskel – både for patienten og de pårørende: - Det handler om at få klædt vores sundhedspersonale på og gøre dem trygge i at tage snakken med patienter og pårørende i tide. Når patientens ønsker bliver kendt og skrevet ind i journalen, sikres de en værdig afslutning på livet, siger John Sitarz. Projektet har allerede kørt i almen praksis, hjemmeplejen og på sygehuset i sundhedsklyngen omkring Nykøbing F. I løbet af 2025 og 2026 bliver det taget op i regionens øvrige klynger som et forslag til udbredelse. #DenSidsteTid #Palliation #Sundhed
-
-
PLASTREDUKTION PÅ SYGEHUSE ER EN SUCCES 🌱🏥 Region Sjælland har netop afsluttet et fire-årigt forsøgsprojekt, der har ført til reduktioner i forbruget af plastik og CO₂-udledningen på regionens sygehuse. Med projektet Plasthåndtering i Region Sjælland har vi skåret massivt ned på plastforbruget uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. På Slagelse Sygehus har vi reduceret plastforbruget med op til 94% på visse produkter, blandt andet ved at skifte engangslagner ud med vaskbare alternativer. Det har samtidig givet en CO₂-besparelse på 33%. 💚 60% af den indsamlede plast genanvendes 💚 Affaldssortering har skåret plast i restaffald fra 12% til 2% 💚 Innovationskonkurrence skaber bæredygtigt medicinbæger - Vi har med dette projekt vist, at det er muligt at reducere plastforbruget på vores sygehuse uden at gå på kompromis med sikkerhed og funktionalitet, siger Bruno Jerup, formand for udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø. Grønne løsninger virker – og vi er kun lige begyndt! Du kan læse mere 👇 ♻️ #GrønOmstilling #RegionSjælland
-
-
BEDRE STØTTE TIL FÆDRE TIL FOR TIDLIGT FØDTE BØRN 👶👨🍼 En ny intervention ønsker en mere far-inkluderende kultur i neonatalafdelinger i hele landet. I første omgang sættes der fokus på førstegangsfædre til for tidligt fødte børn, hvor Slagelse Sygehus spiller en vigtig rolle som pilotafsnit. Og begejstringen er stor blandt medarbejderne: - Jeg glæder mig allermest til at få det ud at leve i afdelingen, fortæller Lotte Hoffmann, der er sygeplejerske og fædreambassadør i neonatalafsnittet på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. I alt deltager ni neonatalafsnit i hele landet i projektet. 🌍 I videoen fra lanceringen kan du høre Line Hoffmann og Mai-Britt Hägi-Pedersen, forsker og projektleder i Det Nære Sundhedsvæsen │ Region Sjælland og en del af forskningsgruppen bag, fortælle om tiltaget. Projektet ledes af professor Anne Brødsgaard fra Amager og Hvidovre Hospitalog er støttes af Novo Nordisk Foundation, Regionernes forskningspulje/Sundhedskartellet og Tværspuljen i Region Hovedstaden.
-
GRATIS TRÆNING SKAL GIVE BEDRE HJÆLP TIL BORGERE MED SLIDGIGT 🏋️♂️ Borgere med slidgigt i knæ eller hofte får i dag ikke altid den hjælp, de har brug for. Når den praktiserende læge henviser til fysioterapi og træning, vælges det ofte fra, fordi det er dyrt, og patienterne selv skal betale. 💰 Det skaber ulighed i sundhed. - Vi ser en stor gruppe patienter, som ikke har råd til træning, men heller ikke er klar til operation. De efterlades uden et godt alternativ. Mange går rundt i årevis og har ondt, siger Søren Thorgaard Skou, leder af Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Men det skal et nyt projekt i Næstved Kommune lave om på. Her får borgere med slidgigt nu mulighed for et otte ugers forløb med gratis adgang til superviseret træning og undervisning. Målet er at mindske smerter og forbedre livskvaliteten. Planen er at begynde at tage imod borgere til projektet senere i år. Hvis resultaterne er gode, kan modellen udbredes til andre kommuner. 📅 Projektet bygger på GLA:D-konceptet og er et samarbejde mellem Næstved Kommune, Den Sociale Investeringsfond og Region Sjælland understøttet af Forebyggelsessekretariatet og Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Foto: Bo Kousgaard
-
-
DR PÅ SIKRINGEN: NÅR PSYKIATRIEN ÅBNER DØRENE 🎬 Det har været en uvant, men vigtig beslutning for Sikringen at åbne op for offentligheden. I DR-dokumentaren Indefra med Anders Agger kan vi følge både patienter og medarbejdere på landets sikreste psykiatriske afdeling. - Vores største ansvar har været at sikre, at alle patienter og pårørende blev informeret klart og præcist, så de kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Al deltagelse har været fuldstændig frivilligt, siger ledende overlæge på Sikringen Camilla Bock. Ledelsen ønskede at oplyse og kaste lys over en institution, som ikke er blevet eksponeret i tv før. Derfor har det også været ønsket at fremhæve den professionelle psykiatriske behandling, og ikke de alvorlige personfarlige handlinger, som patienterne har begået. - Som ledelse har vores primære hensyn været at beskytte vores patienter. Vores patienter er meget syge, og vi ønsker ikke at de skal udstilles på en uheldig måde. Vi ønsker, at de skal have mulighed for at have en fremtid udenfor Sikringen, hvis deres symptomer kan dæmpes og deres farlighed reduceres i en grad, så de kan komme videre, fortæller Camilla Bock. Lige nu kan de tre første afsnit streames på DR - Danmarks Radio Psykiatrien Region Sjælland
-