Aarhus Kommune s indlæg

Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

28.348 følgere

Massiv investering i kollektiv trafik. Aarhus Byråd indgår bred aftale om fremtidens grønne mobilitet i Aarhus 🚶🏻♂️🏃🏻♀️🚴🏻♀️🚗🚈   Sent onsdag aften blev et stort flertal i Aarhus Byråd enige om de konkrete initiativer, der skal fremtidssikre Aarhus som en attraktiv, grøn og tilgængelig by.   Den politiske aftale er en udmøntning af den klimaaftale, som blev besluttet tidligere i år. Her blev det blandt andet besluttet, at transportområdet skal levere en CO2-reduktion på 270.000 tons frem mod 2030.   Ambitionen er, at Aarhus Kommune skal være klimaneutral i 2030. I den ligning er transportområdet én af de store udfordringer og kun forstærket af, at vi bliver over 5.000 nye aarhusianere hvert år.    I den nye mobilitetsaftale er der også fokus på, at Aarhus skal udvikle sig til en grønnere og endnu mere attraktiv by, hvor både handels- og bylivet bliver udviklet og styrket samtidig med, at mobiliteten opretholdes. Kvaliteten i byens rum skal øges med mere byliv, flere træer og mere grønt, og fremtidens transportsystem skal bidrage til, at erhvervsliv og detailhandel kan udvikle sig, og at handelslivet i byen styrkes.   Helt konkret sigter aftalen mod, at aarhusianerne skal køre 50 procent flere ture i den kollektive trafik. Flere vil også bruge cyklen, imens færre ture skal ske i bil. Målet er, at halvdelen af bilturene sker i en fossilfri bil.   Aftalen indeholder blandt andet:   🚌 En kvart milliard til flere busser og bedre fremkommelighed 🌳 Nulemissionszone indenfor allégaderne ✋🏻 Etablering af trafik-øer flere steder i Aarhus 🚈 Ny letbanestrækningen fra Spanien til Brabrand 🚲 Flere og bedre cykelstier ⚡ Mere ladeinfrastruktur til elbiler 🔎 Flere forsøgsordninger i oplandet og ved Kongelunden 🤓 Og meget mere.   Aftalen blev indgået af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, og Thure Hastrup (Udenfor parti). Læs mere om aftalen i linket kommentarsporet.

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
Jakob Vive Jensen

Hjemmegående husfar - Kok, tjener, chaufør, pædagog osv. osv.

2md

Husk at tage medtagning af cyklen med i aftalen om offentlig transport. Så er first-/last mile transport sikret og det er muligt at komme til og fra bus, tog eller letbane 🚲😀👍

Peter Didriksen

Planlægger hos Randers Kommune

2md

Er klimaneutralitetsmålet i 2030 inkl. scope 3 ? eller er det blot på scope 1 og 2.

Peter Bøgh Pedersen

Sektionsleder hos Teknologisk Institut | Luft og sensorteknologi | Smart City | Renluft teknologi | Emissioner | Sensorer | Partikler | Gasser | Filterteknologi | Aerosol

2md

Det er virkelig stærkt at se, at I har taget modet til at beslutte nogle svære men grønne beslutninger. Det bliver spændende at følge udviklingen og implementeringen af dem!.

Aksel Bang

Ph.d. fellow in Sustainable Energy Planning, AAU

2md

"Ny letbanestrækningen fra Spanien til Brabrand" giver en helt unik ny mulighed for at komme mere bæredygtigt til grisefest. Fedt.

Klaus Hansen

Chauffør hos UMOVE Kvistgård

2md

Stort tillykke til Aarhus 🇩🇰

Se flere kommentarer

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind