Diabetesforeningen s indlæg

Se organisationssiden for Diabetesforeningen, grafik

12.761 følgere

Screening for type 2-diabetes betaler sig 💡 Det viser vores store forskningsprojekt SPOTTED, som vi netop har præsenteret på den internationale diabetesforskningskonference EASD i Madrid. I SPOTTED sendte vi blodsukker-testkit ud til 8.000 personer i aldersgruppen 50-75 år, der ikke har fået målt langtidsblodsukker i de sidste 2 år. I analysen af de testkit, der kom tilbage, har vi kunnet identificere mange personer, der har type 2-diabetes uden at vide det, og endnu flere med prædiabetes. Det er ikke kun livsændrende for dem vi finder, som kan undgå eller udskyde alvorlige følgesygdomme som nyre-, øjne-, nerve- og hjerte-kar-sygdomme. Det har også økonomiske fordele for samfundet. Kraka Economics har nemlig regnet på tallene, og resultatet er klart: For hver krone, samfundet bruger på at screene for type 2-diabetes, får vi 1,28 kr. tilbage – en gevinst på 28%💰 Dette skyldes, at med en tidligere diagnose kan der spares både sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Med resultaterne fra SPOTTED har Diabetesforeningen nu ansøgt Sundhedsstyrelsen om at etablere et nationalt screeningsprogram for type 2-diabetes. Det vil give os mulighed for at finde og hjælpe flere danskere, før deres diabetes har ført til alvorlige følgesygdomme. Vi er stolte af de resultater, som SPOTTED har leveret, og vi håber, at dette vil markere starten på en ny national tilgang til opsporing af type 2-diabetes. 📸På fotoet fremlægger Nuri Cayuelas Mateu, senior forskningskonsulent og projektleder for SPOTTED på European Association for the Study of Diabetes e.V. (EASD) konferencen i Madrid.

  • Nuri Cayuelas Mateu præsenterer resultaterne fra SPOTTED og beregningerne fra Kraka Economics på årets EASD-konference.

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind