Byggeri & Anlæg - Teknologisk Instituts coverbillede
Byggeri & Anlæg - Teknologisk Institut

Byggeri & Anlæg - Teknologisk Institut

Byggeri

Taastrup, Capital Region 9.048 følgere

Vi er Danmarks største og førende videncenter for byggematerialer.

Om os

Byggeri og Anlæg leverer ekspertise om byggematerialer i hele deres livscyklus – fra produktion til udførelse, vedligeholdelse og reparation til nedbrydning og genbrug – til bygge- og anlægsbranchen. Det gør vi for at sikre, at branchen lever op til de krav og forventninger, der stilles til byggematerialers holdbarhed, bæredygtighed og kvalitet, og bidrager dermed til at øge industriens produktivitet og konkurrenceevne. Vores specialister hjælper mere end 3.000 kunder hvert år, ligesom vi er centrum for forskning og udvikling i den danske bygge- og anlægsindustri. På vores showcase page kan du bl.a. følge med i nyt fra vores udviklingsprojekter, vores faglige område og møde nogle af vores dygtige medarbejdere.

Websted
https://www.teknologisk.dk/ydelser/bygge-og-anlaeg/22827
Branche
Byggeri
Virksomhedsstørrelse
201-500 medarbejdere
Hovedkvarter
Taastrup, Capital Region

Opdateringer

  • Vi skal begrænse nedrivning og have langt større fokus på renovering, transformation og langsigtet kvalitet. Det er nødvendigt, hvis vi skal reducere byggesektorens miljøaftryk. 📢Sådan lyder det klare budskab fra forretningsleder Maria Preilev Hansen, Teknologisk Institut, i et synspunkt i WasteTech, hvor hun deler sin vision for en mere bæredygtig byggebranche. Her argumenterer Maria for, at genbrug ikke alene løser problemet, da mængden af genbrugsmaterialer er for lille ift. de mængder af materialer, der bruges til byggeri. - Selv hvis vi genbrugte hvert eneste gram affald – hvilket er teknisk umuligt – ville det kun dække en brøkdel af behovet, skriver Maria og fortsætter: - Derfor bør vi overveje, hvordan vi kan begrænse nedrivningen af bygninger under 100 år, medmindre de udgør en sikkerhedsrisiko. De bærende konstruktioner i langt de fleste bygninger kan sagtens holde i 100 år eller mere, siger hun og pointerer samtidig, at det også er nødvendigt at adressere, hvordan vi håndterer skadelige stoffer i vores eksisterende bygninger. ⚠️ Maria argumenterer desuden for, at der er brug for mere ambitiøse tiltag og lovgivning, men også nytænkning af vores bygninger som langsigtede investeringer. ⏳ Læs hele synspunktet via linket i kommentarfeltet ⬇️

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Ændrer vi adfærd, hvis vi ved, hvor meget det belaster klimaet at smide ud i stedet for at reparere? 💡♻️ 📺I går var Maria Preilev Hansen og Andreas Egholm Kirt fra Teknologisk Institut i TV2 Nyhederne, hvor de fortalte om et nyt projekt, hvor vi skal udvikle et ECO-valg-værktøj, der kan hjælpe med at træffe mere klimabevidste valg omkring hårde hvidevarer i boliger. I 1990’erne beholdt danskerne i gennemsnit deres hvidevarer i 10-12 år. I dag går der kun 6-8 år, før vi skifter ud. – Vi har brug for at ændre vores tilgang til udskiftning af hårde hvidevarer. Beslutningerne bør træffes på et veloplyst grundlag, hvor vi ikke kun ser på økonomien, men også tager højde for klimapåvirkningen, siger projektleder Andreas Egholm Kirt. Værktøjet skal give beslutningstageren konkret indsigt i, hvornår reparation og vedligeholdelse er den bedste løsning. 📊 – Vores indledende livscyklusanalyser (LCA) viser, at der kan opnås betydelige CO2-reduktioner ved at forlænge levetiden på de eksisterende hårde hvidevarer fremfor at investere i nye produkter, siger Maria Preilev Hansen forretningsleder for cirkulær økonomi på Teknologisk Institut. Closing Loops-projektet forener aktører fra værdikæden, herunder DEAS A/S og AKF Holding fra udlejningssektoren samt @SAI Danmark A/S, der bidrager med ekspertise inden for levering, service og reparation af hårde hvidevarer. Projektet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I dag rammer vi Danmarks Country Overshoot Day! 🌍Det betyder, at hvis alle forbrugte som os i Danmark, ville jordens ressourcer for i år være opbrugt❗ Bygge- og anlægssektoren er en væsentlig del af det overforbrug. Sektoren står for 31 % af Danmarks samlede ressourceforbrug. På Teknologisk Institut vil vi bidrage til at omstille bygge- og anlægssektoren til at operere inden for de planetære grænser. Vi fokuserer på syv indsatsområder. Se med herunder 👇

  • 🏗️ Byggebranchen skal ruste sig til en fremtid med råstofmangel! Danmark er i dag selvforsynende med mineralske råstoffer, såsom sand, grus og ler. Men ressourcerne er ikke uendelige. Særligt i hovedstadsområdet og på Sjælland er råstofindvindingen under pres, fordi arealanvendelsen begrænser mulighederne for udvinding. 🔍 Et nyt projekt ledet af Teknologisk Institut, og som udføres i samarbejde med rådgivervirksomheden WSP Danmark, skal derfor undersøge, hvordan byggebranchen kan tilpasse sig en fremtid med begrænsede råstoffer. - Vi står over for en udfordring, hvor vi er nødt til at gentænke måden, vi bruger råstoffer på i byggeriet. Dette projekt skal vise vejen til en mere ressourcebevidst branche og give konkrete bud på, hvordan vi kan håndtere fremtidens ressourceknaphed, siger projektleder Sarah C. Andersen, specialist og ph.d. ved Teknologisk Institut. 💡Projektet skal bl.a. udvikle et idékatalog med løsninger, som byggebranchen kan bruge til at reducere deres afhængighed af mineralske råstoffer. - Det handler både om at undgå overforbrug ved at dimensionere mere præcist, om at bygge mindre og mere multifunktionelt, og om at erstatte traditionelle råstoffer som sand, grus og ler med biobaserede materialer, hvor det giver mening, forklarer Environmental Science Specialist Katrine Hauge Smith fra WSP Danmark, som medvirker i projektet. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Thilde Fruergaard Astrup | Julie Katrine Jensen 👓 Læs mere i Klimamonitor, der har skrevet om projektet, via linket i kommentarfeltet 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ♻️ Genbrugte byggematerialer skal gøres konkurrencedygtige! I dag kan det bedre betale sig at producere og købe nye byggematerialer end genbrugte. Det skal et nyt projekt ledet af Teknologisk Institut lave om på! - Byggebranchen er i dag kendetegnet ved en lineær økonomi, hvor byggevarer er baseret på jomfruelige råvarer. Vi skal ændre denne tilgang fundamentalt, men det kræver, at producenterne kan sikre en vis volumen af cirkulære byggevarer i høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris siger projektleder Martha Katrine Sørensen, souschef ved Teknologisk Institut. 💡I samarbejde med en række byggevareproducenter skal projektet udvikle værktøjer og guides, der kan hjælpe i omstillingen til cirkulær produktion. - Det handler både om at optimere produktionsmetoderne og om at skabe nye samarbejder på tværs af værdikæden, så vi kan sikre en stabil forsyning af materialer i den rette kvalitet, siger direktør Steen Madsen fra Genbrugssten, som er partner i projektet. Projektet er støttet af Industriens Fond og ifølge programansvarlig for Bæredygtig Produktion Anders Ziegler Kusk skal projektet være en katalysator for et større udbud af konkurrencedygtige cirkulære byggematerialer. Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Genbrugssten og WE BUILD DENMARK og med Vejle Kalk- og Mørtelværk A/S, A/S Boligbeton, IBF A/S, Dansk Beton og DANSKE TEGL som videns- og sparringspartnere. 👓 Læs mere i Licitationen via linket i kommentarfeltet👇 📷 Lundhilds tegnestue ApS

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Energirenovering handler om mere end isolering og nye vinduer, hvis man for alvor vil mindske klimapåvirkningen. ♨️🌍 - Energirenovering er en nøgle for den grønne omstilling, og det skulle gerne udføres med lavest muligt aftryk på planeten. Derfor udvikles der aktivt på nye løsninger med lav klima- og miljøpåvirkning, fortæller Thue Trofod, forretningsleder på Teknologisk Institut. Han deltager bl.a. i EU-projektet EASI ZERo, som udvikler og optimerer en samlet pakke af materialer og teknologier til energirenovering, der kombinerer lav klimapåvirkning med høj ydeevne, bl.a. med brug af træfiberisolering, svampemycelium, faseskiftende materialer, byggeaffald mv. Det kræver samtidig øget opmærksomhed på materialernes egenskaber, og hvor og hvordan de anvendes bedst, supplerer centerchef Thor Hansen: - Biobaserede materialer er spændende og formentligt et must i den grønne omstilling, men som alle byggematerialer har de forskellige materialeegenskaber og robusthed overfor fx fugt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på materialets egenskaber. Man kan ikke ‘blindt’ udskifte materialerne en-til-en. I stedet skal man have øje for, hvad materialet udsættes for i den givne konstruktion, hvor der fx kan opstå en øget risiko for fugtpåvirkning. Læs mere i Bygge- & Anlægsavisen 👉 https://lnkd.in/dgwduQTH 📷 Thue Trofod og Naud M. arbejder med optimering af træfiberisoleringsmaterialer som en del af EASI ZERo-projektet i Teknologisk Instituts fiberlaboratorium.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🏡♻️ Nye faktatjek afliver myter om renovering af enfamiliehuse! IGENBO offentliggør nu en række #faktatjek af de mest udbredte myter om #renovering af enfamiliehuse. Her adresserer de fem centrale #myter, som er udvalgt sammen med rådgivere, der er i kontakt med nuværende og kommende #husejere 🙌 Med de fem faktatjek gives konkrete #værktøjer til både boligejere og rådgivere indenfor realkredit og banker. Læs mere om projektet og download de fem #rapporter, der skal nedbryde fordomme og myter om renovering af enfamiliehuse her: https://lnkd.in/dqxt6evM 👋 Swipe karrusellen herunder for 5 gode grunde til at renovere frem for at rive ned.

  • Kan robotter hjælpe med at genbruge mursten? 🤖 I dag bliver tæt på 0 % af murstenene i Danmark genbrugt. Det skyldes blandt andet, at adskillelse af cementmørtel er en både teknisk og tidskrævende proces. Sammen med DAMRC- Danish Advanced Manufacturing Research Center har vi hjulpet Salling Entreprenørfirma A/S med at automatisere processen ved hjælp af robotteknologi. Vi har udviklet en løsning med AI og computer vision, der sikrer, at robotarmen rammer linjerne præcist mellem mursten og cementmørtel. Metoden kan også tilpasses andre projekter, der kræver præcisionsarbejde – fx maskiner, der skal sy eller male. Med robotløsningen kan Salling Entreprenørfirma potentielt spare én million kroner årligt på arbejdskraft. Samtidig styrker det deres konkurrenceevne på markedet for genbrugsmursten, som er i vækst. Projektet har vist, at robotter kan håndtere de udfordringer, der opstår, når mursten med cementmørtel og små forskydninger skal adskilles. Og med nye regler for genbrug i nybyggeri står løsningen klar til at gøre en forskel – både økonomisk og miljømæssigt. 👉 Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/dkK_grYZ

  • 🤔 💚 Hvem bærer ansvaret for den grønne omstilling? Og hvordan sikrer vi hurtigere handling og mere innovation i bygge- og anlægsbranchen? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret, når GTS-foreningen den 31. marts fra kl. 14 - 16.30 inviterer til: ”GTS-Talk om grøn omstilling af byggeriet”. ⌛ Med 31% af det samlede ressourceforbrug er bygge- og anlægssektoren den mest ressourcekrævende branche i Danmark. Samtidig bidrager sektoren med hele 30 % af Danmarks CO₂-udledning - og det understreger behovet for at tænke nyt og handle hurtigt, hvis vi skal nå vores klimamål. Direktør på Teknologisk Institut, Mette Glavind, er på programmet som både oplægsholder (kl. 14.55 - 15.10) og paneldeltager (kl. 15.20 - 15.50). Hun vil i sit oplæg sætte fokus på, om vi har brug for en mere målrettet indsats for at bringe ny viden og teknologi i spil – og om politiske krav til grønnere bygninger bør følges op af øgede offentlige investeringer i forskning og udvikling 💡 Efterfølgende deltager hun i en paneldebat med Heidi Bank (Venstre, Danmarks Liberale Parti), Martin Manthorpe (NCC) og Christina Schultz (Byggeriets Samfundsansvar), hvor de vil diskutere politiske krav og ønsker, finansiering af forskning og innovation samt ansvaret for at accelerere den grønne omstilling i byggeriet. 🔗 | Læs mere og tilmeld dig via link i kommentarfeltet!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Det kan være svært at forholde sig til, men under vores fødder ligger en af tidens voksende #klimaudfordringer. 👣 De ændrede nedbørsmønstre og stigende havniveauer, har allerede ført til en stigning i #grundvandsstanden på cirka 1 meter over de sidste 30 år. 🏞️ Og frem mod år 2100 forventes grundvandsstanden at stige yderligere med gennemsnitligt 25-30 cm. #Grundvandet stiger – og med det oversvømmes kældre, bygninger skades og millioner bruges på reparationer. Men terrænnært grundvand er en udfordring, vi i mange tilfælde kan vende til en #ressource. 💚 Det viser det nyligt udgivne ”Inspirationskatalog: Håndtering af terrænnært grundvand i byer", der samler erfaringer og værktøjer, der skal hjælpe samfundets aktører med at vende truslen med stigende grundvand til en rekreativ ressource, der kan skabe #byliv, grønne områder og være grobund en mere helhedsorienterede tilgang til planlægning af robuste klimatilpasningsløsninger. Og så appelleres der til, at fremtidens #klimatilpasningsløsninger i højere grad vil fokusere på at stabilisere grundvandsstanden frem for blot at sænke den. 🙌 Inspirationskataloget er udgivet af DANVA og udarbejdet af Teknologisk Institut, WSP og schønherr med finansiering fra DANVA, KL og Realdania. Du kan læse hele inspirationskataloget her: https://lnkd.in/dXSQzqfg Kristoffer Amlani Ulbak | Ulrik Hindsberger | Lars Jørgensen | Inge Faldager

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider