🌟What a wonderful look back into Kolding's progress achieved in 4 years, the difference made, and the exciting new opportunities their work in FUSILLI set into motion! 💪
REJSEN MED MOD ET BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM ER GODT BEGYNDT - OG FORTSÆTTER🚀 Tilbage i 2020 fik vi – sammen med Syddansk Universitet - University of Southern Denmark - 8,2 mio. kr. fra EU til at skabe et ’Living Lab’-eksperimentarium i Kolding for, hvordan man skaber et mere bæredygtigt fødevaresystem. I 2021 hoppede vi i arbejdstøjet og her fire år siger vi tak til EU’s Horizon-program for støtten, til SDU for parløbet, til en lang række borgere, skoler, køkkener, forskellige fødevareaktører og virksomheder for deltagelse i projektet og for samarbejde og til politikerne i Kolding Byråd for opbakningen. Der har i alle årene været fuld blus på komfuret og godt kog i gryderne♨️ 🍽️🍲 I alt har SDU og Kommunen igangsat i omegnen af 50 innovative tiltag. Værd at nævne er fx uddannelse af personalet i kommunens køkkener og kantiner i at kunne tilberede velsmagende og ernæringsrigtig klimavenlig mad, samarbejde med skolerne om undervisning i at dyrke egne grøntsager, en skolehavekonkurrence, en lang række fællesspisninger og et Food Lab. Desuden har Kolding, som en af landets første kommuner, fået et fødevareråd og projektet har resulteret i et forslag til Danmarks første helhedsorienterede fødevarestrategi, som er sendt til politisk godkendelse og kommer på dagsordenen i de politiske udvalg og Kolding Byråd de næste par måneder. Og endelig har EU-projektet betydet, at de mange fødevare-aktiviteter har givet Koldings fødevareteam et stort nationalt og internationalt netværk og stor bevågenhed med invitationer til at holde oplæg på Folkemødet, i virksomheder og på Københavns Universitet for at nævne nogle få steder. - Der er heller ingen tvivl om, at EU-projektet har betydet, at vi i Kolding nu bliver inviteret indenfor og kommer i betragtning i forbindelse med nye bæredygtige fødevareprojekter. Før jul kunne vi offentliggøre, at vi har fået penge fra Fonden for Økologisk Landbrug til et kompetenceforløb for seks kommunale køkkener i samarbejde med Meyers Madhus og om få uger kan vi løfte sløret for et andet stort projekt, vi deltager i. Det var givetvis ikke kommet så vidt, hvis vi ikke havde været en del af EU-projektet, fortæller HELLE VILSBØLL, projektleder for fødevare-projektet. FUSILLI Project - https://lnkd.in/gpK9At2 - har med andre ord sat gang i en rejse mod et mere bæredygtigt fødevaresystem og den rejse slutter ikke med EU-projektet. Den 1. januar blev Helle Vilsbøll ansat som bæredygtighedskonsulent med speciale i fødevaresystemet og i den rolle skal hun først og fremmest omsætte den kommende fødevarestrategi til handling. Helle har i alle fire år i EU-projektet været en del af Bæredygtighedssekretariatet i Bæredygtighedshuset på Kolding Bibliotek og det er også her, at Helle får sin daglige gang fremover. Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om projektets mange aktiviteter og den viden og de erfaringer, der er samlet op i projektet, så kontakt Helle Vilsbøll. #FUSILLI
-
-
-
-
-
+5