Alzheimerforeningen

Har du lyst til at arbejde for en vigtig sag? Er du en erfaren projektleder, der kan sikre, at projekter bliver til virkelighed? Har du interesse for at udvikle nye projekter og fundraise til dem? Så er du måske den konsulent, vi søger i Alzheimerforeningen. Læs mere 👉 https://lnkd.in/d4Yky2qj

🧠 I denne uge er det Hjerneuge – en god anledning til at sætte fokus på, at vi også kan gøre noget for at forebygge og forsinke udviklingen af demens. Det gør vi med et nyt koncept, som vi kalder ”Hjernesund fornuft”. Demens skyldes invaliderende hjernesygdomme, som kan ramme os alle – ikke kun i den sene alderdom. Derfor skal vi sætte ind tidligt. ⏳ 🔬 Forskning viser, at vi kan påvirke en række faktorer, der har indflydelse på udviklingen af demenssygdom – og det er noget, vi skal gøre hele livet. Vi ved måske godt, at vi skal skrue op for vores gode vaner: 🥗 Sund kost 😴 Gode søvnvaner 🏃 Motion Men vi skal fx også have fokus på vores hørelse og stimulere hjernen gennem fx social kontakt 👂🗣️👥 ✅ Det er hjernesund fornuft! Læs mere: https://lnkd.in/dHT32FCZ   Konceptet er udviklet i samarbejde med AM Copenhagen.

🔍 Ny undersøgelse: Pårørende står med en uoverskuelig stor opgave Når en nærtstående bliver alvorligt syg, står de pårørende ofte med en gribende sorg og med en kompleks og uoverskuelig stor opgave. Det understreger den netop offentliggjorte undersøgelse, som Danske Patienter har lavet i samarbejdet med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og TrygFonden. Resultaterne af viser desværre et billede, vi i Alzheimerforeningen kender alt for godt. 📊 60% af pårørende oplever, at de skal kæmpe for at få den hjælp, deres kære har ret til.  📊 60% har svært ved at få overblik over rettigheder og behandlingsmuligheder. 📊 Og op mod 25 % oplever, at deres helbred og sociale liv påvirkes negativt. En af de pårørende er Lene Romer Halby, hvis mand Peter både er ramt af Alzheimers sygdom og Parkinson. For Lene betyder Peters demenssygdom, at hun er blevet meget andet end Peters kone – hun er tovholder, initiativtager, praktisk hjælper, plejer, husholderske, mental hjælper og kontaktperson til alt om økonomi, læge, sygehuse. ”Der er så meget, der pludselig skal tages stilling til, og systemer, vi skal lære at kende – samtidig med at vi følelsesmæssigt er sendt til tælling,” fortæller hun til os. I Alzheimerforeningen så vi gerne, at Lene og andre pårørende blev taget bedre i hånden 💜.  Der er blandt andet behov for at behandlingen af demenssygdomme er sammenhængende og velkoordinerede på tværs af myndigheder. Og at pårørende hjælpes til at få et bedre overblik over de rettigheder og muligheder, der findes. Læs mere her: https://lnkd.in/dseU3kGc

Hver uge hører vi fra pårørende, der står i den svære situation, hvor et nært familiemedlem med demens fortsat kører bil – selv efter et lægeligt kørselsforbud. Det skaber konflikter og bekymringer, og desværre har myndighederne begrænsede muligheder for at gribe ind. Som vores direktør, Mette Raun Fjordside, siger til Kristeligt Dagblad: ”[…] man skal ikke køre, når man får et forbud, og det er myndighedernes opgave at sørge for, at man ikke gør det.” Men udfordringen stopper ikke her. For mennesker med demens mister ikke behovet for transport, bare fordi de ikke længere kan køre selv. Derfor arbejder vi i Alzheimerforeningen for at sikre bedre og mere permanente støtteordninger for individuel befordring. Vi skal tage ansvar – både for trafiksikkerheden og for, at mennesker med demens fortsat kan leve et aktivt liv.

Japansk delegation på besøg hos Alzheimerforeningen 🇩🇰🇯🇵 Vi har haft fornøjelsen af at byde velkommen til en delegation fra Japan, anført af Mr. Tomoyuki Nagata, Assistant Professor i psykiatri fra Tokyo, samt to af hans kollegaer, som mødtes med udviklingschef, Cecilie Lillelund, og demensfaglig rådgiver, Lone Rehder (yderst th). Delegationen repræsenterer et plejecenter for mennesker med demens i Kagoshima og besøgte Danmark for at lære mere om vores tilgang til demenspleje og rådgivning. Under besøget hos Alzheimerforeningen var de særligt interesserede i vores rådgivningstilbud på Demenslinien, de typer henvendelser vi modtager, og hvordan vi arbejder med demensindsatsen i Danmark. Derudover stillede de nysgerrige spørgsmål om den danske tilgang til ældrepleje, herunder om voksne børn traditionelt passer deres ældre forældre – en praksis, der er mere udbredt i Japan. Delegationen besøgte Danmark i tre dage og skulle også opleve et plejecenter i Odense og demenslandsbyen i Svendborg. Derudover viste de stor interesse for Højskolebevægelsen og vores tilbud om Aktiv Højskole i Alzheimerforeningen. Det var en spændende udveksling af viden på tværs af kulturer – og vi håber, at vores danske erfaringer kan inspirere dem i deres arbejde i Japan.

🔎 Nyt studie: Mere end hver tredje dansker lever med en hjernesygdom. Demens, stroke, depression og andre hjernesygdomme rammer langt flere, end vi tidligere har troet. Ifølge den nye ’Hjernerapport’ fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital lever hele 35,2 % af den danske befolkning med en hjernesygdom – og konsekvenserne er alvorlige. 📉 Øget risiko for tidlig død Studiet viser, at dødeligheden for mennesker med hjernesygdomme er alarmerende høj. For mennesker med demens dør 15 % inden for det første år efter første hospitalsbesøg eller indløsning af recept. 💰 Omkostningsfuldt for samfundet Hjernesygdomme koster samfundet dyrt. De samlede direkte omkostninger beløber sig til 56 milliarder kroner årligt, og demens er den dyreste hjernesygdom målt pr. person med en gennemsnitlig omkostning på ca. 250.000 kr. Tallene er bekymrende, og de kalder på politisk handling. For selv om Sundhedsreformen om andre tiltag viser lovende takter, så er vi nødt til at rykke langt hurtigere og i en langt større skala, hvis vi skal imødegå udfordringerne i takt med, at langt flere vil udvikle demens fremover, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside.   Vi peger blandt andet på: Øget fokus på forebyggelse og behandling: Op mod 40 % af alle demenstilfælde kan forebygges, og for dem der allerede har demens, findes der medicin og psykosociale behandlingsmetoder, som kan opretholde ens funktionsniveau i længere tid og skabe mere livskvalitet i hverdagen. Bindende nationale retningslinjer : Vi skal sikre bedre pleje og behandling af demens, uanset hvor man bor, og hvor man er i sit demensforløb. Og så skal vi bruge de evidensbaserede metoder, vi ved virker. 📖 Læs hele nyheden her: 🔗 https://lnkd.in/dn3KDzjd

Et forskerteam fra Aarhus Universitet og VIVE har skabt en række anbefalinger til, hvordan plejepersonale på en etisk forsvarlig måde bedst bruger overvågningsteknologi til at hjælpe mennesker med demens, der blandt andet er i risiko for at fare vild og omkomme, hvilket desværre er en reel fare, og noget mange især pårørende lever med en frygt for. I Alzheimerforeningen bakker vi op om anbefalingerne, men understreger, at teknologien aldrig må erstatte personcentreret omsorg og høj faglighed. Vi ved fra vores rådgivning på Demenslinien, at overvågning kan give både tryghed og større bevægelsesfrihed – men det kræver dygtige medarbejdere, der forstår borgerens behov og respekterer retten til selvbestemmelse. 💡 Hvordan sikrer vi en balance mellem sikkerhed og selvbestemmelse i demensplejen? Del gerne dine tanker i kommentarfeltet. 📖 Læs mere om undersøgelsen og vores opmærksomhedspunkter her: https://lnkd.in/dZxZ3CVW

"Vi har en demenshandlingsplan fra 2016, som udløber i år – men ikke ét af de nationale mål er blevet opnået. Fx skulle brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens nedbringes med 50 %, men tallet er desværre stort set uændret. Og alt for mange venter alt for længe på udredning, så på trods af reformer er der behov for handling allerede nu." Sådan siger direktør i Alzheimerforeningen, Mette Raun Fjordside, i et interview med mediet Seniormonitor, på baggrund af nye prognoser fra Nationalt Videnscenter for Demens, som viser, at der om 15 år vil være over 145.000 danskere med en demenssygdom. Det er rigtig mange mennesker der har, og får brug for behandling, hjælp og støtte. Demens er derfor nødt til at blive prioriteret højere. I Alzheimerforeningen peger vi på: ✅ Nationalt bindende kvalitetsstandarder for behandling, pleje og omsorg ✅ Tilbud om evidensbaseret psykosocial behandling – uanset postnummer ✅ Øget fokus på forebyggelse af demens Læs mere i Seniormonitor: https://lnkd.in/d942qdHG

💜 Træning og livskvalitet – demensbehandling skal være for alle! 🧠 Vi ved, at fysisk træning er noget af det, der kan være med til at forsinke sygdomsudvikling, mindske symptomer på demens og skabe livskvalitet. Det ved de også i Rebild Kommune, hvor man har skabt et særligt træningstilbud for mennesker med demens, som blev foldet ud i et rørende indslag på TV2 Nord i weekenden. Men desværre afhænger adgangen til såkaldt psykosocial behandling stadig af, hvilken kommune man bor i. Det er ikke godt nok. 🔎 Der er solid evidens for, at psykosocial behandling – som træning, kognitiv stimulering og musikterapi – har en markant positiv effekt, som kan supplere den begrænsede medicinske behandling, mennesker med demens i dag har krav på. Derfor har vi brug for bindende nationale kvalitetsstandarder, så alle mennesker med demens får adgang til de behandlinger og tilbud, der kan gøre en reel forskel. Som vores politiske chef Anja Bihl-Nielsen siger: "Det skal ikke være din kommune, der afgør, om du kan få den behandling, der forbedrer dit liv. Vi skal have klare krav, så kommuner og regioner ved, hvad de skal levere, og så patienter og pårørende ved, hvad de kan forvente." Det er på tide at tage ansvar – og sikre, at de gode projekter og metoder, vi allerede har, bliver implementeret og skaber værdi for de mennesker, der har allermest brug for det. 📺 Se indslaget fra TV2 Nord: https://lnkd.in/d63McYax 💬 Hvad mener du? Hvordan kan vi sikre, at ALLE får adgang til den rette behandling? Del gerne dine tanker i kommentarfeltet. #Demens #Alzheimerforeningen #TræningModDemens #PsykosocialBehandling #SundhedForAlle #Værdighed

Alzheimerforeningen har en stor og vigtig opgave i at oplyse om demenssygdomme, og hvordan de skal behandles med medicin, psykosociale indsatser og den rette personcenterede pleje. Ellers kan konsekvenserne være vidtrækkende - både for omgivelserne og for den enkelte. Den konkrete sag er meget ulykkelig, og man kan ikke undervurdere betydningen af den principielle sag for retssikkerheden for alle borgere i DK. Læs med ⬇️