Bispebjerg Hospital

Fem forskere får flotte bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond 🙌 👉 Sektionsleder Susana Aznar fra Neurologisk Forskningslaboratorium får 1.813.846 kroner til forskning i de tidlige stadier af Parkinson og MSA. 👉 Professor Marius Henriksen fra The Parker Institute får 2.199.123 kroner til forskning i knæartrose (slidgigt) og selvtræning. 👉 Professor Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får 2.238.301 og 1.804.766 kroner til forskning i to projekter om henholdsvis hormonet glukagon og autoimmune leversygdomme. 👉 Professor Merete Haedersdal, MD, PhD, DMSc fra Danish Research Center For Skin Cancer får 2.108.565 kroner til forskning i samspillet mellem hudaldring og hudkræft. 👉 Lektor Anders Peder Højer Karlsen fra Anæstesiologisk Afdeling får 2.114.581 kroner til forskning i individualiseret smertebehandling. Stort tillykke til alle fem!🎉 Du kan læse mere om forskningsprojekterne ved at følge linket her: https://lnkd.in/g83DEvDt

Hvem har Hotel- og Restaurantskolen kåret til årets læreplads?🤔 Vores patientkøkken!🏆 Det er køkkenelev Mia Traneberg Poulsen, der har indstillet vores patientkøkken som årets læreplads. - Jeg synes min læreplads er et sted, hvor der er plads til alle, og hvor man kan være sig selv. Jeg synes også, at vi har en fantastisk elevansvarlig, som sørger for, at vi får lært så meget som muligt, siger Mia. Patientkøkkenets elevansvarlige er måltid- og miljøkonsulent Mona Søby Fenger, og samarbejdet med elever lægger hendes hjerte meget nær, fortæller hun: - For mig er noget af det vigtigste, at eleverne ved, at de ikke bare er en arbejdskraft, men at jeg forsøger at ”se dem”. Derudover har jeg et ønske om at gøre noget godt for det sociale eleverne imellem samt ”fodre” deres passion for faget, bl.a. gennem elevture og oplæring i andre køkkener. Mona, Mia og de andre elever har for eksempel besøgt en mølle, et ismejeri og flere fødevaremesser. Til Hotel- og Restaurantskolen fortæller Mia, at hun elsker sin læreplads: - Jeg føler, at vi er en stor familie, og det er altid en fornøjelse af komme på arbejde. Det er derfor, at jeg har indstillet min læreplads. De har gjort så meget for at os elever og de fastansatte. Og så ville jeg også gerne give dem en tak for de fantastiske år jeg har haft på Bispebjerg Hospital. Sekretariatet for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier uddeler hvert år prisen for Årets Læreplads for at hylde dem, der tager ekstra godt hånd om deres elever. Vores patientkøkken er nu videre i konkurrencen om at blive Årets Læreplads på nationalt niveau 🙌

Hvor mange asbestfibre er der i luften i Danmark? Det vil forskere fra Afdelingen for Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital finde svaret på. Målingerne skal give et billede af, hvad det almindelige asbestindhold i luften er. Målingerne er de første af sin art i Danmark. 🤔🔬 Post doc., læge Regitze Sølling Wils leder projektet i samarbejde med læge Marcus Kjær Sørensen. - Vi bliver ofte spurgt til råds, når der bliver fundet asbest i beboelse, offentlige bygninger og på arbejdspladser, siger Regitze og fortsætter: - Men vi har brug for at have et sammenligningsgrundlag, når vi får prøver, der indeholder asbestfibre. Vi vil gerne vide, hvor mange fibre, der er i luften i forvejen, når vi undersøger for asbestfibre. Tidligere blev asbesttage sat op i stort omfang, indtil det blev forbudt for cirka 35 år siden. I dag findes der over 1 million huse med asbesttage, og vi ved ikke, i så fald, hvor mange asbestfibre der spredes til det omkringliggende miljø.  🏠 🏠 Asbest er den eneste, kendte årsag til lungehindekræft, som er en sjælden og alvorlig kræftform. I langt de fleste tilfælde skyldes det udsættelse for asbest i arbejdssammenhænge. 😮💨☠️ Idéen til projektet fik forskerne for godt et år siden, da de skulle rådgive en gruppe borgere, der havde været udsat for asbeststøv. Og her manglede eksperterne viden om baggrundsniveauerne for asbest i miljøet. Målingen foretages som stikprøver i fire store danske byer: Odense, Ålborg, Århus og København. - Vi har kun udendørsmålinger fra udlandet, især USA og Italien, og de fleste målinger er udført i nærheden af punktkilder som asbestminer eller industri, hvor der håndteres asbest. Og meget af datamaterialet er mere end 30 år gammelt, siger Marcus, der har gennemgået litteraturen og forskningen på området. Hvis man skulle bo under et tag, der indeholder asbest, og så længe det er intakt, er der ikke nogen grund til bekymring, forklarer han. Men hvis taget er nedslidt, skal man overveje, at få det skiftet. Resultaterne af projektet forventes i efteråret 2025. Sundhedsstyrelsen har bevilget 1.4 mio. kr. til projektet. #dksund #asbest #dkforsk

- Med én blodprøve kan du få svar på, om du fx har blodmangel, men ikke hvorfor du har blodmangel eller om du har andre sygdomme. Det er dybt forældet. 🤔🩸 Det siger Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen som er leder af vores Center for Translationel Forskning og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Han er netop udnævnt som professor i klinisk proteomics og metabolisme ved Københavns Universitet - University of Copenhagen. Med sin store viden og erfaring inden for omics teknologier og kunstig intelligens, står hans mål med professoratet stjerneklart: - Vores vision er at skabe hurtigere, bedre og billigere diagnostik, siger han og peger på det værdifulde samarbejde mellem mange aktører, forskere og hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden. De første vigtige skridt er gjort med interessante resultater. - Vi udvikler nye biomarkører og risikoklassifikationer. Det kan fx være infektion, hvor man kan adskille, om man har den ene infektion eller den anden infektion. Målet er at kunne bruge denne type diagnostik til at starte patienten tidligere i behandling. Her har vi flere projekter, som kører lige nu inde på børne og voksen infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, siger Nicolai. Hele sin karriere har den nye professor haft to store interesser. Den ene del handler om proteomic, som er analyser af kroppens proteinsammensætninger. Den anden store interesse er metabolisme, eller kroppens fysiologi. Helt specifikt er Nicolai nysgerrig på, hvordan kroppens orkester af hormoner ændrer sig, når man spiser. Og om hormonerne fx opfører sig anderledes hos patienter, der har diabetes eller leversygdom. Nicolai har gang i mange translationelle studier i både mus og mennesker, som er gjort muligt af en række større bevillinger. Det sidste år har Nicolai tiltrukket knapt 25 mio. kroner til hans forskning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 💪 Aktuelt undersøger han med sit team glukagons funktioner i kroppen. Glukagon er et hormon, der styrer kroppens blodsukker. Hvis man bedre forstår glukagon, kan det hjælpe os i behandlingen af sygdomme som fedme, demens, fedtlever og diabetes. Nicolai har modtaget 15 forskningspriser inden for de sidste 10 år. 🏆👏 Tillykke #dkforsk #dksund #dkvid

Der skal proteiner til 💪 Patienter skal spise, mens de er indlagt. For mad er en vigtig del af deres behandling❤ Vores patientkøkken og hjerteafdeling samarbejder om, hvordan vi får mest mulig grøn og proteinmættet mad i patienterne.🥕🥒 Resultaterne ser virkelig lovende ud 💡

Flexklinikken vinder Hjemløseprisen 2024 🥇   Torsdag den 17. oktober var FN’s internationale fattigdomsdag, og dagen hvor Hjemløseprisen blev uddelt. I år gik prisen til vores Flexklinik. Solen skinnede, musikken og humøret var højt ☀, og der blev langet godt med hotdogs og sodavand over disken på Nytorv i København. Hjemløsedagen er dagen, hvor vi hylder dem, der har gjort en særlig indsats for hjemløse og socialt udsatte i Danmark, og i år gik prisen så til Flexklinikken. ❤   - Vi føler os beæret, for prisen er et udtryk for, at vi bevæger os i den rigtige retning, og at vores patienter og samarbejdspartnere føler sig både set og mødt, og at der er tillid. Vi fortsætter arbejdet med at lytte og lære, så vi kan forbedre tilbuddene til vores patienter, der lever i social udsathed. Det sagde Charlotte Topp, der er afsnitsleder i Flexklinikken, da hun modtog prisen.   Bag Hjemløserisen står: SydhavnsCompagniet, FødevareBanken, OMBOLD, Hovedstadens Røde Kors, Hus Forbi, Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København, Frelsens Hær, Hugs&Food, Gadens Stemmer A.M.B.A., Kofoeds Skole, SAND- De hjemløses landsorganisation, WeShelter, Projekt Udenfor, Stenbroens Jurister og Gadejuristen.  Foto: Socialsygeplejerskerne Søren og Sine, Mette, der er læge i flexklinikken, Charlotte Rahbek der er chefsygeplejerske i Akutafdelingen og Charlotte Topp, der er afsnitsleder i flexklinikken var kommet ind på Nytorv for at modtage prisen.

Selv hvis din skulder gør ondt, skal du fortsat bruge den aktivt💪 Det er forskningsfysioterapeut Birgitte Hougs Kjærs budskab i en artikel i Gigtforeningens medlemsblad fra september. Birgitte forsker i overbelastede skuldre, og gennem sine 25 år som idrætsfysioterapeut har hun lært, at træning og bevægelse faktisk er den bedste kur: - De fleste af os har en tendens til at aflaste skulderen, når det gør ondt. Men muskler og sener omkring skulderleddet består af bindevæv, og når vi bruger det, holder vi det stærkt. Omvendt, hvis vi holder skulderen i ro, bliver bindevævet svagere. I værste fald risikerer vi, at senerne brister, forklarer hun i artiklen. 14 procent af alle i arbejde har problemer med overbelastning af en skulder. Til december afslutter Birgitte Hougs Kjær et stort forskningsprojekt. Her vil hun finde ud af, hvad træning af skulderen henholdsvis med og uden smerter betyder for helingsprocessen og skuldersymptomerne. - Træning med belastning er godt for kroppen. Og det må til en vis grad gerne gøre ondt at træne, viser tidligere studier. Men vi ved endnu ikke, hvor meget træning og hvor stor belastning, der er mest optimalt, fortæller hun. Birgitte har også udviklet en række enkle skulderøvelser, som du kan lave derhjemme – eller hvor det passer dig. Linket til øvelserne finder du i kommentarfeltet. #dksund #gigt

- Vi har brug for en handleplan og uddannelse af flere geriatere, hvis vi skal undgå ulighed i mulighederne for ældre patienter. 👴👵🏼👴🏻🛌 📢 Sådan lyder opråbet fra Eckart Pressel, Mette Munch Børgesen, Martin Schultz, Stine Mutanu lungersted, Charlotte Suetta og vores vicedirektør Kirsten Wisborg i Dagens Medicin Danmark. - Med kun 185 aktive geriatere i Danmark ud af 17.000 speciallæger, går sundhedsvæsenet en skrøbelig fremtid i møde. Behovet for sammenknytning mellem det nære og det specialiserede vil vokse fremover. Derfor mener forfatterne, at det er oplagt at fremtidens speciallæger i geriatri også har funktion uden for hospitalets mure og styrker samarbejdet med det nære sundhedsvæsen. Læs hele debatindlægget her: https://lnkd.in/dhRgWdtW

Hvordan spiller sammenhæng mellem fødselsvægt og sygdom sammen? 👶⚖️ Det vil nyt, banebrydende fødselsregister snart give indsigt i og gøre os klogere på.   For 100 år siden kørte jordemødrene rundt med jordemoderprotokoller i cykelkurven, hvor de skrev oplysninger om fødselsvægt hos nyfødte. Protokollerne er alle bevaret i Rigsarkivet. Ved brug af kunstig intelligens skal jordemoderprotokollerne nu digitaliseres og laves til et elektronisk Historisk Medicinsk Fødselsregister. Materialet dækker næsten fire millioner danskere i perioden 1926 til 1973. - Det er fantastisk, at vi som forskere og arkivarer kan kombinere fagligheder og hermed skabe en forskningsressource, som vil skabe en større indsigt i, hvordan størrelse ved fødslen og andre faktorer påvirker sundhed og sygelighed. Det gælder både hos den enkelte person, men også på tværs af generationer og over tid. Det siger Jennifer Baker, der er forskningsleder i vores Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som står i spidsen for projektet. Jennifer Baker samarbejder med chefkonsulent Jeppe Klok Due fra Rigsarkivet og overlæge Allan Vaag fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Der er ingen andre lande, der har et register af den her størrelse og detaljeringsgrad, der dækker så lang en periode, så forskerne får nu et meget stort datagrundlag til mere præcise undersøgelser.   - I Rigsarkivet har vi masser af erfaring med at træne maskiner til at læse gamle håndskrifter. På den måde kan vi omdanne de gamle jordemoderprotokoller til et digitalt fødselsregister af høj kvalitet, som er klar til at blive brugt at forskerne, siger Jeppe Klok Due.   Forskere på Steno Diabetes Center Copenhagen har ved hjælp af data fra jordemoderprotokoller tidligere påvist en stærk sammenhæng mellem en lav fødselsvægt og udvikling af type 2-diabetes og udvikling af øvrige sygdomme. Her blev det fremfundet manuelt. Overlæge Allan Vaag kalder det helt enestående og unikt i hele verden, at vi i fremtiden kan få sådan en viden. Han har derfor længe drømt om et Historisk Medicinsk Fødselsregister:   - Det giver os uanede muligheder for at udbygge vores viden om sammenhænge mellem fødselsvægt, sygdom og sundhed. For eksempel vil vi gerne have svar på, hvordan fødselsvægten har ændret sig over tid, og om ændringerne kan være forbundet med sygdomsforekomsten senere i livet.   Projektet er støttet af Novo Nordisk Foundation: Application Calls and Grants med 19.360.139 kr. Historisk Medicinsk Fødselsregister forventes at være færdigt og klar til brug i slutningen af 2028. Bispebjerg Hospital #dkvid #dkforsk 

- Nu er det overstået, siger Louise Edith Munk Ottosen, mens hendes kollega forsigtigt trækker nålen ud af spytkirtlen under kæben i venstre side. 💉 🏥 Sygeplejerskerne Louise Munk Ottosen og Anne Lise Villadsen fra vores Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har overtaget flere af lægernes behandlinger med medicinen botulinumtoksin, også kaldet botox. Det kan du læse mere om i Fagbladet Sygeplejersken. Behandlingen gør, at patienter med ALS, parkinson og atypisk parkinson savler mindre og ikke sidder med lukkede øjne. https://lnkd.in/dP8p4Bjk