CARE Danmark genopslog dette
🌍 Klimakrisen rammer Zimbabwe – hvad nu? Jeg var for nylig i Zimbabwe, i en by ved navn Mutare, og oplevede på tæt hold, hvordan klimaforandringer tvinger familier til svære valg. Damen jeg talte med havde tabt kontakten til sin datter, som var forsvundet i søgen efter overlevelse og ikke kommet tilbage. Tidligere var Mutare-området frodigt, men i dag kæmper bønderne med uforudsigelige regnmønstre, længere tørkeperioder og pludselige oversvømmelser. “Regnen kommer ikke som den plejer” siger hun. Mutare oplever en tilstrømning af mennesker fra landdistrikterne, der søger stabilitet og overlevelse i byen. FN anslår, at op mod 113 millioner afrikanere kan blive tvunget til at migrere på grund af klimaforandringer inden 2050. FN estimerer, at det vil koste mellem 30 og 50 milliarder dollars årligt at hjælpe afrikanske nationer med at tilpasse sig klimaforandringer – penge, som fattige lande som Zimbabwe ikke har. Investering i infrastruktur kan gøre en forskel. Ifølge Verdensbanken sparer hver dollar, der investeres i klimatilpasning, fire dollars i genopbygningsomkostninger. Tidlig handling sparer penge – og liv. Men uden ekstern finansiering fra rige lande risikerer Zimbabwe og andre afrikanske nationer at stå alene med klimakrisen, en krise som de ikke selv har skabt. #KlimaForandringer #Zimbabwe #Mutare #Bæredygtighed #KlimaTilpasning #SocialImpact CARE Danmark