Børsen

“Jeg vil hellere have en god maskine end et røvhul som leder.” Sådan lyder det fra professor på Syddansk Universitet Alf Rehn, som er med i en forskergruppe, der interviewer hundredvis af topledere for at få deres syn på AI og den måde, som virksomheder organiserer sig og arbejder på fremtiden. Han mener, at AI kommer til at udfordre alle ledelseslag på eksistentialistisk vis, og han ser, at den magtposition, som topchefer i dag indtager, vil erodere. “Mange ledere er bange for AI, og det kan de være med god grund, for en hel masse lederjob kan simpelthen ikke levere den samme værdi, som AI kan,” siger han og fortsætter: “En algoritmisk maskine er f.eks. meget bedre til at koordinere information og udføre kontrol. En maskine kan gøre dét på to sekunder, som et meget dygtigt menneske, der følger nogle bestemte kpi’er, vil tage mindst to timer om at gøre.” Når det kommer til den mere følelsesmæssige del af ledelse, anerkender Alf Rehn, at et menneske vil kunne lede på en emotionel måde, som en AI-robot ikke kan. Ofte vil det ifølge professoren ende i en hybrid ledelsesmodel i virksomhederne, “i en kombination med det bedste fra begge verdener,” hvor en form for algoritmisk ledelse tilsættes menneskelig visdom og sparring. 📰 https://lnkd.in/dKS4j9-w 📸 Simon Fals

Stefan Bergenholtz har solsikkesnoren hængende rundt om halsen, som signalerer, at her er en person med et skjult handicap. Den har han på, fordi han ligger på autismespekteret og har det, man før i tiden ville kalde for Aspergers. For to år siden kom han til Danske Bank, og efter en prøveperiode blev han fastansat i en afdeling, hvor hans kompetencer bliver brugt til fulde. “Jeg er god til at se mønstre. Det er noget, jeg bruger meget i mit arbejde, og på den måde føler jeg også, at mine evner bruges bedst muligt,” siger Stefan Bergenholtz. At han trives med jobbet og de mange nye kolleger, er der primært to forklaringer på, mener han: Åbenhed om sin diagnose og teamlederen Thomas Kam. "Thomas har sørget for, at jeg er kommet godt i gang og blevet accepteret som den, jeg er. Han er god til at læse mig, så han ved altid, hvordan jeg har det,” forklarer han. Thomas Kam, der har været på interne kurser og seminarer i banken om neurodivergens, fortæller, at det handler om at se på hele mennesket, hvis man vil have det bedste ud af vedkommende. Både menneskeligt og fagligt. 📰 https://lnkd.in/d_-i68zR 📸 Jonas Pryner Andersen

"Jeg håber bare, jeg kan få lov til at lave det her, indtil jeg er 100 år.” Sådan lyder det fra Tina Hueg, der omlagde sin karriere og sagde farvel til sit velbetalte job for at stifte sin egen virksomhed. Cocoon Tea Artisans, hun stifter, tager udgangspunkt i hendes store passion for te, som i dag er hendes levevej. Men der skulle gå mange år af hendes karriere, før det blev en realitet. Ikke fordi hun ikke turde tage springet ud i en tilværelse som iværksætter. Hun havde egentlig ikke set det som en mulighed. For når det hele går godt, og man er glad for at gå på arbejde, stiller man ofte heller ikke sig selv nogle af livets store karrierespørgsmål. Hun kørte på i den gode rille, som hun nu var i. "Hvis jeg skulle give et godt råd til mit yngre jeg, ville det være at starte forretningen tidligere," fortæller hun. Virksomheden havde sidste år en bruttofortjeneste på over en halv million kroner og en bundlinje på omkring 50.000 kr. 📰 https://lnkd.in/dQSkyWi4 📸 Sigrid Ellesøe

"Hvis jeg brækkede et ben, var jeg mødt op på krykker med rhinsten på." Sådan lyder det fra Tinus de Schunard, der er multikunstner og en af Danmarks førende dragartister. Han kalder sig selv autodidakt multikunstner, og i sin virksomhed bruger han både sit private jeg og sin dragpersona, han syr kjoler, laver parykker, lægger makeup, synger og holder foredrag. “Det er hårdt at skulle være på hele tiden, der er altid noget, jeg kan gøre. I den her business er der ikke plads til en dårlig dag, og derfor har jeg heller aldrig aflyst et show," siger han og tilføjer: "Show must go on.” Det kreative sind i Tinus de Schunard har vundet hjerter og tjent sin plads i dansk showbiz, men sådan har det ikke altid været. Det samme kreative sind brugte han mange år på at forbinde med noget forkert, og han oplevede svigt fra sit bagland. I dag bearbejder han det svigt, hver gang han træder ud på scenen i de tårnhøje stiletter. At stå foran publikum og modtage klapsalver gør, at Tinus føler sig rigtig i nogens øjne, og i de øjeblikke får “den forkerte dreng” den anerkendelse, han så brændende ønskede sig i en hård barndom. 🖊 og 📸 Rebecca Helene Hoffmann

Drop karriereplanerne men fasthold ambitionerne. Det er Lars Nørby Johansens råd til at nå en ledelsespost i toppen af dansk erhvervsliv. Rådet kan lyde udtærsket og en kende banalt. Men manden taler ud fra levet erfaring. Det er nemlig en stribe af tilfældigheder, der har gjort, at købmandssønnen fra Nyborg vekslede en karriere i universitetsverdenen til topposter i Falck, Ørsted, Demant, Georg Jensen, Københavns Lufthavne, og så videre. Selv kalder han det nogle “underlige” spring fra universitetstilværelsen til dansk erhvervslivet, men det understreger hans budskab til unge ærgerrige mennesker: “Hvis du griber de muligheder, der opstår, og klarer det, så kan du bruge den læring. Selv hvis du ikke gør, så kan du også bruge læringen. Hvis du har en plan, kan det næsten kun gå galt, for det er svært at opretholde en plan. Når du forfølger mulighederne, så finder du ud af, hvad du i virkeligheden kan, og hvor dine begrænsninger er. Det kan du ikke planlægge dig til.” 📰 https://lnkd.in/dJJfT63T 📸 Simon Fals

"Han er den højst rangerede dansker i IBM og har sin daglige base i New York. Og der er især en tendens, der går igen, når han taler med kunder, fortæller han, da jeg møder ham på IBM’s nye danske hovedkontor i Nordhavn. De er trætte af at lege med AI og kræver nu ”return on investment”. Astrid Sturlason, journalist på Børsen, har snakket med Jakob Jersild Olsen om AI. Det kan du læse om i denne uges udgave af Ugens Udvalgte.

Du er lige kommet tilbage fra ferie, og alligevel føler du dig ikke klar til at kaste dig over bunkerne. Ifølge psykolog Birgitte Sølvstein kan det være en hård overgang fra ferie til arbejde, men det er ikke ensbetydende med, at du er stresset eller udbrændt. “Faktisk er udbrændthed en særlig form for stress, der skyldes følelsesmæssig overbelastning, også kaldet omsorgstræthed,” siger hun. De fleste kan klare hård belastning i en periode – det er, når den er længerevarende, det bliver et problem. "Men i dag taler vi mere om den type udbrændthed, hvor man generelt er overbelastet, som vi ser i stort alle brancher, og hvor det mere går ud over de kognitive evner,” siger hun og fortsætter: "Hvis man er nået dertil, at man er kognitivt og følelsesmæssigt udbrændt, er det ikke nok med en sygemelding, det vil tage meget lang tid at genvinde funktions- og arbejdsevnen.” Hun er ikke i tvivl om, hvorfor vi ser udbrændthed i dag: Samfundet er blevet hurtigere. Kortere deadlines, højere krav om produktivitet, flere krav til omstilling.

"Den manglende ligestilling er åbenbart ikke noget, der sådan for alvor irriterer.” Sådan lyder det fra Sunneva Sverrisdóttir, der er partner i strategi- og reklamebureauet Co/Plus i Danmark. Hun er fra Island, som ligger nummer 1 i World Economic Forums såkaldte Global Gender Gap 2024-rapport, mens Danmark ligger på en 15. plads. “Jeg fik faktisk et chok, da jeg så, hvordan der så ud på ledelsesgangene i Danmark. Det undrede mig både, at der var så få kvinder – men også, at folk i Danmark ikke rigtigt var rasende over det," siger hun. I Island fører medier lister over kvindelige ekspertkilder, så de hele tiden havde balance. Der har været øremærket barsel og kønskvoter i årevis, og der er ingen på Island, der stiller spørgsmålstegn ved det. Alle ved, at det er det, der skal til for at sikre kønsdiversitet, fortæller hun. For at være en del af løsningen har hun skabt et nordisk netværk for islandske erhvervskvinder, der er en minoritet i Danmark, hvor de kan udveksle erfaringer, styrke deres karrieremuligheder og gøre sig selv tydeligere på radaren hos danske virksomheder, topchefer og headhuntere. "Skal vi have mere diversitet, er vi nødt til at bringe folk sammen og adressere de problemer, der stadig findes.” 📰 https://lnkd.in/dQ8RZby6 📸 Rebecca Helene Hoffmann

Efter 13 år i Nationalbanken har Per Callesen haft sidste dag i direktørstolen. “Det er min helt egen beslutning at stoppe. Jeg havde en mavefornemmelse af, at jeg har siddet længe nok – og man skal gå, inden en hel masse begynder at tænke, det var da godt nok også ved at være på tide,” siger Per Callesen. Han stopper på flere måder på toppen. Dansk økonomi er bomstærk, der er store overskud på betalingsbalancen, et stærkt arbejdsmarked og en solid offentlig sektor med lav statsgæld og store overskud. Hele karrieren har handlet om at analysere og forudse den økonomiske udvikling for at undgå unødvendig bølgegang. “Jeg er typen, der går ind for at forebygge. Det er bedre end at krisehåndtere," siger han. Men det har ikke været en nem beslutning at sige op, indrømmer Per Callesen. Men jobbet som nationalbankdirektør er meget tidskrævende, og der er meget, han gerne vil nå. “Jeg går jo ikke på pension – men hvis jeg kan kravle lidt ned fra de der 60 timer om ugen med en propfyldt kalender, som jeg har herinde, så gør det ikke noget,” siger han og fortæller, at han gerne vil hente sine børnebørn fra insitution. 📰 https://lnkd.in/da77x43M 📸 Simon Fals

Alfred Lauritzen er partner i produktionsselskabet Blonde Inc. Han begyndte i virksomheden som praktikant, mens han færdiggjorde 9. klasse, og som 18-årig fik han tilbudt at blive partner. Og mens hans jævnaldrende fik studenterhuer på, holdte sabbatår og begyndte at studere, var han på gåture med kunder, til kaffemøder, ude og spille tennis og en enkelt gang endda med til en børnefødselsdag. Det er ifølge medstifter Adam Holm især Alfred Lauritzen analoge tilgang til netværk, der har gjort, at han er lykkedes i produktionsselskabet. “Min strategi har været at skabe nærvær og en relation. Jeg er opvokset i den digitale verden, men de videoer, vi producerer, bliver lavet mere analogt,” siger Alfred Lauritzen. Og de kunder, som det lykkedes at skabe en god relation til, er som regel også dem, produktionsselskabet ender med at lave videoer for igen og igen, fortæller han. Den nu 23-årige er så småt begyndt at lægge byggestenen til det næste projekt. Virksomheden, der har fået amerikanske Google og Fortnite som kunder, har planer om, at det næste kontor skal åbnes i New York. 📰 https://lnkd.in/dkaPm7j9 📸 Rosaline Ben-Baruch Lange