Esbjerg får helt særligt excellence-center for viden om overvægt!! Der skal noget ekstra til, når internationale eksperter udpeger centre for klinisk excellence, og Esbjerg Sygehus bliver nu vært for sit første excellence-center, som skal forstærke det forskningsmæssige arbejde for at mindske sundhedsskadelige virkninger af svær overvægt. Centeret kan gennem millionbevilling fra Region Syddanmark bygge videre på en række styrkepositioner og sætte turbo på at opnå ny viden, hvor der måtte være huller. Det gælder fx i forhold til viden om årsagerne til og baggrunde for overvægt, samt veje til at sikre sundhed og livskvalitet. Regionsrådets satsning på Esbjerg gennem udnævnelsen vækker stor glæde hos administrerende sygehusdirektør Anna-Marie Bloch Münster: 'Nu går vi sammen med andre stærke forskere på Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center i Odense for at udbygge forståelsen og indsatserne yderligere. Dét ser vi i den grad frem til, og jeg er sikker på, at mere viden vil føre til øget sundhed og livskvalitet for mange patienter og borgere'. Syddansk Overvægtsinitiativ, som startede i 2020, er en hjørnesten i etableringen af det udpegede excellence-center. Centeret bygger videre på den eksisterende kliniske erfaring med behandling af svær overvægt, på mulighederne i overvægtsinitiativets database og biobank samt på det regionale videncenter, der blev oprettet i forbindelse med udbredelsen til regionens andre sygehuse. For sygehusets koordinerende forskningsleder, klinisk professor Torben Knudsen, er udpegningen et gennembrud for sygehusets forskning: 'Vi har igennem mange år arbejdet strategisk med opbygningen af forskningsmiljøerne og fokus på konsekvenserne af overvægt blev fastlagt allerede i vores forrige forskningsstrategi. At vi nu har nået denne milepæl er fantastisk. Resultatet er kun opnået igennem det store arbejde Claus Juhl og hans nærmeste medarbejdere har udført. Her er tale om et initiativ af stor samfundsmæssig betydning', siger han. Tillykke med Excellence-centeret HELIOS! og tak til ansøgerne, der foruden Claus tæller professor Charlotte Overgaard, professor Else Marie Bladbjerg, samt professor Kurt Højlund fra Steno Diabetes Center i Odense.
Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus
Hospitaler og sundhedspleje
Esbjerg, South Denmark 3.754 følgere
Om os
Sygehuset har hjemme på tre adresser, i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Brørup. Sygehuset behandler patienter indenfor næsten alle specialer, såvel medicinske som kirurgiske. Sygehuset blev tidligere kaldt Sydvestjysk Sygehus.
- Websted
-
https://www.esbjerggrindstedsygehus.dk/
Eksternt link til Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus
- Branche
- Hospitaler og sundhedspleje
- Virksomhedsstørrelse
- 1.001 – 5.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Esbjerg, South Denmark
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 1890
Beliggenheder
Medarbejdere hos Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus
-
Mads Haugaard
Kst. direktør, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Region Syddanmark
-
Martin Klauber Vestergaard
Datamatiker/IT-Generalist
-
Peter Clausager Petersen
Ledende overlæge, onkolog
-
Charlotte Overgaard
Professor og Leder af Enheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet og Professor ved Syddansk…
Opdateringer
-
🎉 📱 Borgerne har bestemt. 📱 🎉 Philip Rask vinder 1.000.000 kroner til forskning i kroniske smerter og træthed hos gigtpatienter i den regionale forskningskonkurrence: Et Sundere Syddanmark. 👏 "Tusind tak til alle jer der har stemt. Det er kæmpestort at få lov til at vinde Et Sundere Syddanmark. Jeg vil bruge pengene til at udvide mit forskningsområde, så vi i fremtiden kan finde ud af, hvorfor så mange danskere udvikler kroniske smerter og træthed," fortæller Philip Rask. 👨⚕️ 💪 Torben Knudsen, der er Koordinerende forskningsleder ved Esbjerg og Grindsted Sygehus under Institut for Regional Sundhedsforskning, glæder sig også over syddanskernes beslutning om at give Philip førstepladsen. - På Esbjerg og Grindsted Sygehus ser vi forskning, som en integreret del af vores kerneopgaver bestående af uddannelse, forskning, diagnostik, pleje og behandling, og det er med stor glæde at vi nu kan sikre midler til den vigtige forskning i smerte, som Philip Rask udfører under vores forskningsenhed for Gigt- og Bindevævssygdomme, fortæller han. 👏 Et Sundere Syddanmark er en regional forskerkonkurrence for alle Region Syddanmarks sygehuse. Konkurrencen er blevet til i et samarbejde mellem: Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV SYD og TV FYN.
-
Nu er det sidste chance for at sikre 1.000.000 kroner til forskning i kroniske smerter. ⏳ 👉 📱 🙏 STEM PÅ PHILIP I ET SUNDERE SYDDANMARK: SMS SUND1 til 1220 – det koster kun almindelig sms-takst. 📱 Cirka 20 procent af danskere over 16 år lider af kroniske smerter – en sygdom der i forskellig grad påvirker livet både fysisk, socialt, psykisk og økonomisk. ❤️🩹 "Kroniske smerter kan være en usynlig diagnose. Derfor kan det være svært for andre at forstå konsekvenserne af at leve med. Vores patienter fortæller, at de ind imellem bliver mødt med fordomme og misforståelser fra omverdenen, hvilket kan gøre deres forløb ensomt," fortæller speciallæge og forsker, Philip Rask. Vi har endnu ikke en tilfredsstillende behandling at tilbyde dem, der er ramt af kroniske smerter og træthed. Det skal vi gøre bedre! Derfor forsker Philip i at finde årsagen til, at kroniske smerter og træthed opstår, så vi forhåbentlig kan undgå at så mange danskere udvikler kroniske smerter og træthed i fremtiden. 👨⚕️ 👍 Philip Rask deltager i forskerkonkurrencen Et Sundere Syddanmark som er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV SYD og TV2 FYN. Du kan stemme frem til 27. januar kl. 12.00 - Vinderen vinder 1.000.000 kr. i frie midler til sin forskning. 👏 Læs mere om alle forskningsprojekterne i konkurrencen her: www.tvsyd.dk/ESS
-
Hvordan møder job- og uddannelsescentrene bedst mennesker med kroniske smerter? 🤝 STEM PÅ PHILIP: SMS SUND1 til 1220 – det koster kun almindelig sms-takst. 📱 I forbindelse med Et Sundere Syddanmark har speciallæge og forsker i gigt- og bindevævssygdomme, Philip Rask, været på tour rundt på de lokale job- og uddannelsescentre for at fortælle mere om konsekvenserne ved at være ramt af kroniske smerter og træthed. 👨⚕️ "Mit vigtigste budskab er, at når et menneske rammes af kroniske generaliserede smerter og træthed, ved vi, at der er stor risiko for at arbejdsevnen påvirkes. Tilknytningen til arbejdsmarkedet kommer således i fare, og det kan være svært at passe jobbet tilfredsstillende. Det har stor betydning for den enkelte, som er i risiko for at miste sin professionelle omgangskreds og i værste fald kan man udvikle depression og angst over den nye virkelighed," fortæller Philip Rask. Derfor er det også vigtigt for ham at dele sin viden om sygdommen med dem, der er helt tæt på, når mennesker med kroniske smerter skal have hjælp til at komme videre i livet. ❤️🩹 Synes du også, at hans forskning fortjener 1.000.000 kroner? 💪 Så stem på ham i forskerkonkurrencen: Et Sundere Syddanmark. Alt du skal gøre er at sende en SMS med teksten ”Sund1” og sende den til 1220 – det koster kun alm. SMS-takst. 📱 Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV SYD og TV2 FYN. Du kan stemme frem til 27. januar kl. 12.00 - Vinderen vinder 1.000.000 kroner i frie midler til sin forskning. Læs mere om alle forskningsprojekterne i konkurrencen her: www.tvsyd.dk/ESS
-
Temadag satte fokus på de unge patienter 🧡 Som ung kan det være svært at forene sygdom og ungdomsliv. De unge patienter har brug for at sundhedsvæsenet tilpasser pleje og behandling til deres udvikling. Dette vigtige emne kunne deltagerne blive klogere på, da Esbjerg og Grindsted Sygehus mandag eftermiddag slog dørene op til en velbesøgt temadag, der bød på både oplæg og stande. Omdrejningspunktet var de unge i sundhedsvæsenet samt børn og unge som pårørende. I samfundet har vi lige nu stort fokus på psykisk mistrivsel blandt de unge, men på temadagen var der fokus på de somatiske, altså fysiske, sygdomme. Faktisk er det hele 15 procent af unge i alderen 11-20 år, der lever med langvarig sygdom. Det påvirker dem i deres hverdag. "De unge patienter har andre livsbetingelser og behov end størstedelen af andre patienter, og de har derfor behov for en særlig tilgang og indsats fra vores medarbejdere. Det samme gælder, når de bliver mødt i kommuner, uddannelsesinstitutioner og foreninger", lød det i velkomsttalen fra administrerende sygehusdirektør Anna-Marie Bloch Münster. Programmet bød på flere indsigtsfulde og inspirerende oplæg, der blandt andet handlede om, hvordan børnefamilier bedst lever med kronisk sygdom, og hvordan forældre til alvorligt syge børn og unge kan have gavn af at lære self-compassion. Blandt oplægsholderne var Jens Jakob Herrche Petersen, der er cheflæge på Børne- og Ungeafdelingen. Han fortalte om, hvordan man på sygehusene kan komme den unge kronisk syge patient i møde: "Det vigtigste er have viden om de unges tankegang og lytte til, hvad de ønsker, når de står i et langt patientforløb. Samtidig skal vi naturligvis også lytte til, hvad forældrene ønsker". Cheflægen var også inde på vigtigheden af at vise den unge patient fortrolighed og at tilbyde alenetid med sundhedspersonalet til både den unge og forældrene. De besøgende, som også omfattede Patient- og Pårørendepanelet og regionrådspolitikerne Meho Selman, Annette Blynel og Anne Marie Geisler Andersen, kunne desuden blive klogere på, hvordan man taler med børn og unge om alvorlig sygdom og død. Det stod Enhed for Lindrende Behandling for et spændende oplæg om. Kræftrådgivningen i Esbjerg holdt oplæg om, hvordan voksne bedst hjælper børn i sorg, og medarbejdere fra Børn og Ungeafdelingen delagtiggjorde de besøgende i et regionalt projekt, der handler om, hvordan sygehuspersonalet kan hjælpe børn og unge, der er pårørende. Temadagen foregik i sygehusets store, lyse forhal ud mod Haraldsgade. Her kunne de besøgende gå rundt blandt standene og komme i dialog med repræsentanter fra flere sygehusafdelinger, Hospice Sydvestjylland, Center for Pårørendeinddragelse, Steno Diabetes Center Odense og en række forskellige patient- og frivilligforeninger og andre relevante aktører. Herfra skal lyde en kæmpe stor tak til alle medvirkende. 👏 🧡 😊
-
+ 6
-
Stem og giv 1.000.000 kroner til forskning i kroniske smerter og træthed. 👨🔬 💪 Philip Rask Lage-Hansen er speciallæge og forsker i gigt- og bindevævssygdomme på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital. Fra den 16. januar er han med i forskerkonkurrencen Et Sundere Syddanmark, hvor han kæmper om at få flest stemmer og vinde en million kroner til sin forskning i kroniske smerter og invaliderende træthed hos gigtpatienter. Mellem 1 og 3 procent af den voksne befolkning lider ifølge gigtforeningen af denne diagnose. - Desværre ved vi endnu ikke nok om, hvorfor så mange danskere får kroniske invaliderende smerter og træthed. Vi ved dog at kvinder er i højere risiko for at udvikle sygdommen, at patienterne ofte oplever usammenhængende forløb og at de mangler behandling, som gør en forskel for deres livskvalitet og deres pårørende. Det er ikke godt nok. Vi skal være bedre til at behandle kroniske smerter, og netop dét tager mit forskningsprojekt udgangspunkt i, fortæller Philip Rask, der fortæller mere om forskningsprojektet i videoen. Vil du også være med til at gøre en forskel for patienter med kroniske smerter og træthed? 💪 👍 STEM PÅ PHILIP: SMS SUND1 til 1220 – de koster kun almindelig sms-takst. 📱 Der er i alt fem projekter er med i konkurrencen om Et Sundere Syddanmark. Ét fra henholdsvis Odense Universitetshospital, Sygehus Sønderjylland, Sygehus Lillebælt, Psykiatrien og Esbjerg og Grindsted Sygehus, som alle kæmper om sejren og 1.000.000 kr. til forskningen. Konkurrencen sker i et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet - University of Southern Denmark, tvSyd og TV 2 FYN. Læs mere om de andre finalister her: tvsyd.dk/ess eller tv2fyn.dk/ESS Du kan stemme frem til 27. januar klokken 12.00.
-
Fra januar kommer Helle Brinch Nielsen med i spidsen af det kirurgiske område samt kræft-området. Helle Brinch Nielsen startede på Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus i 2021 som leder med fokus på test- og vaccinationsindsatsen. Forinden havde hun allerede oparbejdet stor ledererfaring fra flere kommuner. Nu venter en plads i leder-duoen i spidsen for kirurgi og kræft-området, og 55-årige Helle Brinch Nielsen kan træde ind i rollen som chefsygeplejerske fra årsskiftet. Sygehusets direktion er glade for, at samarbejdet med Helle kan fortsætte: ’Vi glæder os over, at hun bliver på vores sygehus som chefsygeplejerske for kirurgisk afdeling. Vi kender Helle som en særdeles kompetent leder i sit virke som chef for vaccinations-enheden, ligesom hun med stor engagement og kyndighed har varetaget forskellige ledelsesfunktioner i sygehuset gennem de sidste år’, siger sygeplejefaglig direktør Charlotte Mose. ’Jeg er glad for den tillid der er vist mig, og glæder mig til at komme i gang i den nye funktion og blive en del af ledelsen af kirurgi og kræft-området. Det er en opgave, jeg vil gå til med både ydmyghed og energi’, udtaler Helle. Hun slutter: ’Jeg glæder mig til sammen med medarbejdere og ledere at sikre den fortsatte faglige udvikling af afdelingen til gavn for både patienter og pårørende’.
-
Folk fra hele landet gæstede i dag Blue Water Arena, da Esbjerg og Grindsted Sygehus afholdte en national Compassion konference – som en del af rollen som Videnssygehus for Compassion. 👍 For konferencens i alt 141 deltagere bød dagen blandt andet på oplæg fra to førende eksperter inden for Compassion, Professor Michael West og Dr. Deborah Lee. 👏 Det var regionsrådspolitiker Mette With Hagensen (S), der åbnede programmet med en velkomsttale. ”Dagen i dag er mere end bare en konference. I dag tager vi nemlig endnu et vigtigt skridt på vejen mod at få udbredt viden om og kompetencer inden for compassion i vores fælles sundhedsvæsen,” sagde hun til deltagerne, hvor også regionrådspolitikerne Meho Selman, Sabrina Bech Bartholin og Karsten Fogde var iblandt. @Dorthe Gylling Crüger havde ligeledes taget turen til det vestjyske. Hun har tidligere været blandt andet lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden samt medlem af sundhedsstrukturkommissionen. ”Jeg synes, at det er et grundlæggende vigtigt emne inden for sundhedsvæsenet, at vi bliver opmærksomme på, at vi i vores iver efter at være effektive og produktive, måske har tabt lidt af menneskeligheden. Derfor er det så fedt, at I her i Esbjerg har taget fat i det og går forrest,” sagde hun og fortsatte: ”Flere arbejder med samme dagsorden og bruger de internationale erfaringer samt uddanner medarbejderne - men det handler også om, at hele organisationen er opmærksom på, at vi er her for at hjælpe hinanden, ellers kan vi ikke lykkes. Jeg synes, at det er så spændende, at jeg har kørt gennem landet for at være med i dag, så jeg har glædet mig meget, sagde hun. Også fra Aarhus Universitetshospital var der flere sundhedsprofessionelle, der deltog for at få et større indblik i arbejdet med Compassion. ”Vi vil gerne se, om vi kan blive klogere frem mod, at vi skal til at implementere Compassion både i vores patientforløb, men i høj grad også i forhold til medarbejderne. Det bliver en stor proces, og vi er der ikke endnu, men det er netop nu, at vi skal til at være nysgerrige og have en strategi for, hvordan vi vil gå i gang med det. Så det handler meget om at få set, hvordan vejen frem kan være for os, fortalte Jesper Skyttehave Rytter, der er chefsygeplejerske på Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Som Videnssygehus for Compassion har Esbjerg og Grindsted Sygehus udover at afholde dagens konference udnævnt hele uge 49 til Compassion-uge. Formålet er at sætte fokus på arbejdet med at implementere Compassion på sygehuset.
-
Ny kvalitetschef på Esbjerg og Grindsted Sygehus. 👩💼 👍 Den 1. januar 2025 tiltræder 50-årige Inge Lise Udbye Christiansen som ny chef for Kvalitets- og Forbedringsafdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Hun kommer fra en stilling som konstitueret afdelingschef i Afdeling for dokumentation og ledelsesinformation i Region Syddanmark. Her har hun været ansat de seneste knap ti år. ”Jeg kommer med en solid baggrund fra Regionshuset, hvor jeg har arbejdet, siden regionen blev dannet. Her har jeg blandt andet arbejdet meget med registrering og sundhedsdata, og jeg håber derfor, at jeg kan gøre en forskel i forhold til at bidrage med den viden, jeg har på netop det område,” fortæller hun. Hos direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus glæder man sig over ansættelsen af Inge Lise Udbye Christiansen og ser frem til samarbejdet i det nye år. ”Vi er utrolig glade for, at Inge Lise Udbye Christiansen bliver ny chef for Kvalitets- og Forbedringsafdelingen. Vi ser frem til et stærkt samspil med Inge Lise om fortsat at udvikle på den kliniske kvalitet og forandre samt forbedre sygehuset og sundhedsvæsenet til fremtiden. Alt dette i tæt samarbejde med sygehusets mange samarbejdsparter, udtaler direktionen. For Inge Lise Udbye Christiansen betyder ansættelsen som kvalitetschef også et gensyn med Esbjerg og Grindsted Sygehus – et glædeligt et af slagsen. ”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tæt på klinikken og starte i min nye stilling på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Jeg har arbejdet der for mange år siden, og jeg ser frem til at komme tilbage og bidrage med kvalitetsarbejdet,” siger hun.
-
Ny chef i køkkenet på Esbjerg og Grindsted Sygehus. 👨🍳 Adam Hedevang Malmø er blevet ansat som ny køkkenchef på Esbjerg og Grindsted Sygehus samt psykiatrien i Esbjerg. Fra den 1. februar 2025 skal han stå i spidsen for at levere velsmagende mad til både patienter og ansatte. 🥗 🍝 🥪 Den 31-årige kok overtager posten fra Vibeke Jochumsen, der efter 42 års ansættelse i regionen stopper med udgangen af januar måned 2025. Det betyder også, at Adam Hedevang Malmø bliver chef for cirka 90 medarbejdere, der fordeler sig på produktionskøkkenet i Esbjerg samt modtagekøkkenerne i Grindsted og psykiatrien. 👍 ”Jeg har en ambition om at kunne bidrage til køkkenets fortsatte udvikling ved hjælp af nytænkning og kreative løsninger. Jeg ønsker at kunne gøre en forskel for patienterne og medarbejderne samt at levere tilfredsstillende resultater over hele paletten," siger han. 👨🍳 Hos direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus glæder man sig også over ansættelsen af Adam Hedevang Malmø og ser frem til samarbejdet. ”Med Adam får vi en dygtig køkkenchef, der kan fortsætte det gode arbejde, der allerede er i gang i afdelingen. Vi ser frem til, at han med sine visioner kan bidrage til at videreudvikle og sætte sit præg på køkkenet og dets målsætninger, så vi også i fremtiden kan levere mad til vores patienter og medarbejdere af høj kvalitet,” siger konstitueret direktør Mads Haugaard på vegne af direktionen.