Flyvevåbnets Officersskole

Flyvevåbnets Officersskole

Væbnede styrker

Copenhagen, Capital Region 880 følgere

Om os

Flyvevåbnets Officersskole er en del af Forsvarsakademiet Flyvevåbnets Officersskole uddanner fremtidens ledere og videreuddanner nutidens. Flyvevåbnets Officersskole har til opgave at uddanne Flyvevåbnets kommende unge officerer. Kadetterne, som de studerende kaldes, gennemgår den Grundlæggende Officersuddannelse på 48. mdr. inden de udnævnes til premierløjtnant. De erfarne premierløjtnanter bliver forberedt til jobbet som kaptajn under deres videreuddannelse på Flyvevåbnets Officerskole. Læringsmålene og det faglige indhold på uddannelserne omfatter hovedfagene Ledelse, Strategi og Operationer. Videre indgår en række støttefag fx Engelsk og Idræt der bl.a. understøtter indsættelse i internationale operationer. Flyvevåbnet Officersskole udbyder en Diplomuddannelse, der indgår som en del af officersuddannelsen i Flyvevåbnet, der samlet varer 28. mdr.

Websted
http://forsvaret.dk/FLOS/
Branche
Væbnede styrker
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Capital Region
Type
Uddannelsesinstitution
Grundlagt
1951
Specialer
Uddannelse og Ledelse

Beliggenheder

  • Primær

    Ryvangs Allé

    Copenhagen, Capital Region 2100, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Flyvevåbnets Officersskole

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Flyvevåbnets Officersskole, grafik

    880 følgere

    “Jeg arbejder i Flyvevåbnet, men jeg er IKKE pilot” ✈️👩🏼✈️ I onsdags havde vores ældste hold KIOWA på Svanemøllens Kaserne besøg af Sarah Freiesleben, M.A. I Anthropological Linguistics, med oplægget The Value of Awareness. Gennem oplæg, dialog og workshops fik kadetterne mulighed for at reflektere over deres egen rolle og ansvar for at sikre diversitet, inklusion og tilhørsforhold for kollegaer og medarbejdere i Royal Danish Air Force og Forsvaret som helhed. Formålet er at give de kommende ledere indsigt i mulige værktøjer til at håndtere og forstå komplekse aspekter i sit fremtidige virke som officer i Flyvevåbnet. Til oplægget blev kadetterne blandt andet bedt om at forholde sig subjektivt til forskellige scenarier om bias - altså forudindtagede opfattelser af, hvem man er som person. Bias er både noget, vi har, og noget vi udvikler individuelt. Formålet med at sætte fokus på bias er ikke at blive fri fra dem, men at være opmærksom på hvordan det kan have negativ indflydelse på beslutningstagen i vores daglige arbejde. Derfor blev kadetterne bedt om at forholde sig til, hvornår de selv oplever eller opfatter bias - overskriften på dette indlæg er blot et af de mange eksempler, som kadetterne oplever som ansatte i Flyvevåbnet. Det er anden gang, at vi på Flyvevåbnets Officersskole får fornøjelsen af et oplæg fra Sarah. Oplægget er en del af hold KIOWAs professionsdannelse, hvor de lige nu gennemgår et forløb om diversitet og inklusion. Forløbet er med til at udvikle de rette forudsætninger for at træde ind i professionen som militær leder i Flyvevåbnet. #flyvevåbnet #forsvaret #blivofficer Forsvarsakademiet

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • VELKOMMEN TIL HOLD MERLIN 🚁 Mandag den 29. Juli startede 30 nye kadetter på vores yngste hold MERLIN på Flyvestation Karup. Kadetterne skal i de næste syv uger gennemgå en grundlæggende militær uddannelse hos Operations Support Wing med det formål at tilegne sig basale militære færdigheder - her har man fag såsom eksercits, felttjeneste, førstehjælp, militær fysisk træning, våbenuddannelse mv. I midten af september tilgår yderligere 40 kadetter på holdet, når de påbegynder den grundlæggende sergentuddannelse som led i officersbasisuddannelsen. I januar tilgår de resterende kadetter på funktionsuddannelsen, som allerede er uddannet sergenter. Hold MERLIN er et sammensat hold af fra alle tre linjer; Teknik, Kontrol & Varsling samt Operationsstøtte - og naturligvis også vores piloterelever, på tværs af både løjtnant- og premierløjtnantsniveau. Frem til funktionsuddannelsen, hvor de påbegynder deres specialisering, følges holdet sammen på officersbasisuddannelsen. Vi glæder os over at kunne byde så mange dygtige, dedikerede kommende kollegaer og ledere velkommen til en fremtid i Royal Danish Air Force og ønsker dem al held og lykke på deres uddannelsesrejse. Er du nysgerrig på at følge hold MERLIN og livet som kadet på Flyvevåbnets Officersskole, kan du følge med på vores instagramprofil: https://lnkd.in/d6k8jH3v 📸 Forsvarsakademiet Forsvaret #forsvaretdk #flyvevåbnet #blivofficer

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Flyvevåbnets Officersskole, grafik

    880 følgere

    “LAD VÆRE MED AT TRO, AT I VED ALTING - SØG RÅD OG VÆR YDMYG” 🫡 Sådan lød det fra Jan Dam, Chef for Flyvevåbnet, da en af vores kadetter rakte hånden i vejret og spurgte ham om et godt råd til deres sidste tid på skolen, inden de til januar er færdiguddannede og skal ud i sine førstegangsstillinger i Royal Danish Air Force. Jan Dam var i forbindelse med afslutningen af modulet ‘Danmark som strategisk aktør’ inviteret på besøg på Svanemøllens Kaserne for at give vores ældste hold KIOWA en indsigt i hans egne perspektiver på udviklingen af det danske flyvevåben. Kadetterne fik et konkret indblik i Flyvevåbnets nuværende og forventelige fremtidige indsatser og kerneopgaver både nationalt og internationalt. Undervejs i oplægget kom vi i dybden med offensive operationer, luftoverlegenhed, lufttransport samt overordnet kommando og kontrol i den Nationale Forsvarsplan, herunder hvordan de øvrige værn og myndigheder understøttes i Forsvaret. Kadetterne havde forud for oplægget haft mulighed for at fremsende spørgsmål til Jan Dam, som dannede grundlag for en god dialog og spørgerunde. Hold KIOWA er halvvejs på den militære diplomuddannelse, som er den afsluttende del af uddannelsen som premierløjtnant. Diplomuddannelsen foregår på Svanemøllens Kaserne i København, og i løbet af året undervises kadetterne i fag såsom luftmilitær ledelse, planlægning af luftoperationer og Danmark som strategisk aktør i en sikkerhedspolitisk kontekst. Underviserne er en blanding af erfarne officerer og civile akademikere fra Forsvarsakademiet. #forsvaretdk #blivofficer #flyvevåbnetsofficersskole #flyvevåbnet

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Flyvevåbnets Officersskole genopslog dette

    Se profil for Casper Kirketerp-Møller, grafik

    CEO hos Clever

    Modet er enormt i flyvevåbnet!    Det er måske ikke den største overraskelse, at det kræver mod at være i flyvevåbnet. Alligevel blev jeg dejligt overrasket over at blive inviteret til at komme forbi Flyvevåbnets Officersskole, hvor de uddanner deres fremtidige ledere.    Jeg blev inviteret, fordi verdens måske mest hierarkiske organisation er nysgerrig på at se verden fra nye vinkler, og hvordan vi i Clever udvikler en helt ny organisations- og ledelsesmodel.    Det tog mig ikke 2 sekunder at sige ja. For jeg har den største respekt for den slags mod, hvor man tør holde det store spejl oppe og se sig selv i øjnene. Hvor man rækker ud for at lære noget af dem, der ikke ligner én selv.    Så forleden var jeg forbi deres uddannelsescampus for at fortælle om, hvordan vi i Clever har gjort topstyring til medledelse. Hvor vi lever efter frihed under ansvar og har skubbet beslutningsmandatet helt ud til den enkelte kollega. For verden bliver hele tiden hurtigere og mere kompleks. Det kræver hurtigere omstilling, og at man evner at træffe de svære beslutninger helt tæt på problemet og på kort tid. Uanset om man flyver kampfly eller driver den grønne omstilling.     For fremtidens organisationsstrukturer skal ikke blot være robuste som en pyramide, der er skabt til planlægning, forudsigelser og tænke lineært med fokus på effektivitet. De skal være resiliente og evne vedvarende at tilpasse sig til de konstante forandringer, vi hele tiden oplever. Og de bedste organisationer bliver løbende stærkere af de konstante chok, de bliver udsat for, nøjagtigt som vores immunforsvar.    Og kulturelt vil det ikke være de stærkeste eller hurtigste organisationer, der vil klare sig bedst. Det vil være de organisationer, hvor man er villig til at ofre sig for hinanden. For der har man skabt en kultur på tillid, hvor det kan betale sig at være ærlig. Og uden tilliden til at binde os sammen er vi blot individer samlet i en gruppe uden sammenhængskraft.    Både resiliens og en tillidsfuld kultur findes helt naturligt i mindre teams. Uanset om vi taler iværksætteri eller jægerpiloter. Fordi ingen af dem overlever foruden. Og i Clever er vi nu 400 mennesker organiseret i 40 teams, der sikrer, at vi hele tiden kan omstille os til de omstændigheder, der rammer os. Hurtigt.    Nye organisationsmodeller er en megatrend som alle organisationer bør forholde sig til. Men jeg oplever en berøringsangst i forhold til at erkende, at en virksomhed kan være organiseret anderledes end den klassiske hierarkiske pyramide. Men det her går ikke væk. For når det kommer til den måde vi bygger organisationer, så har virkeligheden overhalet designet. Der er brug for nytænkning, hvor vi sætter mennesket forrest.    Derfor en kæmpe respekt for, at vores danske flyvevåben er nysgerrige på, hvordan de kan blive endnu skarpere. At de har modet til at lade deres fremtidige ledere blive inspireret af Clevers flade og teamsbaseret organisation, hvor vi har sløjfet cheferne og gjort ledelse til kultur.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Flyvevåbnets Officersskole, grafik

    880 følgere

    NY MEDARBEJDER I FRONT FOR REKRUTTERING OG BRANDING 🚁 I begyndelsen af 2024 blev staben i Flyvevåbnets Officersskole udvidet, da Isabella Alice Lundquist startede i stillingen som rekruttering- og brandingsansvarlig. Til daglig sidder Isabella på Svanemøllens Kaserne, hvor hun i tæt samarbejde med staben og kadetterne arbejder målrettet med branding af og rekruttering til henholdsvis uddannelserne og officersskolen som arbejdsplads. Som rekruttering- og brandingsansvarlig følger en meget varierende hverdag. Arbejdsopgaverne drejer sig om alt fra branding og kommunikation på sociale medier, understøttelse af opgaver i samarbejde med Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsakademiet samt Søværnets, Hærens og Beredskabets Officersskoler - til planlægning af webinar og åbent hus om officersuddannelserne, deltagelse ved messer og øvrige rekrutteringsindsatser. Derudover har Isabella en finger med på pulsen, når hun deltager til afprøvning og kommission af ansøgere til Flyvevåbnets pilot- og officersuddannelser. Isabella har en baggrund som byplanlægger fra Roskilde University og nogle års erfaring som projektleder på en landskabsstrategisk tegnestue. I rollen som tegnestuens proces- og inddragelsesansvarlige har hun arbejdet i spændingsfeltet mellem aktører med forskellige interesser og agendaer, og dermed tilegnet sig mange værdifulde kompetencer, der kan overføres til den nyoprettede stilling på officersskolen. Sideløbende har Isabella haft fingrene i forskellige kommunikation-, branding- og SoMe-opgaver inden for turisme, natur og det byggede miljø - og nu får hun altså lov at prøve kræfter med Forsvaret og Royal Danish Air Force ✈️👩🏼✈️ #flyvevåbnet #flyvevåbnetsofficersskole #forsvaret

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Flyvevåbnets Officersskole, grafik

    880 følgere

    ”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted!” ✈️ … sagde den norske Kong Haakon VII angiveligt ved en middag kort efter afslutningen på 2. Verdenskrig, og han var langt fra den eneste allierede, der efterspurgte den danske jagerpilots evner. Kaj Birksted udviste et helt særligt heltemod i både det danske, norske og britiske flyvevåben og fløj i sidstnævnte mere end 300 togter over fjendtligt territorium, og med 10 nedskydninger af fjendtlige fly, blev han et af krigens vigtigste esser i luften. Flyvevåbnets Officersskole havde i dag æren af at være vært for lancering af forfatter Thomas Harders bog “Birk: Historien om Kaj Birksted” fra Gads Forlag. Bogen dykker ned i fortællingen om jagerpilotens bedrifter & karriere, men også hans centrale betydning i den danske forsvarsdebat. Samtidig er vi på officersskolen beæret over, at kunne genafsløre Kaj Birksteds buste, som vi med stolthed er blevet overdraget og nu får lov at huse i officersskolens bygning på Forsvarsakademiet. Chef for Flyvevåbnets Officersskole Lars-Bo Mørkholt, MBA • Board Institute præsenterede afsløringen af busten. Her deltog blandt andet slægtninge til Kaj Birksted, vicechef John Boye Rasmussen fra Forsvarsakademiet, tidligere skolechefer på Flyvevåbnets Officersskole, nuværende stab og kadetter fra ældste hold Kiowa. Birksteds historie og bedrifter vil leve videre og genfortælles til nuværende og kommende kadetter i Royal Danish Air Force. Foto: Marie Prangsgaard Forsvaret Luftforsvaret Royal Air Force (RAF) #flyvevåbnet #flyvevåbnetsofficersskole #blivofficer #jobmedmening #forsvaretdk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Flyvevåbnets Officersskole, grafik

    880 følgere

    KRANSELÆGNING 5. MAJ 💐 Søndag den 5. Maj havde Flyvevåbnets Officersskole æren af at deltage i en mindehøjtidelighed ved Mindelunden i Hellerup. Sammen med chefen for Flyvevåbnets Officersskole og en kadet fra ældste klassen KIOWA, var vi samlet for at mindes de faldne under 2. Verdenskrig og for at ære deres heroiske indsats. Samme dag, men i den anden ende af Danmark, deltog en af Officersskolens tidligere kadetter fra klasse INVADER til kranselægning ved Vadum Kirke i Nordjylland. Freya arbejder til daglig ved Air Transport Wing i Aalborg, og fik denne søndag en vigtig opgave i at understøtte mindehøjtideligheden for Danmarks befrielse. På dagen for Danmarks Befrielse markerede vi de ofre, som blev givet, for at vi kan leve sikkert og frit. Det er afgørende at huske vores fælles historie, ære de faldne og ikke mindst tage ved lære af fortiden, så vi kan forme en bedre fremtid for kommende generationer. På Officersskolen er vi stolte over, at vores nuværende og tidligere kadetter bidrager til at understøtte denne vigtige og værdifulde markering. 🌹🕯️ Foto: Camille Desmareth og Henning Jespersen-Skree Royal Danish Air Force Forsvarsakademiet Forsvaret Lars-Bo Mørkholt, MBA • Board Institute

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Flyvevåbnets Officersskole, grafik

    880 følgere

    VI SØGER EN EKSTRA HOLDOFFICER I KARUP - ER DET DIG? 🖐🏼 Lige nu søger vi en engageret og dedikeret holdofficer hos Flyvevåbnets Officersskole 🧑🏼✈️ Tjenestestedet er på Flyvestation Karup, hvor man indgår i Officersskolens uddannelsessektion. Der er garanti for en afvekslende og omskiftelig hverdag med alt fra planlægningsopgaver til sagsbehandling i tæt dialog med vores kadetter. For at besætte stillingen kan man være kaptajn eller erfaren premierløjtnant med mulighed for ansættelse på en uddannelsesaftale. Læs mere om stillingen på linket her https://lnkd.in/dC5686nE 📝 Bemærk ansøgningsfristen er den 15. Maj 2024 ⏰ Din faste kollega og skrivebordsnabo bliver Kent, der fungerer som holdofficer på uddannelsesforløbet i Jylland. Fra kadetterne indtræder på uddannelsen følger Kent dem tæt undervejs på henholdsvis officersbasisuddannelsen, hvor kadetterne lærer de grundlæggende militære færdigheder samt førings- og ledelseskurser, og på funktionsuddannelsen, hvor de specialiserer sig inden for de enkelte uddannelsers retninger. Kent følger kadetternes udvikling hele vejen på løjtnantsforløbet, og slipper dem først, når de kommende premierløjtnanter, rykker videre til Svanemøllen Kaserne for at læse diplomuddannelsen. Kent har det daglige ledelsesansvar for yngste hold Lightning, som på nuværende tidspunkt er godt i gang med funktionsuddannelserne på henholdsvis teknik-, operationsstøtte- samt kontrol- & varslingslinjerne. Udviklingen og driften af uddannelserne er højt prioriteret, så en stor del af ansvarsopgaverne som holdofficer ligger derfor i at planlægge og koordinere rammerne for kadetternes uddannelse og individuelle udvikling. Kent har oprindeligt en uddannelsesbaggrund som folkeskolelærer. Hans militære karriere startede som sergent i Hæren, dernæst en lang årrække i SSR (Hjemmeværnets Særlig Støtte & Rekognosceringskompagni), efterfulgt af en stilling som faglærer på føringsuddannelsen på Flyvevåbnets Sergentskole og siden efteråret 2022 har Kent fungeret som holdofficer på Officersskolen. Royal Danish Air Force Forsvarsakademiet Forsvaret #flyvevåbnet #flyvevåbnetsofficersskole #forsvaretdk #officer

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Flyvevåbnets Officersskole, grafik

    880 følgere

    ER DU VORES FREMTIDIGE HOLDOFFICER? 🖐🏼 Lige nu søger vi en engageret og dedikeret holdofficer i vores uddannelsessektion i Flyvevåbnets Officersskole 🧑🏼✈️ Tjenestestedet er på Flyvestation Karup hos vores kollegaer på Flyvevåbnets Sergentskole, hvor der er garanti for en afvekslende og omskiftelig hverdag med alt fra planlægningsopgaver til sagsbehandling i tæt dialog med vores kadetter. Læs mere om stillingen på linket her https://lnkd.in/dC5686nE 📝 Bemærk ansøgningsfristen er den 15. Maj 2024 ⏰ MØD VORES HOLDOFFICER FREDERIKKE 👇🏼 Efter sin udnævnelse som premierløjtnant i december 2023 startede Frederikke Hahne som holdofficer på Officersskolen på Svanemøllen Kaserne. Her har hun det daglige ledelsesansvar for vores ældste hold Kiowa, som på nuværende tidspunkt er godt i gang med sin MDU (Militær Diplom Uddannelse). Som holdofficer har man en vigtig – og meget afvekslende - rolle med at bidrage til den personlige og faglige udvikling af Royal Danish Air Force fremtidige ledere. Først og fremmest skal man som holdofficer præge dannelsen af kadetterne og være et forbillede for de kommende officerer, ligesom udviklingen og driften af officersuddannelserne prioriteres højt. Som tidligere kadet på skolen kan Frederikke i sit virke som holdofficer relatere meget til kadetternes udviklingsproces som fremtidens ledere. Det har desuden givet Frederikke en dyb indsigt i at skabe kvalitet i uddannelserne, der understøtter behovene for de mange enheder i Flyvevåbnet, når hun med sine daglige opgaver sørger for at koordinere og planlægge rammerne for kadetternes uddannelse. Frederikke har inden sin officersuddannelse læst marketing and management communication på Aarhus BSS - Aarhus University. Interessen for ledelse stammer fra et tidligere arbejde som butikschef, og det ledte hende til at søge uddannelsen som Operationsstøtteofficer i Flyvevåbnet, som hun påbegyndte i august 2021. Vi er glade for at have fået Frederikke på holdet, som er en uundværlig ressource i dagligdagen på Officersskolen. Forsvarsakademiet Forsvaret #flyvevåbnet #flyvevåbnetsofficersskole #holdofficer #premierløjtnant

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Fristen for at søge ind som teknikofficer, kontrol- og varslingsofficer eller løjtnant på operationsstøttelinjen er i morgen søndag den 28. April ⏰ Har du endnu ikke fået sendt din ansøgning, men kan du forestille dig en fremtid som officer i Royal Danish Air Force, så skal du til at skynde dig 👩🏼✈️✈️ ⚙️ Teknikofficer https://lnkd.in/dSie4mmv 📟 Kontrol- og varslingsofficer https://lnkd.in/eb84p6GW 🪖 Løjtnant operationsstøttelinjen https://lnkd.in/dHfbKMii Forsvaret Forsvarsakademiet #blivofficer #flyvevåbnet

    Se organisationssiden for Forsvaret, grafik

    48.243 følgere

    "(...) DET GIVER EN UNIK MULIGHED FOR BÅDE AT VÆRE SPECIALIST OG LEDER (...)" Kennan er kontrol- og varslingsofficer og har tjent i både Hæren, Søværnet og nu Flyvevåbnet. "Som kontrol- og varslingsofficer får man en helt unik mulighed, som jeg ikke har set andre steder, hverken i det civile eller i Forsvaret. Muligheden for både at være specialist, samtidig med jeg er leder for en gruppe medarbejdere på 8-12 mand. Dette indebærer, at man fjerner fokus fra sig selv som specialist og ser på ens medarbejdere og deres udviklingspotentiale, samt hvordan man kan skabe vejen for, at de kan udvikle sig, og mange flere spændende ledelsesmæssige opgaver. At være leder var noget, jeg oplevede allerede i en tidlig alder, hvor jeg ofte tog teten, når jeg var sammen med venner, eller på arbejde. Det gav mig fundamentet til at kunne hjælpe andre i lignende opgaver fremadrettet. Senere hen har jeg i mit arbejdsliv oplevet, at jeg har nydt at være specialist i det arbejde, jeg udførte, men der manglede noget. Jeg manglede at have mere med mennesker at gøre, så jeg tog en professionsbachelor i ergoterapi for at få en bedre forståelse af mennesket. Jeg finder det fascinerende at betragte den udvikling, som alle mennesker gennemgår, uanset hvor de befinder sig i livet, hvad enten det er i forhold til alder eller karriere. Derfor valgte jeg at søge optagelse på Flyvevåbnets Officersskole efter at have opnået min professionsbachelor, da det giver en unik mulighed for både at være specialist og leder som kontrol- og varslingsofficer. Hvis du står og overvejer at søge kontrol- og varslingslinjen, så er mit klare bud, at du har alt at vinde på det". - Kennan ✈️ ➡️ Er du nysgerrig på at udforske en karrierevej, der kombinerer specialisering og ledelse? Så tag det første skridt og bliv kontrol- og varslingsofficer: https://brnw.ch/21wIHVV ❗ Ansøgningsfristen er forlænget til d. 28. april 2024. Royal Danish Air Force Flyvevåbnets Officersskole #forsvaretdk #officer #lederdu #karriereiforsvaret

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider