Kolding Kommune

Kolding Kommune

Design

Åbenhed og respekt for forskellighed. Det er de værdier, som gennemsyrer vores arbejdsplads. www.kolding.dk/job

Om os

Velkommen til! I Kolding Kommune arbejder vi hver dag med visionen ”Sammen designer vi livet”. Det handler om at skabe rammer, som passer til vores borgere og deres forskellige liv. Design er ikke bare en uddannelse, en skole, et sted eller en bydel, design er et element der går igen i hele kommunen. Derfor kan vi også roligt skrive, at uanset, om du allerede er i gang med karrieren eller skal til at uddanne dig, kan du her designe det liv, du ønsker. Vi har beliggenheden, naturen, kulturen og alle de tilbud, du har brug for. Du skal blot bestemme dig for, hvordan du ønsker at leve og bo.

Websted
http://www.kolding.dk
Branche
Design
Virksomhedsstørrelse
5.001 – 10.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Kolding
Type
Statslig myndighed
Specialer
Design og Service

Beliggenheder

Medarbejdere hos Kolding Kommune

Opdateringer

  • Forårsfestival for mennesker med handicap 🎷🎺 Hundredvis af mennesker med udviklingshandicap skyder festivalsæsonen i gang, når Kolding Kommune d. 21 marts inviterer til Forårsfestival kl. 11.00 – 17.30. Til lyden af Johnny Hansens Kandis og John Mogensen Tribute vil mennesker fra hele Syddanmark omdanne Sydbank Arena til et smilende, syngende hav af glæde. For mennesker med handicaps kan det være en udfordring at deltage i sommerens udendørs musikfestivaler. Derfor har vi udviklet Forårsfestivalen, der er en festival målrettet mennesker med udviklingshandicap. Er du klar til fest og Forårsfestival? Så er du også klar til 🎷 At få mindeværdige oplevelser ❤️ at få styrket dine relationer gamle og nye venner og din familie 👭 At møde mennesker fra hele regionen Du kan læse mere om festivalen og købe din billet lige her: https://lnkd.in/dyRwQfU8

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🌱🥦Kolding er med i stor national indsats for sundere og grønnere madvaner🍽️💚 Efter en grundig udvælgelsesproces er vi stolte af endelig at kunne løfte sløret for et nyt, fedt projekt, vi er blevet en del af. Vi er nemlig – sammen med to andre kommuner - udvalgt til at deltage i "Smag Dig Frem - gør Danmark grønnere". Det er en banebrydende indsats, der skal inspirere børnefamilier i Kolding – og i hele landet - til at spise mere grønt og sundt. Det betyder, at børnefamilier i Kolding i løbet af de næste tre år vil møde grøn og sund mad flere steder i hverdagen – fra skoler og kantiner til fritidsklubber og supermarkeder. 🍏👨👩👧👦 Sideløbende med aktiviteterne i projektet vil DR sætte fokus på madkulturen i Danmark, både nu og i fremtiden I løbet af projektet kommer der blandt andet til at være: ✅ Grønne madkundskabsforløb på skoler ✅ Inspiration til sunde valg i supermarkeder ✅ Madkurser for børnefamilier i udvalgte boligområder ✅ Grønne retter i kantiner og frivillige foreninger Sammen med projektparterne går HELLE VILSBØLL, der er projektleder for Smag Dig Frem i Kolding, i gang med at planlægge 'menukortet' med alle de lokale aktiviteter. Det samlede projekt er støttet af Nordea-fonden og Novo Nordisk Foundation med i alt 47 mio. kroner og er skabt i samarbejde med bl.a. Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Madkulturen. Vi glæder os til samarbejdet😊 Se hele nyheden på kolding.dk https://lnkd.in/duKuhxTk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🤩 Fra kontorelev til fastansat: Anne fandt sin plads i Kolding Kommune 🤩 Da Anne begyndte som kontorelev i Kolding Kommune, var det med ønsket om at finde en karrierevej, der gav mening for hende. Gennem fik hun mulighed for at prøve kræfter med forskellige afdelinger – og særligt HR fangede hendes interesse. "I HR fandt jeg virkelig mig selv. Jeg fik ansvar, spændende opgaver og mulighed for at udvikle mig – det var udfordrende på den helt rigtige måde," fortæller Anne Mortensen, der nu er fastansat i HR. Noget af det, der gjorde størst indtryk på Anne, var den støtte og opbakning, hun mødte undervejs. "Mine oplæringsansvarlige tog sig tid til at lytte til mine interesser og guide mig. Jeg følte mig set og hørt hele vejen," siger hun. Hos Kolding Kommune investerer vi i vores elever og giver dem en solid start. Vil du også have en elevplads, hvor du bliver taget alvorligt og får mulighed for at udvikle dig? 👀 👉 Vi søger netop nu kontorelever! Læs mere her: https://lnkd.in/duDcNqQb

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🌿 Pårørendedagen 2025: Hospitalsbehandling i eget hjem – med pårørende i fokus 🌿 Hvordan kan vi bedst støtte pårørende, når behandling rykker hjem i stuen? Det var temaet for Pårørendedagen 2025, som vi i Kolding Kommune afholdt i samarbejde med Pårørende i Danmark. Dagen bød på inspirerende oplæg fra eksperter, fagpersoner og pårørende – herunder en stærk personlig beretning fra Lis Ravn Ebbesen, der delte sine erfaringer som pårørende. Også Marie Lenstrup, formand for Pårørende i Danmark, satte ord på, hvordan vi kan skabe bedre støtte og samarbejde for pårørende i sundhedssystemet. 💡 Workshops og faglige oplæg gav vigtige indsigter i fremtidens sundhedsløsninger – og ikke mindst, hvordan vi sikrer, at pårørende ikke står alene. En stor tak til alle oplægsholdere, deltagere og samarbejdspartnere for en meningsfuld og lærerig dag! 🙌

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Fondskonferencen i Trekantområdet vender stærkt tilbage! 💪😎📣 Den 25. februar 2025 fra klokken 16 til 20 samles foreninger, ildsjæle og kommuner i Vejen Idrætscenter til årets Fondskonference. Dette er den femte udgave af den succesfulde konference, som de seks kommuner i Trekantområdet – Vejen, Fredericia, Middelfart, Billund, Vejle og Kolding – står bag. Fondskonference 2025 sætter fokus på fællesskaber, trivsels- og sundhedsfremme, og konferencen er en platform for at udforske, hvordan drømme og ideer kan få liv gennem samarbejde med fonde og puljer. Formålet med Fondskonferencen 2025 er at støtte og inspirere forskellige aktører i deres arbejde med at styrke lokalsamfund gennem sunde og inkluderende initiativer. Sundhed tages op fra flere vinkler – fysisk, mentalt og socialt – og danner grundlaget for aftenens program. Konferencen giver bl.a. deltagerne en unik mulighed for at: 🤝 Møde udvalgte fonde med fokus på fællesskab, trivsel og sundhed 🛠 Få konkrete tips og tricks til den gode ansøgning, fx ved brug af AI 💡 Deltage i uformelle samtaler om, hvordan man skaber ansøgninger og projekter, der skiller sig ud. Desuden er konferencen en mulighed for at samle alle de parter, der er interesserede i at gøre en forskel samt at skabe kontakt mellem de mange foreninger, NGO’er, fonde samt kommuner – og på den baggrund skabe grobund for fremtidige samarbejder/partnerskaber og samskabelsesprojekter. Aftenen vil være en blanding af oplæg fra nogle af de fonde, der har særlig fokus på fællesskaber, trivsel og sundhed, konkrete råd ift. ansøgningsprocessen, inspirerende case-oplæg samt uformelle samtaler og netværk. 🔔 For nærmere information, program og tilmelding - se her: https://lnkd.in/djvFFZSN

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🏆 Hvem skal vinde årets Kultur Awards? 👀 Du kan nu indstille kandidater til årets kulturpriser! På baggrund af jeres indstillinger udvælger Kulturudvalget tre nominerede til priserne: - Årets Kulturelle Aftryk - Årets Kulturelle Highfive - Årets Ildsjæl. Deadline for indstillinger 9.februar 2025. Så skynd dig at anerkende en frivillig ildsjæl, et banebrydende initiativ eller et kulturelt projekt ved at indstille dem til én af kulturpriserne. Du kan indstille din kulturelle favorit, læse meget mere om priserne og om awardshowet her: https://lnkd.in/d6VeM_tP

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • VIL DU MED PÅ HOLDET, HVOR VI GØR KOLDING GRØNNERE?🌳🌲🌳 Hvis du – som vi – har store ambitioner for klimaet, miljøet og naturen, så søg jobbet som projektmedarbejder til skovrejsning og Grøn Trepart. Vi leder efter to nye kollegaer, der vil være med til at udvikle, skabe og gennemføre projekter som led i Grøn Trepart. Det omfatter blandt andet, at vi skal omlægge af landskabet til mere skov, natur, lavbund og vådområder. Som vores nye miljømedarbejder får du mulighed for at sætte dit præg på en af de største og vigtigste transformationer, som vi står overfor – i tæt samarbejde med gode kollegaer, forskellige interessenter og samarbejdspartnere. Arbejdet har stor politisk opbakning. Vi har allerede dannet en lokal trepart med landbrugsorganisationer, forsyningsselskabet BlueKolding A/S og grønne organisationer og vi har i Kolding ambitiøse mål om at øge biodiversiteten væsentligt, ligesom vi arbejder med en klimastrategi og en ny bæredygtighedspolitik i afdelingen og bredt i kommunen. Du kan læse hele stillingsopslaget her: https://lnkd.in/dGEFVmcH og du er velkommen til at kontakte Karsten Wandall (koordinator team trepart) M 2057 0009 karwa@kolding.dk og Sanne Munk Doll (afdelingsleder Miljø og Klima) M 2118 3693 sando@kolding.dk, hvis du har uddybende spørgsmål. Og nu til tasterne – du skal søge senest den 16. januar!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Stærke erhvervspartnerskaber skal sikre bæredygtig vækst i Kolding💪🤝🙌 Ny erhvervspolitik inviterer til samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, Business Kolding og Kolding Kommune. Erhvervslivet har været inddraget i hele processen med at udvikle politikken, og mål og ambitioner skal indfries via en lang række forpligtende partnerskaber og projekter. I forlængelse af erhvervspolitikken har kommunen og Business Kolding indgået en ny rammeaftale for 2025. Mere arbejdskraft. Øget innovation. Grøn omstilling. Det er tre centrale udfordringer, som også har et stort potentiale for vækst. Erhvervspolitikkens fokusområder er identificeret i tæt samarbejde med erhvervslivet og andre centrale aktører og på baggrund af analyser fra IRIS Group og Dansk Industri. Udgangspunktet for erhvervspolitikken er, at de komplekse problemer skal løses i fællesskab. Erhvervspolitikken bygger oven på mange gode erfaringer med erhvervspartnerskaber i Kolding Kommune. Med den nye politik bliver indsatserne systematiseret, så projekter, indsatser og handlinger peger direkte ind i erhvervspolitikkens fokusområder: ☘ Sammen om at fremme adgang til arbejdskraft og fremtidens kompetencer ☘ Sammen om at styrke innovation og designtænkning ☘ Sammen om at stimulere grøn omstilling og ESG Business Kolding varetager primært den direkte kontakt til virksomhederne, og i forlængelse af erhvervspolitikken har kommunen og Business Kolding lavet en ny rammeaftale, som skal understøtte det konkrete arbejde med at gøre ambitionerne til virkelighed. Læs Kolding Kommunes erhvervspolitik her: https://lnkd.in/dW64FpPK

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • KLIMAVENLIG MAD PÅ MENUEN🌱🍴 Kolding Kommune og Meyers har indgået et 1-årigt samarbejde om et kompetenceudviklingsforløb for seks af kommunens køkkener. Fokus er på klimavenlig og økologisk mad. De seks køkkener, som deltager i forløbet, er Plejecentrene Olivenhaven, Teglgårdsparken, Bertram Knudsens Have, Kongsbjerghjemmet samt Sundhedscenterets kantine og daginstitutionen Kongebjerget. Sammenlagt tilbereder de 6 køkkener dagligt ca. 1500 måltider, hvilket årligt bliver til ca. 545.000 måltider. Udviklingsforløbet som de seks køkkener deltager i, kommer blandt andet til at rumme: ✅ Klimavenlige kostråd ✅ Høj madkvalitet ✅ Reduktion af madspild ✅ Det Økologiske Spisemærke i bronze, sølv eller guld Samarbejdet lægger sig naturligt i kølvandet på den bæredygtige indsats, som køkkenerne allerede arbejder med. Kolding kommunes ældreområde står for mere end 60 pct. af det samlede fødevareindkøb i Kolding Kommune, hvilket derfor gør det til et oplagt indsatsområde i Kolding. Ifølge Kommunens fødevarestrategi er det målet at reducere CO2-aftrykket for kommunens fødevareindkøb. Projektet er støttet med 528.000 kr. af Fonden for Økologisk Landbrugs køkkenomstillingspulje, som er finansieret af Den Europæiske Union – NextGenerationEU. Læs hele nyheden på kolding.dk https://lnkd.in/dJwyGnr7   #Bæredygtighed #KlimavenligMad #Økologi #Madspild #KoldingKommune #NextGenerationEU

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider