Nordsjællands Hospital

Forskning viser, at spredningen af polio skal overvåges grundigere Forskere fra Nordsjællands Hospital står i spidsen for et nyt internationalt forskningsprojekt om hvorfor, det stadig i 2024 er så vigtigt at overvåge spredningen af polio. Dette har de netop udgivet en artikel om i The Lancet Regional Health Europe. Siden 1988 har der været en global indsats om udryddelsen af polio og lande i Europa har delt information om polio-tilfælde, fund af poliovirus og de forskellige typer af poliovirus med WHO Regional Office for Europe. Selvom tilfælde af polio er veldokumenteret i Europa, har der ikke tidligere været en samlet, original undersøgelse offentliggjort om emnet. Før nu. - Der er tre overvågningsprogrammer for polio, der kører samtidig i Europa, men der har indtil nu ikke været offentliggjort en formel undersøgelse af hvordan de supplerer hinanden og kan bruges sammen. Det har vi gjort i samarbejde med ENPEN og WHO og vi har opdaget, at det er sjældent at fund af polio i spildevandsovervågning er sammenfaldende med fund af poliovirus i kliniske prøver. Det skyldes især, at overvågningssystemerne ikke altid dækker de samme områder. Vi går altså glip af mulige synergieffekter og handlingsmuligheder, der kan være med til at forebygge flere tilfælde af poliovirusinfektion, siger forskningschef Thea Kølsen Fischer. Næste skridt er at udvide samarbejdet med World Health Organization og European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) og udvidet samarbejdet med endnu flere lande. Forskningen er resultat af et samarbejde med forskere i Oxford, Amsterdam, Lubjanka og WHOs Europæiske Hovedkontor. Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/dEYEea3V ENPEN er en forkortelse for: Europæisk non-polio enterovirus netværk  Caroline Klint Johannesen

Forsøg: Akutberedskabet overtager lægevagt i Helsingør og Frederikssund 📞 🥼 🏥 I tre måneder skal de i alt 40 læger, der på skift dækker lægevagten i Frederikssund og Helsingør, som et forsøg også hjælpe borgere, der ringer til Akuttelefonen 1813. - Vi vil teste, om det er muligt at udnytte, at der i nogle perioder i akutklinikkerne er meget få patienter. Den ledige tid skal lægerne som et forsøg nu bruge til at svare telefonopkald til 1813. Det giver god mening at bruge ressourcerne bedst muligt uden at gå på kompromis med tilbuddene i Helsingør og Frederikssund, siger vicedirektør på Nordsjællands Hospital Thomas Houe. I prøveperioden vil lægerne på lægevagterne besvare opkald på Akuttelefonen 1813, hvis der er tidsrum, hvor de ikke har patienter, de skal se. Det er noget man også ser frem til i Akutberedskabet Region Hovedstaden, der driver 1813: - Vi glæder os til at afprøve en model, som både vil være til glæde for patienterne og medarbejderne på 1813-telefonen, som får nogle stærke kompetencer med på holdet. Et øget og smidigere samarbejde kan gavne alle, og nu prøver vi det af og bliver nogle erfaringer rigere, siger cheflæge i Akutberedskabet Kim Arvid Nielsen. Prøveperioden begynder den 4. november og løber i tre måneder, bliver derefter evalueret.

🤖 Kunstig intelligens hjælper personalet med at passe på patienterne 🤕 Fredag i de regionale nyheder på TV 2 Kosmopol kan du møde klinisk sygeplejespecialist Jacob Liljehult, ledende overlæge Michael Broksgaard Jensen og social- og sundhedsassistent Natasja Lawaetz, der fortæller om, hvordan, Teton.ai har hjulpet med at forbedre arbejdsmiljøet, reducere faldulykker og forbedre ressourceudnyttelsen. Tak til Nordic Health Lab for at bygge bro mellem virksomhed og hospital. #ai #patientsikkerhed #nythospital

Alt god forskning starter med at være nysgerrig 🔎👩🔬 Og det var i dén grad en samling nysgerrige og dygtige forskere og spirende forskere, som var samlet til Forskningens Dag på Nordsjællands Hospital. Dagen bød på 13 oplæg om alt fra motion under indlæggelse til hjemmeindlæggelser til smerter efter kejsersnit til overhydrering under indlæggelse. Og lige præcis overhydrering hos patienter indlagt på intensiv er noget, som læge Clara Molin fra Anæstesiologisk Afdeling interesserer sig for i sit studie, som i øvrigt er internationalt og involverer 50 lande. Det er nemlig sådan, at for meget og for mange væsker kan øge risikoen for sygdom og i yderste tilfælde dødelighed. Håbet med studiet er at få en bedre forståelse af optimal behandling med væsker og forebygge komplikationer, som er forårsaget af overhydrering. Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om Claras studie? Læs mere her: https://lnkd.in/dvw2DnKV 

Med en ambition om at hjælpe de allermest sårbare patientgrupper og på den måde også bidrage til kampen mod ulighed i sundhedsvæsnet har Zitta Barrella Harboe netop holdt sin tiltrædelsesforelæsning som ny klinisk professor i infektionsmedicin med særligt fokus på vaccineforebyggelige sygdomme hos voksne. Et stort tillykke til Zitta og et stort tillykke til os og patienterne!

Samtaler om fremtiden giver bedre patientforløb Samtalen i tide er en indsats, hvor patienter, der har været svært syge i længere tid sammen med deres pårørende tilbydes en samtale om, hvad der skal ske i fremtiden. Igennem de seneste seks måneder har overlæge Birthe Krogh Rasmussen og udviklingssygeplejerske Yasemin Tanatar sammen med deres kolleger i Neurologisk Afdeling arbejdet med Samtalen i tide. De gav sig god tid til at forberede personalet, afsatte tid til undervisning både tværfagligt og monofagligt og delte erfaringer med andre afdelinger, fx Afdeling for Multisygdom. Og budskabet var klart: Samtalen i tide handler ikke om at indstille behandling. Den handler om afklaring og dialog om forventninger til den fremtidige udredning, behandling og pleje. For Birthe Krogh Rasmussen er det en meningsfuld indsats: - Samtalen i tide er blevet en integreret og naturlig del af stuegangen, for ved at afdække patientens forventninger til fremtiden får vi mulighed for at skabe et individualiseret patientforløb med respekt for patientens ønsker. Stuegangen er for os det rette sted at have en dialog med patienter og pårørende om forventninger, ønsker, håb og evt. bekymringer om fremtidens forløb. Når en patient indlægges, foretager sygeplejepersonalet en screening baseret på frailty score. Til den tværfaglige morgenkonference besluttes det, hvornår Samtalen i tide skal tilbydes patienten og de pårørende. Alle samtaler dokumenteres, og den dokumentation kan fx plejehjem og egen læge også se. Det betyder, at patienterne kan få en tryg tværsektoriel overgang velvidende om, at deres ønsker til den fremtidige indsats er givet videre. Det kan fx være, at patienten ønsker at blive så længe som muligt i eget hjem og kun nødigt vil genindlægges. - For at lykkes med Samtalen i tide, er der brug for uddannelse og ledelsesmæssig opbakning. Det er ikke bare et projekt, det er et mindset, og det er nødvendigt. Derfor vil vi fortsætte med at have fokus på det. Alle skal lære det. Det er ikke kun for erfarne sygeplejersker eller speciallæger. Det er fx også blevet en del af introprogrammet for nyansatte, siger Yasemin Tanatar. Udover at skabe bedre patientforløb, oplever Birthe og Yasemin ofte, at samtalerne medvirker til, at familierne får en åbning til at tale om de svære emner og den svært syge patients ønsker. -Samtalerne tager tid, men det er tid godt givet ud, slutter Yasemin Tanatar.

🏥Enestuer kræver forberedelse 🏥 - Det er ikke fedt at være usikker, når man er hos patienterne, så det er virkelig dejligt, at vi kan indøve nogle arbejdsrutiner, før vi flytter, siger Rikke Søholm Pedersen. Rikke er sygeplejerske med specialfunktion på Afdeling for Multisygdom og hun fortæller om arbejdet med den nye enestue, som afdelingen har fået indrettet og for nylig har taget i brug. Stuen er indrettet som en af de kommende enestuer på det nye hospital, og her forbereder personalet sig på nye arbejdsgange som for eksempel at inddrage patienter ved PC-skærmen på stuen og at tale med kommunen inde fra sengestuen. - Vi render ofte frem og tilbage mellem kontoret og sengestuen for at kunne besvare spørgsmål fra kommunen, som for eksempel om patienten har en rollator, eller om der er dørtrin i hjemmet. Så jeg er sikker på, at det bliver lettere, når vi har vænnet os til at være på stuen, siger social- og sundhedsassistent Stephanie Karlund Helmer.

”Det er noget lort at stå med noget nyt engang i mellem.” Sådan lød det fra sygeplejerske Maria Lund Christensen, da hun delte sine erfaringer med at implementere et stort projekt om hjemmeindlæggelser til Symposium for Professionsbachelorer. Det kan være svært når der skal implementeres nye arbejdsgange, særligt hvis undervisningsstrategien ikke er målrettet personalet. Og det oplevede Maria og hendes kolleger. Så meget, at de opgav de traditionelle undervisningsmetoder og i stedet indførte spilmekanikker og spilelementer, også kaldet gamification. Og det gav pote. De begyndte lidt forsigtigt med tip en 10 og da der var efterspørgsel på mere, afprøvede de bedst ud af tre som også var en succes. Til sidst var der flere spilmuligheder at vælge mellem, fx Kahoot og et fysisk Jeopardy-spil. Undervisningsgangene blev lavet om, så de fokuserede på en konkret case med en varighed af 10 minutter og så kunne man bagefter frit vælge et spil. Derudover var der fri adgang til fx Jeopardy-spillet og der blev fulgt op på en pointtavle. Samtidig med en venlig kollegial konkurrence skabtes et miljø af læring ved hjælp af spil. En vigtig pointe er selvfølgelig at kende sin målgruppe, for gamification er ikke for alle, men for Maria er det blevet en metode som hun har taget videre til temadage og andre undervisningssituationer.

Kirurgisk Afdeling i internationalt fokus: Igennem flere år har kirurgerne i Hillerød været førende inden for tarmkirurgi og forskning – særligt i den såkaldte CME-metode, der mindsker risikoen for tilbagefald efter en operation betragteligt. Derfor er det heller ikke usædvanligt, at der er internationalt bud efter de nordsjællandske kirurger. Senest var det speciallæger fra Belgien, Bulgarien, Danmark, Grækenland, Rumænien, Storbritannien og Sverige i Hillerød blev undervist i complete mesocolic excision (CME) af et hold internationalt anerkendte eksperter heriblandt overlæge Claus Anders Bertelsen: ”CME er en standardiseret operation for tyktarmskræft, som blandt andet studier fra Nordsjælland har vist kan mindske risikoen for tilbagefald med 10 procentpoint og dermed forbedrer overlevelsen. Men metoden er også mere teknisk krævende og i uøvede hænder mere risikofyldt end konventionelle operationer. Kurset havde derfor fokus på anatomi, operationsplanlægning samt operativ teknik og strategi for at mindske risikoen for komplikationer, når deltagerne implementerer CME på deres hospitaler i hjemlandene.” ESCP - European Society of Coloproctology

Her står cheflæge Mai Bang Poulsen. Hun smiler, for Neurologisk Afdeling er vinder af Forbigående blodprop i hjernen fra Dagens Medicin Danmark. Stort tillykke til hele afdelingen 🏆 👏