Semler Gruppen A/S

Semler Gruppen A/S

Produktion af motorkøretøjer

Om os

Din vej. Fælles fremtid. Semler Gruppen er Danmarks største aktør inden for mobilitet. Med mere end 100 års erfaring og over 3.000 kollegaer er vores hverdag i konstant bevægelse. Det er derfor Semler Gruppen i dag er meget mere end import og salg af biler. Så foruden, at hver fjerde nye bil på de danske veje kommer fra Semler, er landbrugs- og entreprenørmaskiner, digitale løsninger og selvkørende teknologier også en voksende del af forretningen. Vi er således samlingssted for mange brands, funktioner og ekspertiser - og arbejdsplads for endnu flere mennesker. Men som gruppe deles vi om de samme værdier, og har det samme løfte til alle: Din vej. Fælles fremtid. Vi er altid på udkig efter de rette talenter, der har modet, ambitionen og evnerne, der skal til for at forme de næste 100 år for Semler Gruppen. Èn arbejdsplads. Mange veje. Når det kommer til kolleger, er vi lige så forskellige som vores brands og forretningsområder, og udviklingsmulighederne er mange. Hvert år skifter en stor del af vores kolleger job internt i organisationen – også på tværs af selskaber. Vi arbejder målrettet på at være en rummelig og inkluderende arbejdsplads. Derfor har vi tilsluttet os DI’s Diversitetsløfte for at kunne hente mere inspiration og sparring fra andre virksomheder til vores videre arbejde med diversitet og inklusion. Og så er vi certificeret som læse- og skrivevenlig arbejdsplads, fordi ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder ikke skal være en hindring for udvikling og karriereveje hos os. Hos os kan du blandt andet komme til at arbejde med disse stærke brands: Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Audi, Cupra, Seat, Skoda, Ducati, Porsche, Bentley, Lamborghini, McLaren, John Deere, Brantner, Väderstad, Kramer, Sulky og Hitachi.

Websted
http://www.semler.dk
Branche
Produktion af motorkøretøjer
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Brøndby
Type
Privat
Grundlagt
1917
Specialer
Audi, Volkswagen, SEAT, Porsche, Lamborghini, Bentley, Ducati, John Deere, Cupra, Škoda, McLaren, Aston Martin, Hitachi, Väderstad, Brantner, Kramer og Sulky

Beliggenheder

Medarbejdere hos Semler Gruppen A/S

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Semler Agro A/S ansætter ny administrerende direktør   Søren Lundby bliver 1. September ny administrerende direktør for landets største maskinforretning, Semler Agro. Han kommer med erfaring fra landbruget i både Danmark og udlandet.   Søren Lundby kommer til Semler Agro med stor både international og dansk erfaring fra samarbejde og samhandel med landbruget. Senest har han været salgsdirektør hos Skov A/S, der leverer ventilations- og farm management-løsninger til stalde i både ind- og udland. Tidligere har Søren Lundby blandt andet stået i spidsen for Skovs datterselskab, Skov Asia. Nu tager han skridtet til Semler Agro.   ‘Jeg ser i dén grad frem til at sætte mig i spidsen for Semler Agro og påbegynde samarbejdet med både kunder og medarbejdere. Jeg bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor kulturen og først og fremmest kunderne skal være i fokus. Jeg glæder mig til at arbejde med Semler Agros kundesegment, der stiller store krav til både produktivitet, service og rentabilitet,’ siger Søren Lundby. Semler Agro er som maskinforretning dansk eneforhandler af flere førende mærker - heriblandt John Deere - og har cirka 300 medarbejdere på tværs af 14 lokationer i hele landet.   ‘Søren har med 20 års erfaring i agroindustrien stor indsigt i de behov, vores kunder har i deres hverdag. Samtidig har han en enorm erfaring med og forståelse for salg og kunder i dansk og international sammenhæng. Vi har været igennem en periode med mange opkøb og dermed også store forandringer. Samtidig er landbruget i rivende udvikling. Det kræver en samlende figur og en sikker hånd på rattet, og det er vi sikre på, vi nu får med Søren som direktør,’ siger koncernchef i Semler Gruppen, Ulrik Drejsig.   Søren Lundby kommer til Semler Agro efter i alt 11 år hos Skov A/S, hvor han har været helt tæt på landbruget. Det bringer han nu med sig ind i sit nye job.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Vi kasserer årligt store mængder plast fra vores værksteder – og mængden vil stige yderligere hen over de kommende år, for andelen af plastdele i biler er generelt steget. Derfor ser vi et kæmpe potentiale i at øge genanvendelsesgraden af disse plastdele – og derfor er vi også rigtig glade for at være en del af dette partnerskab med Teknologisk Institut m.fl.♻️   Som en af de største bilaktører i Danmark tager vi vores samfundsansvar alvorligt og ser det faktisk som vores pligt at gøre, hvad vi kan for at reducere vores klimaaftryk betragteligt.   Hos Semler Mobility i Højbjerg har Teknologisk Institut fået adgang til vores plast-containere med henblik på at analysere indhold, sammensætning m.m. Som et konkret initiativ, er der efter besøget opstillet særlige affaldsspande, som bruges til grovsortering af plastkomponenter fra bilerne. På sigt er det planen at involvere flere detaillokationer i projektet, der skal dele indsigter om vores arbejdsprocesser og muligheder for at dokumentere og sortere de forskellige reservedele, der kasseres.   Vi ser frem til samarbejdet og gør vores til, at den ambitiøse målsætning om at øge genanvendelsen af plastmaterialer fra biler med op til 75 procent kan indfries.

    Se organisationssiden for Teknologisk Institut, grafik

    43.771 følgere

    Bilindustrien bruger rigtig meget plast, men kun 19 % af plasten fra skrottede biler bliver genanvendt 🚗 Med et mål om 75 % genanvendelse har vi netop kickstartet det ambitiøse partnerskab RACE. – Med over 200 kilo plast i hver eneste bil står vi med store mængder ressourcer. Vi går efter at kunne genbruge og genanvende op til 75 % procent af dem. Da materialerne er komplekse, skal vi have mange løsninger og kompetencer i spil for at løfte opgaven. siger projektleder Søren Haack. Derfor har vi samlet en bred og ambitiøs partnerkreds, der får mulighed for at realisere et stort miljø- og forretningspotentiale og fremtidssikre branchen. ♻ RACE har blandt andet fokus på bedre udsortering, nedbrydning og genanvendelse af den blandede bilplast. Målet er at skabe en ny infrastruktur, så det bliver rentabelt at genbruge og genanvende plastmaterialerne i stedet for at brænde dem af. 💡 Det giver markante CO2-reduktioner og hjælper bilindustrien med at indfri kommende EU-regulering, der stiller skrappere krav, hvor meget genanvendt plast der bruges i nyproducerede biler. 📺 TV2’s 19 News bragte i går et indslag om RACE, hvor du kan tage med Søren Haack ud til Ørbæk Autogenbrug. Se med her (bag paywall): https://lnkd.in/dj68Twv8 RACE (Recycling of Automotive plastic in a Circular Economy, 2024-2027) er støttet af MUDP under Miljøministeriet og er et samarbejde mellem CircleX (pyrolyse), Evonik (tilsætningsstoffer), HAMMERSHØJ AUTOOPHUG APS, Ørbæk Autogenbrug ApS, Semler Gruppen A/S (autoværksteder), Tryg Forsikring, Volvo Cars, Adient (bilsædeproducent), RC PLAST (plastproducent), Stena Recycling A/S (genanvendelse) og Teknologisk Institut (videnspartner og projektleder). #biler #bilplast #genbrug #genanvendelse #dkgreen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    ”Det er meget positivt, at vi har fået stillet et værktøj til rådighed, der gør, at man bliver meget hurtigere til at løse de opgaver, hvor man skal læse eller skrive. Og så synes jeg, det er meget fornemt, at Semler også tilbyder, at vores familier kan bruge det.” Ordene kommer fra værkstedschef hos Porsche Center København i Semler Premium Danmark, Dennis Lassen. Han er en af vores cirka 20 ambassadører, der hjælper med at udbrede kendskabet i organisationen til, at vi er blevet certificeret som en læse- og skrivevenlig arbejdsplads ved Vitec MV og tilbyder hjælpeværktøjet IntoWords til alle vores kolleger og deres familier – ordblindhed eller ej. Selvom Dennis ikke selv er #ordblind, har han stor glæde af programmet i sit daglige arbejde, hvor det hjælper ham med tegnsætning, præcise oversættelser til engelsk og de drilske nutids-r’er på dansk. I Semler Gruppen er vi rigtig glade for, at vores nye hjælpeværktøj er til gavn for alle, for vi tror på, at det er med til at nedbryde fordommene om ordblindhed – en væsentlig grund til, at vi har gjort det tilgængeligt for alle kolleger. #ESG

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Som blot 26-årig blev Matias Faigh Refsø Torndal værkstedschef og i dag fem år senere er han leder for 25 medarbejdere hos Semler Mobility Audi i Hørsholm. Men det lå ikke i kortene, at Matias skulle gøre sådan en strålende kometkarriere☄️. Langt fra faktisk. For der var mange bump på vejen i Matias’ barndom og folkeskolen var en svær tid.   Vendepunktet kom, da Matias startede på Teknisk Skole, hvor han klarede sig rigtig godt, afsluttede sit grundforløb med et 12-tal og landede en god læreplads. Undervejs lærte han at vende sine frustrationer til sin superkraft🦸♂️. Så hvis der i dag er nogen, der siger til Matias, at han ikke kan, så viser han dem, at selvfølgelig kan han det💪!   Tidligere på ugen var Matias forbi DrengeAkademiet hos Løkkefonden for at dele sin historie med 100 unge 7. og 8. klasses elever, der, ligesom han selv gjorde, kæmper med skolen og selvopfattelsen. Interessen og spørgeiveren blandt de unge var stor, og de fik nogle motiverende og vejledende råd med på vejen.   Under parolen ’Ingen kan alt – alle kan noget’ er målsætningen for DrengeAkademiet at motivere udfordrede drenge til at præstere bedre i skolen og i livet. Et formål, som vores gode venner hos Audi Danmark støtter op om – og derfor havde sendt vores dygtige værkstedschef ud som rollemodel. Vi håber, Matias’ historie har været med til at inspirere drengene til en ny vej i livet👣.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Når man er ordblind eller har andre udfordringer med at læse og skrive, er det ikke altid så let at skulle leve op til de mange krav om skriftlig dokumentation, som kræves i dag. Blandt andet derfor har vi sat fokus på #ordblindhed og er blevet certificeret som læse- og skrivevenlig arbejdsplads ved Vitec MV. Vores kollega Jess Bang Nørgaard fra Semler Agro A/S er en af dem, der har taget vores nye hjælpeværktøj til sig. Han fortæller: "Der er ingen kunder, der accepterer, hvis der bare står ’lavet det’ på fakturaen. Men at skulle skrive alt det på, man har lavet, kan være meget vanskelligt og tidskrævende som ordblind. Så det er virkelig, virkelig godt, at vi har fået IntoWords, der blandt andet kan hjælpe med Tale-Til-Tekst. Og det er virkelig, virkelig godt, at Semler Gruppen har sat fokus på ordblindhed, så det ikke behøver være en hæmsko for nogen.” I sit daglige arbejde er det især funktionen Tale-Til-Tekst på engelsk, som Jess bruger flittigt. Han har et tæt samarbejde med John Deere og skal derfor ofte både tale og skrive engelsk. Og mens det med at tale med de amerikanske samarbejdspartnere falder ham let, så kniber det mere med at skulle skrive på engelsk. ”Her er IntoWords en kæmpe hjælp. Især er det godt, at den har forskellige ordbøger, så jeg for eksempel kan vælge en teknisk ordbog. Det er præcis det, jeg har brug for, når jeg skal skrive på engelsk,” siger Jess. Ordblindeforeningen Danmark 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Tak for besøget, Ordblindeforeningen Danmark🙏 Hos os skal det ikke være en hindring for udvikling og karriereveje at være #ordblind - og det skal heller ikke være et stigma. Derfor tilbyder vi læse- og skriveteknologi til alle vores medarbejdere - uanset om de er ordblinde eller ej. Men hvordan kommer vi fra at have indkøbt et hjælpeværktøj til, at det bliver anvendt? Her er Ordblindeforeningen en god sparringspartner for os - og vi sætter stor pris på de indsigter og gode råd, vi fik med fra mødet i går. Dem tager vi med os i vores videre arbejde med at være en læse- og skrivevenlig arbejdsplads. #ESG

    Se organisationssiden for Ordblindeforeningen Danmark, grafik

    1.262 følgere

    TJEK IND HOS EN CERTIFICERET LÆSE- OG SKRIVEVENLIG ARBEJDSPLADS Vi var i dag på besøg hos Semler Gruppen A/S, der for en måned siden blev tildelt Vitec MVs certifikat, der anerkender dem som en læse- og skrivevenlig arbejdsplads. De modtog certifikatet på baggrund af deres gennemgribende indsats og målrettede arbejde, der har medvirket til en forbedring af mulighederne for medarbejdere med ordblindhed eller andre læse- og skriveudfordringer. Vi er glade for at høre, at deres initiativ er blevet taget godt imod, og at deres tiltag er til rådighed for alle medarbejdere, og ikke kun ansatte med ordblindhed. Tak til Semler Gruppen A/S for at sætte det gode eksempel. Skal ordblinde lykkes og trives i højere grad på din arbejdsplads? Læs mere på: https://lnkd.in/ePCP2DEF eller skriv til anna@ordblind.org Sammen skaber vi bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. Fra venstre mod højre: Gry Nicolaisen, Jesper Steen Hansen og Maria Kofod Larsen #OpmærksomhedPåOrdblindhed #Ordblind #Dysleksi #Læseogskrivevanskeligheder

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Hvordan arbejder I med #diversitet og #inklusion på din arbejdsplads?   I Semler Gruppen har vi iværksat en række initiativer, der alle skal være med til at styrke os som virksomhed og sikre, at alle har lige muligheder for at udvikle sig. Det er ikke en fiks og færdig opskrift, for vi er kun lige begyndt, men måske kan du hente noget inspiration til jeres eget arbejde. Så her er et udpluk af vores indsatser: ❓Vi har spurgt vores medarbejdere, hvordan det står til med diversiteten og inklusionen i deres respektive afdelinger. Det har givet os vigtige indsigter og peget os i retning af, hvilke områder der fortjener mere fokus. 🧤Vi har trukket arbejdshandskerne på og nedsat en arbejdsgruppe på tværs af organisationen, der arbejder med de forskellige temaer og er ansvarlige for at udvikle politikker og initiativer, der fremmer diversitet og inklusion. På den måde får vi involvering og nyttige input fra mange kanter. ❤️Vi har udviklet en ny ledelsesmodel med fokus på den hele leder, fordi vi ved, at god ledelse er vejen til at sikre trivsel og høj motivation i de enkelte teams. 👴Vi har fokus på forskellige livsfaser og arbejder lige nu på en dedikeret senior-indsats, herunder et tættere samarbejde med vores pensionsselskaber. 📖 Vi har fokus på forskellige usynlige handicap og er blevet certificeret som læse- og skrivevenlig arbejdsplads. ✋Sidst men ikke mindst har vi tilsluttet os DI - Dansk Industris #Diversitetsløftet for at kunne hente mere inspiration og sparring fra andre virksomheder til vores videre arbejde med diversitet og inklusion. Vores EVP for People, Communications & ESG Maria Kofod Larsen sætter flere ord på, hvilken værdi det giver os at være en del af det fællesskab: ”Ved at tilslutte os Diversitetsløftet er vi blevet en del af et vigtigt fællesskab, der skal styrke arbejdet med diversitet, inklusion og ligestilling på det danske arbejdsmarked generelt. Udover, at vi selv får en masse gode redskaber, inspiration og sparring til at styrke vores eget #ESG-arbejde med diversitet og inklusion, er vi med til at vise vejen og konkret sætte handling bag ordene sammen med de andre medlemsvirksomheder. Det, mener vi faktisk, er en vigtig del af vores samfundsansvar som en af de største spillere på mobilitetsmarkedet.”

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Vores adm. direktør Ulrik Drejsig har haft en snak med Finans om det turbulente bilmarked og en prispolitik, der ikke suser op og ned. Han siger bl.a.: »Det er klart, at når man sidder i situationen, så tænker man meget over, hvad der er den langsigtede løsning for vores brands. Den bedste løsning. Men vi har altid stået for stabilitet og høje restværdier på vores biler (gensalgspriser, red.). Derfor valgte vi at slå koldt vand i blodet og afstå fra at bruge tombolapriser.« Læs mere👇

    Vi har fuld fart på salget af elbiler i Semler Gruppen A/S, og vi vinder markedsandele dag for dag. Vores strategi er ikke tombolapriser, der suser op og ned, men en fastkurs-prispolitik. Det belønnes, og danskernes favorit var i maj en Volkswagen ID.4. Det har jeg talt om med JP Finans, der i ugens løb bl.a. bragte denne artikel om den seneste udvikling på det dynamiske bilmarked i Danmark. Tak for indsatsen til alle kollegaer og forhandlere🙏 https://lnkd.in/d_3fEPsJ

    Bilkøbere overrasker: Vil undgå at ende som forsøgskaniner

    Bilkøbere overrasker: Vil undgå at ende som forsøgskaniner

    finans.dk

  • Se organisationssiden for Semler Gruppen A/S, grafik

    13.583 følgere

    Det er sjældent, at ens LinkedIn-feed svømmer over med opslag om medarbejdere, der fylder 80 år🎂 Men det er faktisk lige nøjagtig, hvad dette opslag omhandler - og vi synes faktisk, det er ret sejt og en imponerende bedrift! Hos Semler Mobility i København startede Alexander Dreyer og resten af teamet dagen med det helt store morgenbord for at fejre Mogens, der fylder 80 år på søndag og i morgen kan se tilbage på ikke mindre end 63 års arbejde med Volkswagen-brandet🥳 Mogens startede i lære i 1960 og har gennem alle årene arbejdet som både mekaniker, prøvemester og værkfører frem til 2010, hvor han blev arbejdsmand på værkstedet. Og her slår han stadig sine folder på daglig basis 20 timer om ugen til stor glæde for kollegerne, der nyder godt af hans helt utrolig evne til at være lige der, hvor man har brug for ham🙏 Herfra skal lyde et stort tillykke med den runde dag på søndag og et tak for de mange gode år. Vi glæder os over at fortsætte samarbejdet forhåbentlig mange år endnu😊

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider