Tilpas meddelelser fra websteder i Safari på Mac
Hvis du giver websteder lov til at sende dig meddelelser, vises de i øverste højre hjørne af din skærm. Du modtager meddelelser fra websteder, også selv de ikke er åbne – og også selvom Safari ikke er åbent.
Brug Siri-forslag
Hvis har valgt at få forslag fra Siri i Safari, og du booker en begivenhed på et websted, f.eks. bestiller bord på en restaurant, kan du hurtigt føje begivenheden til Kalender.
Accepter et forslag fra Siri: Klik på meddelelsen for at gennemse begivenheden, og klik derefter på Føj til Kalender.
Stop med at se Siri-forslag i Safari: Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Siri, klik på Siri-forslag og Anonymitet, og fravælg derefter Safari.
Besvar en meddelelse fra et websted
Klik på meddelelsen for at gå til webstedet.
Se alle dine seneste meddelelser
Klik på symbolet for Meddelelsescenter i højre side af menulinjen, eller skub til venstre med to fingre fra højre kant af pegefeltet.
Klik på Meddelelser.
Hvis du er væk fra din Mac, kan du se alle de meddelelser, du er gået glip af, når du kommer tilbage.
Skift indstillinger for meddelelser
I programmet Safari på Mac skal du gøre et af følgende:
Stop med at modtage meddelelser fra et websted: Vælg Safari > Indstillinger, klik på Websteder, og klik derefter på Meddelelser. Find webstedet på listen, og vælg derefter Afvis.
Vælg, hvordan meddelelser fra websteder skal vises: Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Meddelelser, vælg webstedet til venstre, og skift derefter advarselsformatet på meddelelser og andre indstillinger til højre.
Stop med at se anmodninger om tilladelse til at sende dig meddelelser i Safari: Vælg Safari > Indstillinger, klik på Websteder, og klik derefter på Meddelelser. Fravælg “Websteder må bede om tilladelse til at sende push-meddelelser”.
Fra nu af bliver du ikke spurgt, når du besøger et websted, som kan sende dig meddelelser.