"The development of Danish agriculture is a shared responsibility 🤝 The green tripartite is currently in full swing with discussions on a green tax reform, and at Danish Crown, we look forward to contributing our share of responsibility - in fact, we are already actively involved. But when it comes to discussing the contribution and responsibility of agriculture in Denmark, I believe there is a need for more nuance in the debate. A very good example is the much-debated low-lying areas. So let me take you on a little journey through history. In the 20th century, low-lying areas were seen as a resource that could increase agricultural production - not only for agriculture itself but also for the state. In 1940, the Danish Parliament established a committee with the aim of reclaiming additional agricultural land by draining lakes, embanking fjords, and regulating rivers. This was instrumental in Denmark having as much as 170,000 hectares of low-lying areas in 2010. Since then, the area has been reduced by over 30 percent, and today there are approximately 118,000 hectares remaining. The point is that the climate problem posed by low-lying areas, which we have since learned about, is not solely created by agriculture. It is more nuanced than that because it is a shared responsibility - and therefore, rolling back the effort should also be a shared responsibility. Agriculture is not lacking the will to take responsibility and contribute. But it also requires political willingness to provide compensation to landowners who need to give up areas. I have written more about all of this in today's edition of Børsen. Read more below👇”
Udviklingen af dansk landbrug er et fælles ansvar 🤝 Den grønne trepart er i disse uger i fuld gang med drøftelserne af en grøn skattereform, og hos Danish Crown ser vi frem til at være med til at løfte vores del af ansvaret – vi er faktisk allerede i fuld gang. Men når talen falder på netop landbrugets bidrag og ansvar i Danmark, er der i min optik brug for flere nuancer i debatten. Et rigtig godt eksempel er de meget omdiskuterede lavbundsjorde. Så lad mig tage jer med til en lille historietime. I 1900-tallet blev lavbundsjorde betragtet som en ressource, der kunne øge landbrugsproduktionen – ikke bare af landbruget selv, men også af staten. Folketinget nedsatte i 1940 et udvalg, der havde til formål at indvinde ekstra landbrugsarealer ved at udtørre søer, inddæmme fjorde og regulere åer. Det var stærkt medvirkende til, at Danmark i 2010 havde hele 170.000 hektar lavbundsjorde. Siden da er arealet blevet reduceret med over 30 procent, og i dag er der cirka 118.000 hektar tilbage. Pointen er, at den klimaproblematik, som vi siden har lært, at lavbundsjordene udgør, ikke alene er skabt af landbruget. Det er mere nuanceret end som så, for det er et fælles ansvar – og derfor bør det også være et fælles ansvar at rulle indsatsen tilbage. Landbruget mangler ikke vilje til at tage ansvaret og bidrage. Men det kræver også, at der er politisk vilje til at betale kompensation til de lodsejere, der skal afgive arealer. Alt det har jeg skrevet mere om i dagens udgave af Børsen. Læs med herunder👇