Clever

💚 Vi vil gerne takke tankstationerne 💚 For de var faktisk vores kilde til inspiration. Vores oprindelige tanke med lynladestationerne var, at vi gerne ville differentiere os fra de tankstationer, man oplever i dag. Vi gik derfor tilbage i tiden og fik inspiration fra…tankstationerne. Men dem, der fandtes i 1930’erne. Dengang repræsenterede de nemlig en vision for fremtiden og satte nye standarder for det moderne liv. Man gjorde sig umage, og ambitionen var at bygge noget helt særligt og genkendeligt. ”God ide,” tænkte vi, ”men hvad nu hvis en opladning kan være mere end bare strøm?” For mange af os lever et liv i overhalingsbanen. Der er fart på tilværelsen, og vores dagligdag byder kun på få pauser for indre opladning. Det var oplagt at koble indre opladning sammen med opladning af elbilen. For en ladning fra 20% til 80% på en Clever lynladestation sikrer en pause på en lille halv time. Derfor er vores ambition med vores lynladestationer – udover at de er særlige, genkendelige og med et fokus på bæredygtighed – at vi skal have folk ud af bilerne. Og når du stiger ud af bilen, så skal dine sanser vækkes til live. 🐦⬛🐝 Du skal høre kvidrende fugle og summende bier og ladestandere – ikke billarm som på en benzinstation. 🌳🌼🌿 Benzin- og diesel-os er erstattet med duften af træer, blomster og krydderurter. 🪵Og du kan mærke opholdselementerne under dig, når du sætter dig og får en mundfuld luft, mens bilen lader. Så vi vil gerne takke tankstationerne for at inspirere os. Til at gøre noget særligt og genkendeligt. Og til at gøre noget helt andet.

De unge vil ikke styring. De vil lyttes til og have indflydelse. Og de organisationer, som ikke formår at give dét, bliver valgt fra. Forleden læste jeg et indlæg i Berlingske skrevet af tidligere landsformand for SFU, Alexander Blavnsfelt, som fortæller, at han har en aftale med sin arbejdsplads, hvor han kan tage en “superflexdag”, når han ikke har lyst til at arbejde. Det kan lyde provokerende for nogen. Men det afspejler i bund og grund, at de unge i dag ikke vil styres. De vil lyttes til og have medindflydelse. Også på hvornår og hvordan de arbejder. Og de organisationer, som ikke formår at give dét, bliver i stigende grad valgt fra. Den virkelighed skal mange virksomheder forholde sig til. For langt størstedelen er organiseret ud fra en magtpyramide. Det lyder egyptisk, men de findes overalt i Danmark. Der er en chef. Chefen bestemmer over medarbejderne. Måske der er mellemledere. Måske ikke. Hele præmissen er, at nogen bestemmer over andre. Styrer. Kontrollerer. Også hvornår der arbejdes. Og det er lige præcis dét, de yngre generationer stiller spørgsmålstegn ved. Forståeligt nok. For mig udstiller det, hvordan industrialiseringens restriktive rammer aldrig har været længere fra de mennesker, vi er i dag. Den diskrepans udfordrer os i en tid, hvor det er acceptabelt at sætte grænser. Så de unge vil have medbestemmelse og fleksibilitet, men skal udfolde det i organisationer, der er designet til det stik modsatte. Det er svært. Så vi er nødt til at gøre tingene anderledes. For hvis vi skal imødekomme det stigende ønske om fleksibilitet (som i øvrigt intet har med dovenskab at gøre), så kræver det, at vi skaber tydelighed for hinanden, så vi ved hvad der forventes og hvornår, og at vi kan have tillid til, at vi hver især kan tage ansvaret på os. For så opstår friheden til, at vi kan være fleksible og prioritere vores tid. Uanset alder. Og der er løsninger. Men det kræver at vi gentænker måden vi er mennesker sammen på i virksomheder. Derfor har vi designet en helt ny organisationsmodel i Clever. Den er baseret på ligeværdighed, tillid og ansvar, hvor vi er forbundne til hinanden via teams og forpligtet af vores ansvar til hinanden. For på den måde kan vi give hinanden den frihed og fleksibilitet, vi har behov for. 

Vi har en regel i Clever, der er virkelig god. Men i praksis også virkelig hård og svær. For hvem skal træffe de svære beslutninger, når der ikke er chefer til stede? Det skal jeg – Lærke Eg Nørmark. Det skal mit team. Det skal alle mine kolleger. For i Clever er det den, der ser problemet eller udfordringen, der har ansvaret. Ikke ansvaret for at finde en løsning, men ansvaret for at få problemet frem i lyset, så der kan handles og træffes de svære beslutninger. Det er en virkelig god regel. Men den kan være svær at efterleve, første gang man kaster sig rigtigt ud i den. Jeg har selv mærket det på egen krop. Jeg var kommet i et nyt team med de skønneste, kreative mennesker. Vi havde det sjovt, hyggeligt og godt sammen. Men fagligt blev det hurtigt svært. Vi skulle konstant koordinere og forventningsafstemme med andre teams, og det dræbte den kreative sparring, der oprindeligt var ideen med teamet. Og vi kunne ikke træffe faglige beslutninger, fordi vi hele tiden var afhængige af kolleger fra andre teams. Det gjorde mig frustreret. For hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget? Hvorfor var der ikke nogen, der reddede os? Det slog mig, at det ikke var nogen andres opgave end vores egen. Og især min, fordi jeg kunne se problemet så tydeligt. Det var altså mit ansvar at bringe det frem i lyset. En vanskelig opgave, når man elsker sit team. Men jeg tog modet og ansvaret til mig og gik til teammøde med et forslag. Med svedige håndflader og frygt for dårlig stemning, foreslog jeg, at vi skulle opløse teamet. Og lige dér blev jeg grebet. Af vores mødestruktur. Af den kollektive intelligens. Af alt det gode ved medledelse. For godt nok smed jeg problemet på bordet, men det var i fællesskab, vi kiggede på problemet. Det var i fællesskab vi fandt frem til mulige løsninger. Og det var i fællesskab, vi samtykkede til at opløse os og fordele os i andre teams. Så medledelse er svært. Ja. Men samtidig er medledelse også løsningen på alt det svære, fordi strukturerne og ideerne bag er der til at gribe en.

Vil du have stress, så skal du købe en elbil 😰 Ja, det er skeptikerne, der snakker. Ikke os! Vi gør nemlig vores bedste for at fortælle alt og alle, at elbilen er vejen mod en grønnere fremtid 💚 Men det er langt fra alt og alle, der lytter. Derfor er vi ret så heldige at have nogle ejere, som fortæller samme budskab. Nemlig Andel, som i en ny kampagne sætter fokus på, at fossilbiler altså ikke hører hjemme i en grønnere fremtid. At selvom forandringen er svær (for dem med korslagte arme), så er den nu engang nødvendig.

Den fossile bil er en døende teknologi🦕. Nøjagtig som billederørsfjernsynet 📺. Kameraet 📷. Fastnettelefonen ☎️. Blockbuster-butikkerne 🎥. Alle overhalet af bedre teknologiske alternativer som elbilen, fladskærmen, iPhonen og Netflix. Men hvor hurtig bliver udfasningen af den fossile bil? For denne gang handler det om et dyrt aktiv, bilen, som typisk koster mellem 200-500.000 kr. Så et værditab på måske 50% gør væsentligt mere ondt, end da fjernsynet blev fladt, og ingen ville have en stor klods stående i stuen længere. Så mon ikke vi vil opleve en større psykologisk effekt, da der er endnu mere på spil i denne transformation? Den gode nyhed er, at vi snart får svaret. For overgangen sker nu, og på blot 4 år er elbilerne gået fra 10% af nysalget til 50%. Så i en lineær verden vil elbilen udgøre 90% af nysalget allerede i 2028. Det tror jeg ikke er urealistisk.   Så nysalget af den fossile bil er snart fortid i Danmark! Vildt at tænke på. Men hvad betyder det så for de 2,5 mio. fossile biler, der i dag kører rundt på vejene i Danmark? Ja, den base er allerede i gang med at fordufte – som sommervejret i juli. Allerede i dag er der 200.000 færre fossile biler på vejene, end da tallet toppede i 2021. Så med et nysalg, som om få år er forsvundet og en fossil bilbase, der begynder at smelter, så begynder det at få en effekt for de virksomheder, som har levet godt af de fossile biler de sidste 100 år. Jeg tænker at de store og lange investeringer vil ophøre, fordi basen af fossilbiler vil være væk om blot 20 år. Så de investeringer, som tidligere skulle tjenes hjem på 30 år, skal nu tjenes hjem på 20 år og med en hastigt faldende base af fossile biler. Så investeringer i at bygge fx fossile tankstationer ophører. Og de eksisterende tankstationerne vil lukke. Måske er rækkeviddeangst noget, som fossile bilister skal forholde sig til i fremtiden(?) Når så tankstationerne bliver udfordret på den mængde af olie, de kan sælge, så stiger fossilpriserne for at holde forretningen flydende. Dertil vil det løbende bliver sværere at få serviceret sin fossile bil, når der mangler reservedele og fagpersoner. Forsikringspræmierne vil stige over tid. Ligesom restværdierne på de fossile biler vil flyde som et pengeskab, da få vil købe dem. I takt med ovenstående vil de irrationelle psykologiske effekter tiltage i kraft, som vi tit oplever på aktiemarkederne, hvilket vil medføre, at folk vil forsøge at komme af med deres fossile bil. Det er ikke sjovt at tabe mange penge på sin bil, hvilket vil sætte yderligere fart på den negative spiral. Og den negative spiral vil blot tiltage i fart over tid. Så vi står lige nu i et kæmpe teknologisk paradigmeskifte. Heldigvis. Det bliver spændende at se, hvor hurtigt det kommer til at gå, nu hvor vi i stigende grad vil se de psykologiske effekter træder i kraft. Det var perspektiver. Men en ting er sikkert. Den fossile bil er snart historie. Og det er godt, for klimakrisen venter ikke på, at vi løber tør for olie.

Wow! I er så nysgerrige og interesserede. 🙌 Vi elsker det 🙌 Hvad er Clevers planer ift. udlandet? Hvordan er en elbil praktisk på bilferie? Hvorfor har Clever ikke CHAdeMO på lynladerne? Hvilke samarbejder har Clever? Hvorfor er det så dyrt at lynlade hos Clever? Vi spurgte for en uges tid siden, hvad I gerne vil vide noget om. Og ovenstående er bare et udpluk af svarene. Og så kom vi til at tænke på noget. Ved I egentlig godt, at vi både har en blog og en facebook-side, hvor vi taler rigtig meget om livet som elbilist? Hvor vores helt egen elbilekspert 💚🚘 Lasse Grosby Hallqvist 🚘💚 allerede har svaret på nogle af jeres spørgsmål, og hvor vi i fremtiden svarer på endnu flere (mange flere, end vi besvarer her på LinkedIn). Så. Hvis du vil have stillet din nysgerrighed, så hop ind på Facebook og søg på clever.dk eller find vores blog med guides og artikler på clever.dk/værd-at-vide Det var bare lige det 👋 Ps. Lasse er både sjov, flot (som I kan se) og har virkelig meget styr på det der med elbiler. Pps. Brænder du inde med flere spørgsmål, er du velkommen til at smide dem hernede👇 så skal vi nok skippe dem videre.

Frihed på arbejdspladsen bør være en selvfølge. Det mener især den unge generation Z ifølge en rapport fra erhvervsforsker Søren Schultz Hansen. Og vores 22-årige driftskoordinator Katrine Egholm Andreasen er fuldstændig enig. Derfor kan hun slet ikke forestille sig at arbejde under en traditionel ledelse efter flere år i Clever med medledelse. Ingen hierarki, men frihed under ansvar. Frihed til at planlægge sin arbejdsdag. Frihed til tage beslutninger. For vi har ingen chefer eller mellemledere. Men cirka 400 medledere. Og det betyder, at alle kommer til orde til møder. At alle har muligheden for at stå med et organisatorisk ansvar, uanset alder eller ancienitet. At alle er forskellige, men lige meget værd. ”Medledelse betyder, at jeg kan afprøve ting og tage chancer. Jeg kan få roller og være med til møder, som normalt ville være uden for rækkevidde for en på min alder og anciennitet. Det er med til at udvikle mig – både fagligt og personligt. Sådan siger Katrine til Dansk Erhverv i et interview om netop generation Z og deres nye krav til arbejdsmarkedet. ”Det er en kæmpe værdiskabelse for mig, at jeg kan sidde som et ungt individ i en virksomhed og blive behandlet ligeværdigt med en kollega som måske er 10 eller 20 år ældre end mig – at mine ord er lige så meget værd, og at det ikke er den, der er ældst, der ved bedst.” Læs hele interviewet lige her👇 https://lnkd.in/dw442kWE

Jeg kan bare være mig selv.” Da jeg begyndte at tegne de første streger til en ny ledelsesmodel tilbage i 2019, havde jeg aldrig regnet med, at netop disse 6 ord skulle gøre mig så utrolig glad. For de ord siger måske alt om hvad vi forsøger at opnå med at skabe en ny ledelsesmodel – designet til mennesker. Siden 2019 er vi vokset fra 40 til 400 kollegaer i Clever. Hver gang nye kolleger kommer til har jeg en intro-session med dem. Her spørger jeg typisk, hvad den største overraskelse er ved at starte i Clever? Det svar jeg oftest får er ”at jeg kan være mig selv”. Første gang jeg hørte svaret, kan jeg huske, at jeg tænkte, ”hvem skal du ellers være”, men kom så til at tænke på min tid inden Clever. Hvor meget jeg regulerede mig selv for at passe ind. Gik på kompromis med hvordan jeg ønskede at leve mit liv. Vi lever i en tid, hvor vi som samfund har stigende fokus på det, som foregår udenfor kroppen. Det som andre ser. Hvis det skal oversættes til en virksomhed, har vi fokus på brandet frem for kulturen. Hvordan bliver vi opfattet! Men kan brandet nogensinde blive rigtig stærkt, hvis kulturen er ringe? Kan det blive autentisk? Det tror jeg ikke. Brandet krakelerer, hvis der gemmer sig en grim sandhed indeni. Ligesom vi kan krakelere, når vi prøver at være noget vi ikke er. Fordi så ved vi jo godt, at vi ikke er blevet accepteret, som den vi er. Vi føler os tvunget til at have en maske på. Med det overdrevne fokus på det ydre, glemmer vi det indre. Udviklingen af hvem vi er som mennesker. Udviklingen af vores selvrespekt. Udviklingen af vores egenværdighed. Vi mister måske ligefrem os selv i en konstant selvregulering for at passe ind. Og hele tiden at skulle mikroregulere sig til omverdenen for at passe ind er opslidende. Masken bliver tung at bære. Det dræner os for liv. Og det fjerner fokus på, hvad vi kan skabe i virksomheder. Det fjerner fokus på at leve livet, som det virkelig skal leves – med åbne sluser, så vi kan tage det hele ind. Fordi det kan vi kun, hvis vi kan være os selv. Ellers lukker vi for sluserne for at passe på os selv. Vi mikrodoserer livet og fjerner de smukke nuancer. I Clever skal vi kunne være os selv. Derfor vi har designet en helt ny organisation baseret på ligeværdighed og tillid, hvor vi giver hinanden frihed og tryghed til at kunne være os selv. Også på gode og dårlige dage. Og med alle de finurligheder vi rummer som menneske. Det originale er sgu bare det fedeste. Så vi har vendt en del ting på hovedet i at skabe en virksomhed ”fit for humans”, der omfavner nye og gamle generationer. Lige som de er. Det er der kommet en fin artikel ud af, som Dansk Erhverv har udsendt til deres mere end 18.000 virksomhedsmedlemmer. Tak for at skubbe på denne vigtige agenda i de her dage, hvor vi hylder, at vi alle er smukke – præcis som vi er.

Når ens kunder er for vilde 💚 Et digt.

Hvis du vil være dygtig, kræver det mange timer. Og Viktor Axelsens OL-guldmedalje er et bevis på, hvor meget fokus og flid det kræver at blive den bedste. Det samme gælder i næsten alle andre sammenhænge i livet. For at blive dygtig til sit arbejde, til en hobby eller til at være en god ven, skal man investere mange timer i det, man ønsker at mestre. Intet sker med et trylleslag. Der er meget debat om, at det er skidt som leder at arbejde meget, men jeg deler ikke dette perspektiv. Det kræver dog en bevidsthed. Om dig selv og de mennesker, du leder. Når arbejdet er sjovt, motiverende og meningsfuldt, kan mange timer på arbejdet føles naturligt. Det vigtige er, at valget er bevidst. For vi har kun 168 timer på en uge, og vi er vågne i omkring 100 af dem. Det kræver derfor gennemtænkte til- og fravalg, når vi designer vores liv. Udfordringen opstår, hvis vi har designet vores liv til at arbejde 40 timer om ugen, men løbende bliver presset til at arbejde 50 timer om ugen, fordi vi ikke evner at sige fra. Og her kan være mange grunde. Men vi bliver grænseløse. Og de 10 ekstra timer kan være umådeligt svære at finde selv i korte perioder. Og så er det, at vi misser at hente børn, at nå fodboldtræningen, hjælpe med lektier, glemme at købe fødselsdagsgaver. Følelsen af utilstrækkelighed bliver overvældende, og vi føler, at vi svigter os selv og dem, vi elsker. Og for hvad? For en chef? Af de 100 timer, hvor vi er vågne, der skal vi tage ansvar for at designe vores liv, som vi ønsker at leve det. Vi skal evne at sætte klare grænser. Og de skal respekteres. Ellers må vi finde en arbejdsplads, hvor et så simpelt ønske er muligt. Jeg ændrer mit liv, før mit liv ændrer mig. Selv har jeg været igennem denne øvelse mange gange for at finde balancen. Mit arbejde har i perioder af mit liv fyldt op til 100 timer om ugen. Det gør det ikke i dag, selvom jeg finder det meningsfuldt og motiverende. I dag har jeg valgt en anden balance, hvor jeg bruger omkring 60 timer om ugen på Clever. Og jeg har truffet en række bevidste fravalg, så kabalen går op. Kan jeg så være en rollemodel i Clever og arbejde meget. Det mener jeg. Men jeg skal være ærlig og åben om de valg og overvejelser, der ligger til grund for mit liv og ikke tvinge dem over på andre. Vi skal hver især finde en balance, der giver mening for os selv. Min opgave er at forstå mine kollegaers livsvalg og respektere dem. For at vi har forskellige prioriteter er helt naturligt. Hvad der er meningsfuldt for den ene, kan være meningsløst for den anden. Livet handler om at træffe de nødvendige beslutninger for at leve et liv med mening. Det inkluderer også, hvor meget tid du bruger på at arbejde. Eller på at blive dygtig nok til at vinde OL to gange i streg🏅🏅