Re-shaping the Fashion Industry: Nordisk samarbejde i Bruxelles 🤝 I sidste uge var vores gode kolleger Marie Busck og Cecilie Friis i Bruxelles, hvor DM&T i fællesskab med vores nordiske søsterorganisationer, Suomen Tekstiili & Muoti ry og TEKO, Sveriges Textil- och Modeföretag, EURATEX - European Apparel and Textile Confederation og Global Fashion Agenda, havde samlet politiske beslutningstagere og industriledere i Europa-Parlamentet. Under overskriften ’Re-shaping the Fashion Industry’, og med særligt den nordiske del af mode- og tekstilbranchen som omdrejningspunkt, var et af fokuspunkterne for dagens program; hvordan tekstilvirksomheder navigerer i den massive mængde EU-lovgivning, som lander i disse år 👨⚖️⚖️ Dagen bød på flere spændende oplæg og indsigter. Her er et par af dem: 🔹Harmonisering er afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår på tværs af EU’s medlemslande. Det var et af budskaberne fra Kristina Vigen, fra Sports Group Denmark A/S, som vi havde inviteret til at dele sine indsigter på området. 🔹Kommissionens forslag til en Circular Economy Act, er et af de forslag som vi håber, kan hjælpe omstillingen yderligere på vej. Derfor var det opløftende, at MEP, Rasmus Nordqvist, i sit oplæg fremhævede potentialet i det kommende forslag, og hvilken indflydelse det kan have på skalerbarheden inden for genanvendelse og offentlige indkøb som drivkraft. 🔹Data fra European Environment Agency's nyeste rapport om tekstiler viser, at forbruget af tekstiler i EU er stigende, og det understreger behovet for omstilling. Vi ser frem til at dykke ned i de 14 foreslåede cirkulære målepunkter. 🔹Endnu engang blev understreget, at mode- og tekstilbranchen på tværs af Europa hilser lovgivning velkommen, men reglerne skal være tydelige, forudsigelige og lige for alle. 🔹Behovet for - og værdien af samarbejde blev ligeledes tydeligt understreget på en dag som denne. Vi glæder os derfor til at fortsætte det gode samarbejde på tværs af Norden – og Europa. 📸 Fotos: fred beard
-
-
-
-
-
+ 3