Danske Rederiers coverbillede
Danske Rederier

Danske Rederier

Søtransport

En del af Det Blå Danmark

Om os

Danske Rederier er en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, som er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv. Danske Rederier blev stiftet i 1884 og har siden været samlingspunkt for det danske rederierhverv. Danske Rederier varetager erhvervets interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for medlemmerne med indmeldte skibe under dansk flag. Danske Rederier spiller i dag en aktiv rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere både herhjemme og internationalt. Herudover har Danske Rederier et samarbejde med internationale rederiorganisationer. Organisationen er derfor med i alle relevante sammenhænge og har permanent kontor i Bruxelles. Ud over egne medlemmer betjener Danske Rederiers sekretariat Færgerederierne, som er brancheorganisation for de danske færgerederier.

Websted
http://www.danishshipping.dk
Branche
Søtransport
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen
Type
Nonprofit
Grundlagt
1884
Specialer
Shipping og klima

Beliggenheder

  • Primær

    Amaliegade 33

    Copenhagen, 1256, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Danske Rederier

Opdateringer

  • Vi er glade for at byde vores nye kollega Johan Gamborg velkommen til Danske Rederier som ny læge i Medical Office Denmark. Johan har en alsidig baggrund – fra studier i statskundskab til en karriere som speciallæge i almen medicin. Han har arbejdet i alt fra psykiatrien og hjerteafdelingen til praksis i både Taastrup og Fredensborg. Han er eventyrlysten, hvilket har ført ham til Nordnorge i et lille fiskersamfund, hvor han hjalp patienterne i Lofoten, og på længere rejser til bl.a. Cuba og Sydamerika. Nu har han kastet sig over en ny spændende udfordring, som søfartslæge. Og det er vi glade for.   Johan er allerede i fuld gang med blandt andet helbredsundersøgelser, certifikater og vaccinationer i vores lægekontor, hvor de er eksperter i at hjælpe og vejlede søfarende til danske og internationale skibe.  

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Nye toldsatser skaber usikkerhed – men de alvorligste konsekvenser ligger stadig i horisonten. En regulær toldkrig truer i øjeblikket verdenshandlen. USA har eksempelvis pålagt told på stål og aluminium, og blandt andre Canada, Kina og EU har svaret tilbage med en told på amerikanske varer. På trods af handelsmæssige spændinger mellem USA og en række lande - herunder Europa - ser Danske Rederier ikke lavere global økonomisk vækst i den nærmeste fremtid. Hør viceadministrerende direktør i Danske Rederier fortælle om toldkrigens faser her 👇  

  • "Der er kun os, der kommer ud til bygderne. Der er jo ingen veje imellem bygder og byer på Grønland. Man sender ikke lige en anden lastbil." Sådan siger skibsfører Thomas Christensen fra Royal Arctic Line A/S Line, der arbejder ombord på bygdeskibet Minik. I dag går Grønland til valg. Mens politikerne sætter kursen for fremtiden, er der én ting, der altid har været afgørende for Grønlands samfund: søtransporten. 🚢 Forsyningssikkerheden i Grønland afhænger derfor af bygdeskibene – skibe, der sejler varer og nødvendigheder til bygder uden vejforbindelse. Uden dem ville hverdagen i de små samfund gå i stå. Uanset hvilken politisk kurs Grønland vælger i dag, vil søfarten fortsat være en livsnerve for de mange lokalsamfund, der er afhængige af den. Tak til alle vores dygtige søfarende og god valgdag til alle i Grønland.

  • Det Blå Danmark er udfordret på fastholdelse og tiltrækning af kvinder. Danske rederier beskæftiger 17% kvinder totalt (både på land og til søs). Blandt søfarende på danskflagede skibe er 8% kvinder, og udelades færgerne er kun 2% af de søfarende på danskflagede skibe kvinder. Og da kampen om kvalificeret arbejdskraft er tiltagende, er det vigtigere end nogensinde før, at vi får fat i kvinderne. Ellers går vi ganske enkelt glip af halvdelen af talentmassen. Det gælder både jobs til søs, men også landbaserede stillinger, som ofte besættes af søfarende, der efter at have sejlet nogle år, går i land. Flere kvinder i disse jobs øger også muligheden for at få flere kvinder i ledelsen. I Danske Rederier tager vi problemstillingen alvorligt. Vi arbejder både med konkrete handleplaner, charter for flere kvinder til søs og rollemodeller - læs mere om alle vores tiltag i kommentarfeltet. Glædelig kvindernes kampdag.

  • I dag markerede vi Kvindernes Kampdag med et inspirerende event om, hvordan diversitet kan styrke shippingbranchen. Marie Sommer fra STENA REDERI AB delte erfaringer med diversitet i rekruttering. Develop Diverse gav konkrete værktøjer til at fremme inklusion. Andrey Lukyanov-Renteria fra Banedanmark fortalte om, hvordan store organisationer kan arbejde med inklusion. Glædelig international kvindedag den 8. marts.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • De danske rederier står klar til at investere i nye skibe og grønne brændstoffer. Alligevel forventer de fleste først at kunne sejle overvejende på grønne brændstoffer efter 2035. Hvorfor? Fordi der ganske enkelt ikke er nok grønne brændstoffer til rådighed. I dag samlede vi erhvervsminister Morten Bødskov og repræsentanter fra hele værdikæden lige fra producenter, myndigheder og aftagere - for at drøfte den akutte situation. For skal vi nå vores mål om klimaneutral skibsfart i 2050, så er der brug for massive investeringer. Samtidig kræver det en stærk international regulering, der sikrer, at alle aktører har incitament til at sejle grønt. Vi har lanceret "10 anbefalinger til at få produktionen af grønne brændstoffer op i gear", hvor vi peger på nødvendige skridt – bl.a. strategiske partnerskaber, støtteordninger og en diplomatisk offensiv for global regulering. Find link til anbefalinger i kommentarfeltet.

  • Den største barriere for den grønne omstilling af skibsfarten er manglen på grønne brændstoffer.    Der er brug for store investeringer i hele værdikæden. Både fra producenter af vedvarende energi og grønne brændstoffer og fra de rederier, der mangler grønne brændstoffer til at putte i tanken på deres skibe.    Det kræver også international klimaregulering af skibsfarten, så alle får større incitament til at sejle grønt.  Derfor lancerer Danske Rederier nu ”Kurs mod grøn horisont - 10 anbefalinger til at få produktionen af grønne brændstoffer op i gear”. Link til pressemeddelelse og de 10 anbefalinger i kommentarfeltet. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider