DTU Aqua

⚖️❗️ REGELJUNGLEN VANSKELIGGØR NATURGENOPRETNING Limfjorden var engang en frodig mosaik af ålegræs og skaldyrsbanker, kan vi se af historiske optegnelser. Men begge typer af levesteder, som er gået stærkt tilbage under presset fra menneskelige aktiviteter gennem et århundrede – i Limfjorden såvel som i andre danske indre farvande. I dag forsøger man så med miljøregler og planer at genoprette udbredelsen af ålegræs samt skaldyrsbanker, også kaldet biogene rev – habitattyper som begge styrker biodiversiteten og tilsammen vil udgøre et robust kystnært havmiljø. Der er bare det paradoksale problem, at miljøreglerne på visse områder forvaltes så restriktivt, at reglerne reelt spænder ben for visse typer af naturgenopretning – det gælder arbejdet med at genetablere biogene rev i områder i Limfjorden, hvor det, man i miljøforvaltningen omtaler som ’ålegræssets dybdegrænser’, hvor bogstavelige læsninger af gamle dokumenter og rigide krav til tal kan udelukke naturgenopretning af tabte skaldyrsbanker. Det fortæller forskere i en ny artikel i magasinet Vand & Jord. Artikelskriverne er Jens Kjerulf Petersen, professor, seniorforsker Pernille Nielsen og GIS-koordinator Kerstin J. Geitner, alle tre fra DTU Aqua samt adjunkt Paula Canal Vergés og professor Mogens R. Flindt fra Syddansk Universitet. Med udgangspunkt i Limfjorden beskriver de, hvordan dybdegrænserne for ålegræs beregnes, hvordan Limfjorden tidligere var et robust kystnært habitat, sameksistensen af ålegræs, skaldyr og sten tilsammen bidrog til en optimal biodiversitet. LÆS artiklen i Vand & Jord >> https://lnkd.in/d8cf6Dta - side 103-106 📸 Mikael van Deurs

💦ARCTIC FRESHWATER DISCOVERED IN THE AMOC BY NEW METHOD  THAT CAN PROVE ESSENTIEL TO CLIMATE CHANGE MONITORING Using a new approach, enabling high-resolution, in situ observations of dissolved organic matter (DOM) fluorescence, researchers have uncovered a direct physical pathway by which freshwater and carbon from Siberian Arctic rivers travel several thousands of kilometers to the deep blue of the Labrador Sea, southwest of Greenland. These deep waters are a part of the Atlantic Meridional Overturning Circulation, AMOC, a large-scale system of ocean currents that plays a key role in regulating Earth’s climate. The study is published on Association for the Sciences of Limnology and Oceanography (ASLO) and is part of a new PhD thesis from DTU Aqua by Caroline Gjelstrup. According to Caroline Gjelstrup and the team, the study highlights the potential of this new method for tracking Arctic freshwater and carbon, which could prove essential for monitoring future climate change. Learn more and find link to the scientific paper >> https://lnkd.in/dhRiQKMa #dtu #dtuaqua #oceanscience Colin Stedmon

DTU-studerende Alex Ingerslev Rump (i midten på billedet) er blandt de første til at uddanne sig til fiskeriingeniør. På uddannelsen lærer han om livet i havet, havmiljøet, fangst, fødevareproduktion og forvaltning. Men også om at udvikle løsninger i krydsfeltet mellem fiskeri og teknologi. Det skal klæde ham på til at forstå sammenhængen mellem natur, fiskeri, erhverv og lovgivning. Det første 1½ år af uddannelsen foregår på Grønland. ”Studiemiljøet er fantastisk. Vi bor på samme kollegie og er næsten sammen hver dag. Det er også noget helt særligt at få lov til at have ansvar for slædehundene. Derudover bliver jeg fagligt styrket af at være så tæt på et samfund, hvor vi kan se alle påvirkningerne og alt det, vi arbejder med. Altså det er lige uden for døren. Det er der hele tiden. På den måde er der ikke langt fra teori til praksis,” fortæller Alex. Læs hele artiklen på dtu.dk: https://lnkd.in/dixpWwdM Denne tekst er oprindeligt skrevet på dansk. Vi kan ikke påtage os ansvar for eventuelle maskinoversættelser til andre sprog. #dtudk #greenland

🦞 DER SKAL PASSES BEDRE PÅ DE DANSKE HUMMERE I dag melder Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri ud med en plan for, hvordan fiskeriet af de danske hummere skal blive mere bæredygtigt. I DTU Aquas sektion for skaldyr på Mors har man i mange år fulgt hummernes liv i Limfjorden og forsket i bestandens tilstand. I 2023 har forskerne gennemført et projekt med fokus på hummerfiskeriet i fjorden. Den solide viden er mundet ud i en række anbefalinger til, hvordan forvaltningen af hummerfiskeriet i Limfjorden kan gøres mere bæredygtigt. ”Vi indfører blandt andet periodiske forbud mod brug af bestemte redskaber og garn i fredningsperioden i Limfjorden. Så kan hummerne få den ro, de skal have, og vi bidrager til at sikre, at der i fremtiden vil være sundere bestande af hummere i de danske farvande. Det er både i havmiljøets og fiskernes interesse,” siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), i en nyhed på ministeriets hjemmeside. Som det er nu, er sorthummerne i Limfjorden fredet i særlige perioder, og der er regler for, hvor store hummerne skal være, før de må fanges. Men bortset fra det er fiskeriet af hummer i bl.a. Limfjorden ureguleret. Den nye plan indeholder ud over stramninger for landinger, mindstemål og rekreativt fiskeri også en plan for, hvordan man kan planlægge dataindsamling om fiskeriet, så man vil kunne evaluere bestanden og forvaltningen af fiskeriet. LÆS ministeriets nyhed og nye forvaltningsplan >> https://lnkd.in/gAeAp4tP DTU Aqua @Pedro Seabra de Freitas Jens Kjerulf Petersen 📸 Pedro Seabra de Freitas

🙌 MØD HAVET & DTU AQUA PÅ KULTURNATTEN 2024 HOS DI I KØBENHAVN 🧜♂️🌊 Under temaet En Verden af Vand åbner DI - Dansk Industri dørene til Industriens Hus i det indre København på Kulturnatten fredag den 11. oktober. DTU Aqua er en af de medvirkende, der vil tage publikum med ind i fascinerende havforskningsteknologi, visionært arktisgående skibsbyggeri og leg med lego i havets tegn>> B-USEFUL, TRANSEATION, OceanICU project, Blue Mission Banos Project, @Greenland Integrated Observing System Bodil Toftegård, Colin Stedmon, Christian Riisager-Simonsen, Louise Catharina Flensborg, Martin Lindegren, DTU - Technical University of Denmark

PHD DEFENCE. On 4 October 2024, Caroline Gjelstrup from DTU Aqua will defend the PhD thesis “Changing oceanographic conditions in East Greenland”. The defence can be followed online or attended in person at DTU Lyngby Campus. In the PhD thesis, Caroline investigates how and why key oceanographic features of East Greenland have changed in the context of the past thirty to forty years. As a region of significant climatic and ecological importance, East Greenland has become a looking glass for climate change. The thesis examines the features that underpin essential physical and biological processes in the region, focusing on vertical stratification, oceanographic fronts, and freshwater export from the central Arctic Ocean. Learn more about the defence on DTU Aqua’s website: https://lnkd.in/gnXt98W6 #dtudk #phd #greenland #climatechange This post was originally written in English. We cannot take responsibility for any machine translations into other languages.

🌾 ÅLEGRÆS ER EN VIGTIG INDIKATOR FOR GOD ØKOLOGISK TILSTAND Ålegræs vokser tæt og udbredt på havbunden som havets skove i fjorde og langs kyster – eller rettere: Ålegræs kunne vokse i stort omfang i Danmarks kystnære vande, hvis naturen fik mulighed for at genoprette god økologisk tilstand. Men virkeligheden er, at vores indre farvande er præget af iltsvind og fedtemøg, så havplanter som ålegræs og tang har brug for hjælp – til gengæld kan de selv bidrage med meget til genoprettelse af vandmiljøet. Det viser en ny DTU Aqua-rapport. ”Ålegræs er en afgørende faktor for et godt havmiljø – også selvom det ikke er et virkemiddel, der kan bidrage stort til at lagre CO2 og redde os fra klimaforandringerne. Det er to forskellige ting,” siger Karen Timmermann, professor på DTU Aqua og hovedforfatter på rapporten og understreger: ”Men vi har en EU-retlig forpligtelse til aktivt at iværksætte de nødvendige initiativer til at opnå god økologisk tilstand. Her er ålegræs oplagt, idet ålegræs ses som den centrale indikatorart for opnåelse af vandrammedirektivets miljømål og også er en karakteristisk art for flere af habitatdirektivets naturtyper.” LÆS mere og find link til rapporten: 'Ålegræstransplantering og tangdyrkning som marine virkemidler: Potentialer, effekter og juridiske aspekter' https://lnkd.in/dmZYgujm

🌊 HAVBUNDEN OMKRING DANMARK HÅRDT PRESSET AF FISKERI OG ILTSVIND En ny DTU Aqua-rapport sammenligner for første gang udbredelsen af pres fra iltsvind og fra fiskeri med bundslæbende redskaber på havbundens forskellige levesteder i havene rundt om Danmark. Ifølge sektionsleder på DTU Aqua, Anna Rindorf, der er ansvarlig for rapporten, er der store forskelle på, hvor meget af havbundens forskellige levesteder, der er negativt påvirket af henholdsvist iltsvind, fiskeri eller begge dele. Overordnet er konklusionen, at havbundshabitaterne i Skagerrak og Nordsøen primært er påvirket af bundslæbende fiskeriredskaber, mens iltsvind påvirker havbunden i Bælthavet og Østersøen. I Kattegat er flere af havbundens levesteder påvirket af både iltsvind og fiskeri med bundslæbende redskaber. LÆS mere og find link til rapporten 'Udvikling i havbundens tilstand i havene omkring Danmark: Analyser til støtte for status for havstrategiens deskriptor 6' https://lnkd.in/dF93xGqK #dtuaqua #dtu #iltsvind #fiskeri #havforskning #oceanscience

🛳 OM DANA V - HVAD ER EN DIESEL-ELEKTRISK LØSNING? DTU’s nye forskningsskib, Dana V, planlagt færdig i 2027, bliver udstyret med en såkaldt diesel-elektrisk fremdriftsløsning. Det møder i øjeblikket kritik i medierne, at valget er faldet på diesel til skibet i en tid med grøn omstilling. Men her er det vigtigt at fortælle, at den diesel-elektriske løsning, dels har været et nødvendigt valg baseret på grundige undersøgelser, dels giver mulighed for tilpasning til grønne brændstoffer, når de bliver gængse for et skib som Dana V, hvor en af hovedopgaverne er togter i Arktis, der kræver stor aktionsrate. Hele historien giver anledning til at fortælle, at en diesel-elektrisk fremdriftsløsning betyder, at  Dana V kommer til at sejle på en el-motor ligesom el-biler, men at den motor skal have strøm ude på havet, og sådan som mulighederne er nu, er det nødvendigt med en dieselgenerator til at levere den strøm, der skal få el-motoren til at drive skibet fremad. Dieselgeneratoren vil til gengæld kunne udskiftes, når nye grønnere muligheder kommer. LÆS mere om Dana V og fremtidens brændstoffer >> https://lnkd.in/d8Jwwtdj

PHD DEFENCE. On 25 September 2024, Federica Miano from DTU Aqua will defend the PhD thesis “Fluid dynamics, ecology, and evolution of marine flagellates: Motility, foraging mechanisms, and defense strategies”. The defence can be followed online or attended in person at DTU Lyngby Campus. Life in the ocean can be very challenging for microorganisms, including flagellates. To survive in the marine jungle, they have to face the biggest challenge of life: to eat without being eaten. Food resources in the ocean are extremely diluted, and microorganisms have to clear a huge amount of water to fulfill their energetic requirements. Flagellates are equipped with a flagella, beating appendages that function like a motor – converting “fuel” into movement. However, this advantage comes with a cost as the activity itself puts the flagellates at a higher risk of predation. Therefore, flagellates have evolved extraordinary functional traits and behaviors, such as feeding strategies or defense mechanisms, to overcome these challenges. Even though flagellates play a key role in marine food webs, these dynamics remain largely unexplored. To reduce this knowledge gap, Federica has investigated the functional traits and behaviors of several flagellates belonging to different branches of the eukaryote Tree of Life. Learn more about the defence on DTU Aqua’s website: https://lnkd.in/dyfn_9Kj This post was originally written in English. We cannot take responsibility for any machine translations into other languages. #dtudk #phd #oceanlife