KL

BORGMESTRE I OPRÅB: CENTRALISERING OG LÆNGERE AFSTANDE GIVER IKKE DANSKERNE ET BEDRE SUNDHEDSVÆSEN 10 borgmestre fra fem partier og alle landsdele har i dag udgivet en fælles kronik med et klart opråb til Christiansborg. Borgmestrene er nemlig dybt bekymrede over, at regeringen i sit sundhedsudspil lægger op til en stor centralisering af sundhedsvæsenet. Regeringen vil nemlig give regionerne flertal og standsningsret i de 17 nye sundhedsråd. Og man vil flytte ansvaret for flere lokale sundhedsopgaver fra kommuner til regioner. Borgmestrene frygter for konsekvenserne. For al historik har vist, at når man centraliserer ansvaret, bliver de lokale tilbud til borgerne også centraliseret. Resultat vil blive, at borgerne får længere afstand til hjælp. Og det kan være fatalt. For skal man rejse en time hver vej for at komme til behandling, tjek eller kontrol, vil der være mange ældre, sårbare og udsatte borgere, der ikke har kræfter og ressourcer til at komme ud ad døren og afsted. Det er dybt problematisk. For hvad end det handler om genoptræning, sundhedstjek, sygdomsvejledning, sociale tilbud eller alt det andet i det nære sundhedsvæsen, eksisterer det af én simpel årsag: De hjælper os til at leve et bedre og længere liv ❤️ Har borgmestrene en klar appel til regeringen og de partier på Christiansborg, der lige nu forhandler om en sundhedsreform: ➡️ Skab balance mellem kommuner og regioner i de 17 nye sundhedsråd, så den lokale stemme bliver ordentligt hørt ➡️ Flyt ikke ansvaret for nære sundhedsopgaver fra kommuner til regioner For centralisering og længere afstande er ikke opskriften på at give danskerne et bedre sundhedsvæsen. Hele kronikken fra de 10 borgmestre kan læses i Avisen Danmark. Find den i kommentarsporet ⤵️

👏 EN HYLDEST TIL ILDSJÆLENE I JOBCENTRENE… … var, hvad Peter Rahbæk Juel leverede fra talerstolen til KL-konferencen jobCAMP i dag 🔥 Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg talte direkte til mange ansatte i kommunerne, da han sagde: 🗨️ ”I Danmark er vi europamestre i at få ledige i job - for 13. år i træk. Virksomhederne er meget tilfredse - år efter år. Og borgerne er det samme,” sagde han og slog fast: 🗨️ ”Det er medarbejderne på landets kommunale jobcentre, som har været med til at få ledigheden ned på det laveste niveau nogensinde.” Han roste de ansatte for at gøre en kæmpe forskel, selvom fremtiden er uklar - med tanke på, at der snart skal forhandles en ny beskæftigelsesreform. Peter Rahbæk Juel havde samtidig et budskab med til regeringen: Hold fast i de gode resultater og de ting, der fungerer godt. Før anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe ud i livet. Sæt medarbejderne fri til at bruge deres faglighed frem for at administrere regler. Men drop besparelserne på hver fjerde krone af beskæftigelsesindsatsen - som svarer til 3 milliarder kroner. 📢 For det er afgørende vigtigt, at der er nok ressourcer til at give borgere og virksomheder en god service!

Hvordan gør ’turismedata’ det lettere for dig at være turist i de danske kommuner? 🌳💻   Forestil dig, at du holder ferie et helt nyt sted. Du kender endnu ikke til steder at overnatte i shelter, gå på legeplads med børnene eller spise frokost i det fri.   Måske vil du bare finde ud af, hvor toiletterne ligger. 🚻   Regeringen har for nyligt lanceret en turismestrategi, som blandt andet har fokus på, at digitalisering og data er afgørende for en blomstrende turisme.   Kommunerne er allerede godt i gang med at bruge teknologi og data til at forbedre turistoplevelsen – et eksempel på dét er GeoFA.   GeoFA er en samling af fællesoffentlig data. Denne bruges af de kommunale kortdatamedarbejdere til registrering af fritidsoplevelser- og -faciliteter i de danske kommuner.   Det er ét af eksemplerne på den teknologiske udvikling, som gør det nemmere for dig at finde frem til de muligheder, der findes i det offentlige rum.   Vordingborg Kommune fortæller i videoen, hvorfor denne turismedata er vigtig 👇

FLERE BØRN SKAL VÆRE EN DEL AF DEN LOKALE FOLKESKOLES FÆLLESSKAB 🧑🤝🧑   Sådan lyder budskabet fra undervisningsminister Mattias Tesfaye og formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen i et interview med Berlingske.   I dag er alt for mange børn nemlig ikke en del af folkeskolens fællesskab.   Næsten 7 % af eleverne i folkeskolen går i et specialtilbud eller en specialskole.   De bliver dermed skilt fra deres venner og får ikke per automatik et tilbud, der giver dem et bedre afsæt i livet.   Vi skal derfor skabe en skole, som kan mere for flere børn.   Det er en ambition, som KL og regeringen deler, og som vi arbejder på i 'Sammen om skolen' sammen med alle aktørerne omkring folkeskolen.   Og kommunerne er godt i gang. Flere og flere indfører fx de såkaldte mellemformer og arbejder systematisk med co-teaching og to-voksenordninger.   Der er ikke én enkelt opskrift på, hvordan vi styrker almenområdet.   Men både KL og regeringen er enige om, at forandringen skal komme nedefra, blomstre lokalt, og at det tager tid. Det kræver investeringer og en tæt dialog om retning og forventninger med både forældre, elever, lærere, pædagoger, PPR og ledere.   Der vil stadig være elever, som har brug for et mere specialiseret tilbud, og det skal de have.    🗨️ Vi ønsker ikke et konkret måltal. Men der skal gå flere i den lokale folkeskole, og så er vi nødt til at lave en skole, som de kan være i, siger Thomas Gyldal Petersen til Berlingske.   Læs hele interviewet med Thomas Gyldal Petersen og Mattias Tesfaye via linket i kommentarfeltet 👇

FÅ OVERBLIKKET: SÅDAN SER VELFÆRDEN UD ANNO 2024 🚁  I dag kan vi offentliggøre en ny stor udgivelse, som vi kalder "Velfærdssamfundet belyst". Med over 100 siders data og fakta kommer vi hele vejen rundt om velfærden i Danmark anno 2024. Og konklusionen? 💡 Den danske velfærdsmodel virker og lykkes med at levere velfærd, som alle i samfundet har gavn af - og samtidig med at man griber dem, der har det svært. Det kan vi godt være stolte af 👏 For det har været afgørende for, at vi i Danmark er i den globale superliga, når det handler om høj tillid, lav ulighed, tryghed og et godt liv. Men vi kan også se, at vores velfærdssamfund i kommende år står over for store udfordringer: 📈 Danskernes forventninger stiger hurtigere end den offentlige økonomi 👩⚕️ Kampen om arbejdskraft bliver kun større 📚 Statens administration og regelmængde er vokset 💰 Tilkøb af velfærd kan inddele danskerne i et A- og B-hold Alle disse udfordringer, den danske velfærdsmodel opbygning og meget mere kan du blive klog på i "Velfærdssamfundet belyst". Så hop ned i kommentarfeltet, følg linket og find hele udgivelsen ⤵️

Så er der navnenyt – KL får ny næstformand   Vi er glade for at kunne fortælle, at Thomas Gyldal Petersen (A) bliver ny næstformand i KL fra den 6. november.   Han overtager posten efter Jacob Bundsgaard (A), som stopper i politik.   Det er en garvet borgmester, der nu indtager næstformandsposten. Thomas har nemlig siddet i KL’s bestyrelse siden 2017 og været formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg siden 2018.   Det betyder også, at en række udvalg skal have nye formænd.   Christina K. Hansen (A), borgmester i Holbæk Kommune, overtager posten som formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.   Anders Winnerskjold (A), tiltrædende borgmester i Aarhus Kommune, overtager posten som formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for ældreområdet.   Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester (SF) i Københavns Kommune, fortsætter som formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet valgperioden ud.   Tidligere på måneden blev det desuden meldt ud, at Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester i Middelfart Kommune, overtager posten som formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, efter at Birgit S. Hansen stopper i politik. Thomas Gyldal Petersen (A) og Christina K. Hansen (A) træder desuden ind i KL's formandskab. Derudover er Anders Winnerskjold (A) og Helle Frederiksen (A) nye medlemmer i KL's bestyrelse.

BORGMESTRE ADVARER CHRISTIANSBORG: SUNDHEDSREFORMEN MÅ IKKE GAMBLE MED LOKALE SUNDHEDSTILBUD Det er afgørende, at sundhedsreformen ikke svækker de lokale sundhedstilbud tæt på borgerne, men derimod styrker dem. Og skal det lykkes, er centralisering ikke svaret❗ Sådan lyder det i et fælles opråb fra 10 borgmestre fra hele landet. Sammen advarer de om, at det for alvorlige konsekvenser for borgerne, hvis sundhedsreformen centraliserer ansvaret for en række nære sundhedstilbud og også giver regionerne flertal og standsningsret i de 17 nye sundhedsråd. Al erfaring viser nemlig, at når man centraliserer ansvaret og økonomien, bliver tilbuddet til borgerne også centraliseret. Det er et kæmpe problem. For når det handler om kroniske sygdomme, psykiske lidelser, ensomhed eller de skavanker, der følger med alderen, betyder afstand rigtig meget. Jo længere, der er til genoptræningen, forebyggelsestilbuddet, gruppeterapien, sundhedstjekket eller det sociale fællesskab, jo færre kommer ganske enkelt ud ad døren og afsted. Det er derfor, at kommunerne over de sidste 15 år – uden stor opbakning fra skiftende regeringer – af egen drift investeret stort i at opbygge et stærkt nært sundhedsvæsen tæt på borgerne. Her fremhæver de 10 borgmestre, hvordan de bl.a. har skabt lokale sundhedshuse med en lang række af de sundhedstilbud, som er vigtige for borgerne at have tæt på deres hverdag. Med andre ord: Kommunerne har allerede vist vejen til et bedre og mere nært sundhedsvæsen. Lad ikke sundhedsreformen gamble med det.

MIDLERTIDIGE SENGEPLADSER HØRER BEDST HJEMME I KOMMUNERNE 🛌   ➡️ En meget høj alder ➡️ Brug for meget pleje ➡️ Mere behov for de kommunale sundheds- og ældreindsatser end den specialiserede behandling, hospitalerne tilbyder.   Det kendertegner ifølge en ny analyse de borgere, der i dag ligger på en såkaldt midlertidig plads i kommunerne.   Derfor har dét, borgerne har behov for, også i langt de fleste tilfælde sygepleje, omsorg, tryghed eller genoptræning.   🗯️ ”For rigtig mange, kan vi se, at det, der er behov for, er pleje, mens der bliver arbejdet med genoptræning eller rehabiliterende indsatser. Det er helt centrale og integrerede opgaver i ældreplejen, som løses bedst og mest trygt lokalt tæt på borgernes hjem og netværk,” siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med resortansvar for sundhed. Regeringen har imidlertid med sit udspil til en sundhedsreform lagt op til, at regionerne skal overtage størstedelen af de midlertidige pladser.   Det vil dog bare nye og større overgangsproblemer for de ældre. For udfordringerne vil i stedet opstå i overgangen mellem de midlertidige pladser og ældreplejen.    🗯️ ”Regeringen oplæg vil fører til centralisering af indsatserne, og vil betyde, at kommunerne let kan komme i en situation, hvor de bliver nødt til igen at lave nye midlertidige tilbud til skrøbelige ældre, som venter på en plejehjemsplads,” siger Sisse Marie Welling.   Løsningen er enkel 👇   👉 Lad de lokale praktiserende læger, der i forvejen kender de ældre, stå for lægedækningen af pladserne.   👉 Og lad så resten af ansvaret blive hos os i kommunerne, der har bedst forstand på den nære omsorg og pleje.   Vi håber, at Christiansborg vil lytte til kommunernes opfordring og ikke centralisere yderligere❗ (📸: Helsingør Kommune, Odder Kommune og Sønderborg Kommune)

De danske beredskabers økonomi halter langt efter resten af Europa 🌊🔥 Markante investeringer i kommunernes beredskab er nødvendige! 🚨   På trods af stigende trusler fra voldsomt vejr og cyberangreb, skraber Danmark bunden, når det kommer til at investere i beredskabet.   Ifølge en ny Momentum-analyse bruger Danmark blot 0,077% af BNP på beredskaberne, hvilket er markant lavere end vores nabolande.   Til sammenligning bruger Sverige og Tyskland næsten fire gange så meget pr. indbygger.   Kenneth Muhs, der er næstformand i KL’s Klima- og Miljøudvalg, råber vagt i gevær og efterspørger, at den tryghed og sikkerhed, som danskerne har krav på, bliver prioriteret i det kommende beredskabsforlig.   💬 Danmark er det land i Europa, der prioriterer sit beredskab mindst. Hør lige den sætning. Det kan desværre mærkes, pointerer han. De kommunale beredskaber har brug for markante investeringer, hvis vi skal kunne imødekomme de trusler fra for eksempel ekstremt vejr, som venter i fremtiden. KL sender derfor en klar opfordring til regeringen om at prioritere og investere i de kommunale beredskaber, så vi kan møde fremtidens udfordringer! Læs meget mere om historien hos Momentum, hvor også formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen udtaler sig.   Du finder linket i kommentarsporet 👇

🌍🏆 KL's Klimapris 2025 - nu åbner vi for indstillinger! Hvert år hylder KL’s Klimapris en kommunal indsats, der har gjort en forskel for klimaet og viser, hvordan kommuner går forrest i klimakampen. Og fra den 22. oktober kan kommuner nu indstille de projekter, som netop bidrager til den grønne omstilling og inspirerer til klimahandling i hele landet. 🎥 Se med her for at høre, hvad det har betydet for Assens Kommune at vinde KL’s Klimapris 2024 for deres effektive model til at udtage landbrugsjord. En model, som er baseret på dialog og samarbejde. 🔗 Skal jeres kommune vinde prisen næste år? Så kan I frem til den 17. januar indstille jeres projekt via linket og læse mere om KL’s Klimapris her: https://lnkd.in/dHPHv85p Klimaprisen uddeles på KL’s Klima & Miljø Topmøde i Aalborg den 24.-25. april 2025.