Styrelsen for Patientsikkerheds coverbillede
Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed

Offentlige myndigheder

Kobenhavn S, Capital Region 44.564 følgere

Vi arbejder for et trygt sundhedsvæsen

Om os

Styrelsen for Patientsikkerheds vision er et trygt sundhedsvæsen. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsenet – både for patienter og sundhedspersoner. Vi udsteder bl.a. autorisationer til sundhedsvæsenets 19 forskellige faggrupper og sikrer, at de opfylder de kvalitetskrav, som vi i Danmark stiller til vores sundhedspersoner. Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner. Vi yder sundhedsfaglig og sundhedsjuridisk rådgivning til sundhedsvæsenets aktører. Vi rådgiver kommuner, regioner og andre myndigheder i bl.a. miljøsager. Vi foretager retslægelige ligsyn sammen med landets politikredse. Vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet og meget mere. Vi er ca. 330 medarbejdere og har herudover tilknyttet en række sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.

Websted
https://www.stps.dk
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
201-500 medarbejdere
Hovedkvarter
Kobenhavn S, Capital Region
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2015
Specialer
Sundhed, Patientsikkerhed, Sundhedsberedskab, Autorisation, Tilsyn, Læring og EU-sygesikring

Beliggenheder

  • Primær

    Islands Brygge 67

    Kobenhavn S, Capital Region 2300, DK

    Se ruten
  • Adelvej 34

    Fredericia, South Denmark 7000, DK

    Se ruten
  • Falstersvej 10

    Randers SV, Midtjylland 8940, DK

    Se ruten
  • Amtmansbrekkan 6 FO-100

    Thorshavn, 100, FO

    Se ruten

Medarbejdere hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Opdateringer

  • Opstartstilsyn klædte 629 nye behandlingssteder på til arbejdet med patientsikkerhed Vores sundhedsfaglige opstartstilsyn har til formål at bidrage til, at nye behandlingssteder får en god start og dermed styrke patientsikkerheden gennem forebyggelse. På opstartstilsynet har vi sammen med behandlingsstedets ledelse en dialog om de forhold, der er vigtige for patientsikkerheden på behandlingsstedet. Vi oplever rigtig stor tilfredshed hos behandlingsstederne med tilsynet og vores rådgivning. På opstartstilsynene drøfter vi emner som: 🔹 Journalføring 🔹  Medicinhåndtering 🔹  Patientens ret til selvbestemmelse og informeret samtykke, særligt ved behandling af børn og unge. Opstartstilsynene var i 2023 og 2024 fordelt på en lang række forskellige typer af behandlingssteder, hvoraf fysioterapiklinikker udgjorde den største del med 179 opstartstilsyn. Vi har netop udgivet en erfaringsopsamling fra opstartstilsynene, den kan du finde på vores hjemmeside.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Oplev hverdagen som tandlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed Vi er en styrelse med mange faggrupper under samme tag. En af dem er vores tandlæger, der rådgiver og fører tilsyn med tandklinikker i hele landet. Tandlægebladet har fulgt vores dygtige tandlæge Sara Schrøder, der i det seneste nummer af Tandlægebladet fortæller, hvordan en hverdag som tilsynsførende tandlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed ser ud, både når hun er ude på tilsyn og bag skrivebordet på Islands Brygge. Se link til artiklen i kommentarfeltet.

  • For mange patienter med demens får antipsykotisk medicin – men tæt samarbejde mellem læger og plejepersonale kan være med til at bringe forbruget ned. Når man behandler med antipsykotisk medicin, skal man planlægge behandlingen, så den tager højde for den enkelte patients behov og symptomer, og løbende tage stilling til, om behandlingen skal fortsætte. Selv kortvarig behandling med antipsykotisk medicin kan nemlig give bivirkninger, som kan være særligt alvorlige for personer med demens. I 2023-24 udførte vi i alt 104 sundhedsfaglige tilsyn med fokus på brugen af antipsykotisk medicin til patienter med demenssygdom på plejehjem. Her erfarede vi, at plejehjem, der havde et tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige læge, opnåede de bedste resultater med at begrænse brugen af antipsykotisk medicin. Vi har samlet resultater og observationer fra tilsynene med demens og antipsykotika i en erfaringsopsamling, som du kan hente på vores hjemmeside. Hver femte borger med demenssygdom får antipsykotisk medicin, og forbruget har ligget stabilt i flere år. Derfor er det er det et mål i Den Nationale Demenshandlingsplan fra 2025, at forbruget af antipsykotisk medicin til personer med demens skal halveres.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • For mange behandlingssteder mangler sikre arbejdsgange for behandling med insulin Insulin er et risikosituationslægemiddel, og forkert dosering kan have alvorlige konsekvenser for patienterne. Derfor er det vigtigt, at plejehjem, hjemmepleje og bosteder har en patientsikker praksis for behandling med insulin. I 2023 og 2024 gennemførte vi i alt 245 sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder i plejesektoren og på bosteder, hvor personalet håndterer insulin for borgere med diabetes. Resultaterne viser, at selvom mange behandlingssteder har arbejdet systematisk med at forbedre deres arbejdsgange behandling med insulin, er der stadig plads til forbedring. Tilsynene med insulinbehandling havde især fokus på om: ✅ De medarbejdere, der håndterede insulin, havde adgang til de nødvendige oplysninger om den enkelte patient og den aktuelle behandlingsplan. ✅ Der var en sikker praksis for at give den rigtige dosis og for at reagere korrekt på for højt eller for lavt blodsukker hos patienterne. Du kan se resultater og observationer fra tilsynene i vores erfaringsopsamling på vores hjemmeside.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • SYGEPLEJERSKE, SE VORES WEBINAR OM DIT VIRKSOMHEDSOMRÅDE Nu kan du se eller gense vores webinar om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde, som vi afholdt den 24. januar 2025. En ny faglig vejledning beskriver rammerne for de forbeholdte opgaver, som sygeplejersker må udføre på eget initiativ og ansvar. Derfor afholdt vi et webinar, hvor Charlotte Kern, Oversygeplejerske og Helle Borg, Chef for vores Enhed for Sundhedsjura blandt andet fortalte om reglerne for det nye virksomhedsområde og besvarede gode spørgsmål fra de mange deltagere. Webinaret kan ses på vores hjemmeside. Se link i kommentarfeltet

  • I Styrelsen for Patientsikkerhed yder vi sundhedsfaglig rådgivning til kommuner og regioner i miljøsager. Vi kommer ofte vidt omkring, og i dag har det handlet om larver: Man har i egetræer i Odense Kommune fundet den nyopdagede egeprocessionsspinder, som er en larveart. Larven kan give kløe og udslæt i huden samt irritation af øjne og luftveje, hvis man kommer tæt på dem. Overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, fortalte i dag til TV2, hvordan du skal forholde dig til larverne og deres reder, samt hvad du skal gøre, hvis du oplever symptomer på kontakt til larverne: 👉 Du skal undgå kontakt med larver, døde som levende, deres reder og vegetation omkring dem. 👉 Ved kontakt med larverne eller deres reder skal du skylle huden grundigt, tage et bad og vaske dit tøj ved mindst 60 grader. Skyl øjnene ved øjenirritation. 👉 Oplever du kraftige symptomer eller vejrtrækningsbesvær efter kontakt med larverne, anbefales det at søge lægehjælp Læs mere på Odense Kommunes hjemmeside.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • SYGEPLEJERSKE, KENDER DU DIT NYE VIRKSOMHEDSOMRÅDE? Deltag i vores webinar på fredag den 24. januar, og bliv klogere på sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde. En ny faglig vejledning beskriver rammerne for de forbeholdte opgaver, som sygeplejersker må udføre på eget initiativ og ansvar. Derfor afholder vi et webinar, hvor vi blandt andet kommer ind på, i hvilke situationer en sygeplejerske selvstændigt kan sætte undersøgelser og behandlinger i gang, og hvad sygeplejersken skal være opmærksom på i forbindelse med de enkelte forbeholdte opgaver. HVORNÅR? Fredag den 24. januar 13-14.30 HVOR? Online via Teams, tilmelding på vores hjemmeside Webinaret er gratis, og hvis du ikke har tid på fredag, så meld dig til alligevel, så modtager du en mail fra os, når vi har lagt optagelsen på vores hjemmeside.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ER DU KLÆDT PÅ TIL FRAVALG AF GENOPLIVNINGSFORSØG? Fra i dag kan alle habile borgere over 60 år registrere fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk. Hvad betyder borgernes nye fravalgsmulighed for dit arbejde som sundhedsperson? Få svaret på vores hjemmeside stps.dk/fravalg, hvor vi blandt andet har film, læringsmateriale og en FAQ, der vil klæde dig på til håndtere de situationer, hvor du som sundhedsperson ikke skal forsøge at genoplive en livløs borger. Og husk: Er du i tvivl? – Så genopliv!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • KENDER DU DE SEKS SITUATIONER, HVOR DU SOM SUNDHEDSPERSON IKKE SKAL GENOPLIVE? Du skal som udgangspunkt altid forsøge at genoplive, hvis du som sundhedsperson finder en livløs person, men der er undtagelser - og lige om lidt kommer der en til. Den 15. januar bliver det nemlig muligt for alle habile borgere over 60 år at registrere fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk. Har du brug for et samlet overblik over undtagelserne for genoplivning? Eller vil du vide mere om det nye fravalg? Så har vi samlet svarene til dig på vores hjemmeside, hvor du også finder forklarende film om undtagelserne i dit arbejde i enten plejesektoren, det præhospitale område, hospitalssektoren og almen praksis. Materialet kan også være relevant for dig, hvis du arbejder i et andet område.

  • HVAD SKER DER, NÅR DU BRUGER DET BLÅ EU-SYGESIKRINGSKORT I 🇪🇺? Når du gør brug af det blå EU-sygesikringskort i et andet EU-/EØS-land, er det sektionsleder Anne Maj Fromholt og hendes team i enheden EU-sygesikring i Styrelsen for Patientsikkerhed, der sørger for, at der bliver betalt for den behandling, du har modtaget. På samme vis sørger Anne og hendes team for at opkræve et andet EU-medlemsland, hvis en af deres borgere kommer til skade og modtager sygebehandling i Danmark. Det er en udveksling, der kun kan løses gennem dialog og godt samarbejde mellem myndighederne på tværs af EU-/EØS-landene. Anne har netop været i Bruxelles til et af de halvårlige møder i EU’s Revionsudvalg for sundhedsbehandling for at drøfte udbetalingerne mellem EU-medlemslandene. ”Der er stor forskel på reglerne for offentlig behandling i det danske sundhedsvæsen og sundhedssystemerne i resten af EU-landene. Når du rejser med det blå EU-sygesikringskort, skal du derfor være opmærksom på, at du kun kan få offentlig behandling på samme vilkår, som borgerne i det pågældende land. Vil du undgå udgifter, som du selv skal afholde, kan du derfor minimere risikoen ved at tegne en privat rejseforsikring”, siger Anne. Anne Maj Fromholt vil som styrelsens repræsentant få ansvaret for mødet i EU’s Revisionsudvalg i efteråret 2025 i forbindelse med, at Danmark overtager EU-formandskabet. #EUsygesikring #patientsikkerhed

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider