
Gennemse dine fotos i Fotos på Mac
Du kan se dine fotos organiseret på forskellige måder og gennemse dine fotos efter det tidspunkt, de blev taget.
Om organisering af fotos og videoer i Fotos
I appen Fotos på din Mac kan du let gennemse dine fotos ved at bruge indholdsoversigten i venstre side af Fotos-vinduet. Klik på et emne i indholdsoversigten for at se fotos organiseret på forskellige måder.
Bibliotek: Gennemse dine fotos og videoer efter deres optagelsestidspunkt. Hvis du bruger Delt iCloud-fotobibliotek, kan du gennemse dit personlige bibliotek, dit delte bibliotek, eller begge. Se Gennemse dine fotos efter dag, måned eller år.
Minder: Se samlinger af fotos og videoer, der automatisk er skabt til dig med musikledsagelse. Se Se minder.
Personer og kæledyr: Gennemse dine fotos ud fra de personer og kæledyr, Fotos har genkendt. Se Find og identificer fotos af personer og kæledyr.
Steder: Gennemse efter de lokaliteter, hvor dine fotos blev taget. Se Find fotos efter lokalitet.
Album: Se album, du har oprettet eller delt. Nogle album oprettes automatisk for at organisere dine fotos efter kategori, f.eks. Medietyper. Se Opret et smart album.
Gennemse dine fotos efter dag, måned eller år
Du kan gennemse fotos i dit personlige bibliotek, dit delte bibliotek eller begge. Gennemse dit personlige bibliotek og dit delte bibliotek ved at vælge Vis > Begge biblioteker.
Klik på Bibliotek i indholdsoversigten i appen Fotos
på din Mac.
Klik på en af følgende muligheder på værktøjslinjen:
År: Gå hurtigt til et bestemt år i fotobiblioteket.
Måneder: Se fotos grupperet efter måned og organiseret efter den dag eller den lokalitet, hvor de blev taget.
Dage: Se fotos, der er taget samme dag.
Alle fotos: Se alle dine fotos og videoer i samme størrelse i kronologisk rækkefølge.
Dobbeltklik på en dag, en måned eller et år for at se de fotos, de indeholder.
På et pegefelt kan du knibe udad eller indad på dagen, måneden eller året.