Skolernes Erhvervsdag – vil din virksomhed være med? Den 11. juni får alle 7. klasser i København mulighed for at opleve arbejdsmarkedet på nært hold, når virksomheder åbner dørene for dem. Det kræver kun en formiddag – men kan gøre en livslang forskel! Mejlshede Låse, Føtex Carlsberg Byen, Scandic Sydhavn og Øens Murerfirma fortæller, hvorfor de allerede er med – og hvorfor andre virksomheder også skal gribe muligheden. Vil din virksomhed også tage imod en gruppe nysgerrige elever? 📅 Tilmeld jer senest d. 9. april 📌 Læs mere og tilmeld dig via link i kommentarsporet.
Københavns Kommune
Offentlige myndigheder
København V, Denmark 69.346 følgere
https://www.kk.dk/privatlivsrettigheder
Om os
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse. Find dit næste job her eller på www.kk.dk/job På vores karrieresite www.kk.dk/job kan du bl.a. se alle vores ledige stillinger og tilmelde dig vores jobagent. Her kan du også læse om vores medarbejdergoder.
- Websted
-
http://kk.dk
Eksternt link til Københavns Kommune
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- Over 10.001 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København V, Denmark
- Type
- Statslig myndighed
Beliggenheder
-
Primær
Rådhuset
København V, Denmark 1599, DK
Medarbejdere hos Københavns Kommune
Opdateringer
-
Kom og få værktøjerne til at gøre din restaurant eller café grønnere ♻️ Til arrangementet møder du Dorte Juhl Østergaard, som bl.a. ejer restauranterne Almanak og RADIO. Hun deler ud af sin mangeårige erfaring med bæredygtighed i fødevarebranchen og giver dig værktøjer, du kan tage med hjem og bruge med det samme. Du får: 💚 konkrete redskaber til at integrere grønne løsninger i madlavning, indkøb, spild og menuplanlægning 💚 indblik i fremtidens fødevaretrends 💚 forståelse for, hvordan bæredygtighed påvirker dine gæsters valg, og hvordan du tilpasser dig markedets udvikling 💚 pudset dine gode ideer af, så din restaurant eller café er rustet til at tage næste skridt mod en grønnere hverdag. 📍 Arrangementet afholdes i Café b på Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby. Der er et begrænset antal pladser. Tilmeld dig senest d. 26. marts lige her: https://lnkd.in/dpXKwqa3 #grønomstilling #fødevaretrends #KøbenhavnsErhvervshus
-
-
Nu kan frivillige organisationer søge midler til frivilligt socialt arbejde i København 👇 Københavns frivillige kræfter og civilsamfundsorganisationer kan få en hjælpende hånd med midler, der kommer en bred målgruppe til gode - lige fra socialt udsatte børnefamilier og ensomme unge til mennesker med et handicap eller psykisk sygdom. Måske kender du en organisation eller frivillig forening, som vil være oplagt til at søge puljerne? Vi skal modtage ansøgningerne senest fredag den 2. maj kl. 12.00. Du kan læse mere om § 18 midler og julestøtte, og hvordan du søger her: https://lnkd.in/d3-xRNC8
-
-
”De dage, hvor jeg går hjem fra skolen med en fed følelse, er de dage, hvor jeg ikke bare har undervist, men har gjort en forskel for et barn. Den følelse bliver man afhængig af.” Joachim er oprindeligt uddannet journalist, men henimod slutningen af uddannelsen fandt han ud af, at det ikke er en branche for ham. Derfor har han valgt en anden vej for sit arbejdsliv, og nu underviser han blandt andet 8. klasse på Vibenshus Skole i dansk 👨🏫 Samtidig læser han til meritlærer, som er en læreruddannelse, der tages på deltid ved siden af arbejdet som skolelærer. ”Da jeg startede som vikar her på skolen, var det bare en sidegesjæft. Jeg var lige blevet færdig med journalistuddannelsen og arbejdede som fodboldtræner på skæve tidspunkter. Men jeg opdagede hurtigt, at det også er vildt fedt at arbejde med børn i den her sammenhæng, så da jeg sagde op i fodboldklubben, var det oplagt at begynde og arbejde fuldtid her,” fortæller Joachim. Joachim fortryder ikke, at han først har taget en journalistuddannelse, for det har givet ham rigtig meget – ikke mindst livserfaring 🌀 ”Jeg har altid elsket at skrive. Det gør jeg stadig. Men på fodboldbanen og her på skolen fandt jeg ud af, at min passion for børnene er endnu større. Ikke to dage er ens, og det elsker jeg. Jeg har ikke tidligere overvejet at blive skolelærer, men det burde jeg måske have gjort. I skolen elskede jeg at skrive stil og var god til diktat, og mine forældre arbejder også med børn og unge.” Arbejdet som lærer satte mange tanker i gang om Joachims egen skolegang 🙋 ”Jeg havde nogle rigtig fede lærere, som så og forstod mig og gjorde det fedt for mig at gå i skole. Da det gik op for mig, at jeg kan blive det samme for mine elever, fik jeg blod på tanden. Det er det, som driver mig i mit arbejde”. En anden drivkraft for Joachim er at blive klogere og få ny viden, og netop det får han ved at læse til meritlærer ved siden af arbejdet på skolen 📖 ”Det er virkelig fedt, når arbejde og uddannelse går op i en højere enhed, og dét, jeg lærer på studiet, kan overføres til mit arbejde med eleverne. Når man læser til meritlærer, er hver dag en slags praktik,” siger Joachim. Og selvom det betyder noget for Joachim at få en læreruddannelse og blive dygtigere, så er det i sidste ende hos børnene, han lægger den største energi. ”Jeg så engang et citat, som jeg stadig læner mig op ad. Every kid deserves a champion. For mig er det at være lærer ikke kun at undervise. Det handler om at ville gå igennem ild og vand for de her børn og at få lov at opleve deres smil og glæde til gengæld. Det motiverer mig hver dag.” #ansigtkbh - mød en medarbejder i kommunen
-
-
🌊Sammen om Øresund!🦀 I København arbejder vi for en bæredygtig fremtid for Øresunds værdifulde økosystemer sammen med 25 andre danske og svenske kommuner.🐟 Derfor deltager vi i konferencen Sammen om Øresund i Helsingborg den 9. april. Du kan også komme med! På konferencen kan du i oplæg, workshops og paneldebatter møde førende eksperter, politikere og beslutningstagere fra hele Øresundsregionen. 📋Se det fulde program og tilmeld dig på www.sammenomoresund.org. Konferencen arrangeres af Øresundsvandsamarbejdet og markerer 30-års jubilæet for dette stærke samarbejde om Øresund 🤝 Foto: Ursula Bach #bæredygtig #miljø #øresundsvandsamarbejdet
-
-
Forberedelserne til Skolernes Erhvervsdag er i fuld gang! Vi har været ude og lave optagelser hos nogle af de virksomheder, der allerede har sagt ja til at få besøg af byens 7. klasser den 11. juni, når vi for første gang afholder Skolernes Erhvervsdag i København. Din virksomhed kan stadig nå at være med! Skynd dig at tilmelde din arbejdsplads inden den 9. april✨ Vi har besøgt alt fra supermarked og hotel til et murerfirma og en låsesmed, hvor medarbejdere har fortalt og vist, hvilke opgaver eleverne kan glæde sig til at prøve kræfter med. Videoerne skal give eleverne en forsmag på, hvad de kan opleve, når de inden længe skal på virksomhedsbesøg rundt i byen. Vil du være med til at åbne dine døre for byens unge den 11. juni? Det er en unik mulighed for at vise din arbejdsplads frem og inspirere fremtidens kollegaer. Det kræver kun en formiddag – men kan gøre en livslang forskel. Skal din virksomhed være med? ⬇️ Læs mere og tilmeld din virksomhed inden den 9. april via link i kommentarsporet ⬇️
-
-
Hvorfor skal du som butik, café eller virksomhed være med til at fejre Copenhagen Sprint? Det giver butiksbestyrer Niki et bud på i videoen nedenfor ⬇️ Ligger du også i første parket til ruten? Eller vil du være med til at fejre en folke- og cykelfest i verdensklasse? Så skal du da ha’ fingrene i det nye Copenhagen Sprint City Dressing Toolkit! På tirsdag holder vi et webinar, hvor vi fortæller, hvordan du som erhvervsdrivende, virksomhed, restauration, cafe, hotel, museum eller noget helt syvende kan deltage i fejringen af Danmarks nye store World Tour cykelløb via stemningsskabende udsmykning. Hop ind og tilmeld dig webinaret her – og ta’ gerne din nabo med 😉 https://lnkd.in/dgwEbfSV Ses vi på tirsdag? Læs mere om Danmarks nye cykelløb, og se den fulde rute her: www.copenhagensprint.com Copenhagen Sprint Dansk Erhverv
-
Om 100 dage ruller Danmarks nye World Tour-cykelløb Copenhagen Sprint afsted for allerførste gang! Vil du gerne være del af cykelfesten og har en facade, et vindue eller en væg på ruten, så har Københavns Kommune udviklet et City Dressing Toolkit, så du kan udsmykke det i løbets farver! Toolkittet består af en række grafiske materialer med alt fra plakater til flag og vinduesklæb, som er gratis at downloade. Materialerne er skabt til erhvervsdrivende, butikker, organisationer og museer langs ruten, så vi sammen skaber et brag af en cykel- og folkefest! Find det på www.copenhagensprint.com Bag cykelløbet står Danmarks Cykle Union, Sport Event Danmark, Wonderful Copenhagen, staten, Roskilde Kommune og Københavns Kommune og partnerkredsen løfter i dag sløret for den endelige rute for Copenhagen Sprint. Løbet begynder i Roskilde og kører igennem ni byer på Sjælland, inden rytterne slutter med en hæsblæsende rundstrækning på 11 km i Københavns gader. Se hele ruten på https://lnkd.in/dKktAAyy Copenhagen Sprint Frederikssund Kommune Egedal Kommune Hillerød Kommune Fredensborg Kommune Allerød Kommune Furesø Kommune Ballerup Kommune Rødovre Kommune Frederiksberg Kommune Roskilde Kommune
-
Nu kan tomme pizzabakker sorteres i beholderen til pap i København 🚮 Sidste år blev 650 tons pizzabakker sorteret som restaffald. De store mængder pap kan nu blive genanvendt, hvis det sorteres i beholderen til pap ♻️ Vi har lavet et pilotforsøg for at teste mulighederne for at genanvende pizzabakkerne. Testen har vist, at pizzabakker godt kan genanvendes på trods af lidt dressing, olie og tomatsovs. De skal blot være tømt for madrester og pizzaskorper. Pizzabakkerne bliver genanvendt som papfibre i nye produkter – fx til nye æggebakker, puslespilsbrikker og pizzabakker til frysepizza 📦 I 2023 blev der indsamlet 8.837 tons papaffald i hele Københavns Kommune, hvilket gav en besparelse på 5.517 tons CO2 sammenlignet med produktion af nyt pap. Det svarer til, at man kan producere 14,9 mio. nye flyttekasser. Og det tal kan blive endnu højere, når pizzabakker sorteres som pap. Sorterer man sidste års 650 ton pizzabakker som pap i stedet for restaffald, kan man producere cirka. 1 million flyttekasser ekstra. I Københavns Kommune har vi en målsætning om 60 % reel genanvendelse af husholdningsaffald inden 2030.
-
-
Har du lagt mærke til prikkerne i byen? 🕳️🕳️🔍 De bliver flere og flere. København skal være en levende by, og vi elsker at sidde på udeserveringer i al slags vejr. Men der skal også være plads til at komme frem på byens fortove. Både for dem i kørestol, dem der ser dårligt, folk med barnevogne og for alle andre 🧑🦽➡️🧑🦯➡️ Og det er ikke altid lige nemt. Derfor opmærker vi i 2025 byens udeserveringer med små grå prikker i termoplast, som vi smelter ned i fliserne rundt om det areal, som caféerne og restauranterne må bruge til deres udeservering. På den måde bliver det tydeligere for dem at se, hvor de må stille deres borde og stole. Opmærkning af udeserveringerne er bare et af de tiltag, der sidste år blev besluttet for at forbedre fremkommeligheden i København for alle os, der færdes i byen – også for borgere med synshandicap eller begrænset førlighed. Samtidig giver det restauratørerne mere præcise rammer og lige vilkår for deres udeserveringer. Vores anlægsfolk er hurtige med brænderen, men der er mange udeserveringer i de forskellige bydele i København, så arbejdet med opmærkning vil tage det meste af 2025.