Teknologisk Institut

Dele fra 12 forskellige typer af hårde hvidevarer lå spredt i laboratoriet, da TV2 besøgte os i går. Vi er nemlig i gang med at undersøge, hvordan vi kan gøre ressourcespildet mindre ved at forlænge levetiden på fx køleskabe og opvaskemaskiner. 💡I dag udskiftes hårde hvidevarer typisk efter bare 6-8 år, mens levetiden i 1990'erne var 10-12 år. 🎥 Måske så du Andreas og Maria fra Teknologisk Institut i TV2 Nyhederne i går aftes? Her fortalte Andreas om vores nye projekt, hvor vi skal udvikle et Ecovalg-værktøj, der kan hjælpe med at træffe mere klimabevidste valg omkring hårde hvidevarer i boliger. – Vi har brug for at ændre vores tilgang til udskiftning af hårde hvidevarer. Beslutningerne bør træffes på et veloplyst grundlag, hvor vi ikke kun ser på økonomien, men også tager højde for klimapåvirkningen, siger Andreas Egholm Kirt, projektleder fra Teknologisk Institut. ♻️ Værktøjet skal give beslutningstageren konkret indsigt i, hvornår reparation og vedligeholdelse er den bedste løsning. – Vores indledende livscyklusanalyser (LCA) viser, at der kan opnås betydelige CO2-reduktioner ved at forlænge levetiden på de eksisterende hårde hvidevarer fremfor at investere i nye produkter, siger Maria Preilev Hansen projektleder fra Teknologisk Institut. Closing Loops-projektet forener aktører fra værdikæden, herunder DEAS A/S og AKF Holding A/S fra udlejningssektoren samt SAI Danmark A/S, der bidrager med ekspertise inden for levering, service og reparation af hårde hvidevarer. Projektet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU.

Hvordan omsætter vi ambitioner om cirkulær økonomi til konkrete resultater i virksomhedernes daglige drift? ♻️ Lige nu får virksomheder hjælp til at implementere praksisnære initiativer, der styrker deres forretning i en tid, hvor efterspørgslen på cirkulære løsninger vokser. I projektet 'Cirkulær Forretning – realisering af cirkulære løsninger' tilbyder vi sammen med en række stærke partnere og Industriens Fond skræddersyede forløb. Her kan virksomheder udvikle, teste og implementere cirkulære løsninger – uanset om det handler om smartere materialevalg, optimerede produktionsprocesser eller design af produkter, der holder længere. – Vi tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og hjælper dem med at skabe reelle forandringer i deres daglige drift. Det handler om at gøre det nemt for virksomhederne at få forretningsgevinster ud af deres investeringer i den grønne omstilling, siger Emil Sunesen, sektionsleder ved Teknologisk Institut. 💡 Projektet er også med til at skabe systemisk forandring i dansk erhvervsliv. De erfaringer og indsigter, virksomhederne opnår, bliver brugt til at påvirke rammevilkår og styrke den cirkulære omstilling på tværs af sektorer. 🔗 Læs mere om projektet i pressemeddelelsen her: https://lnkd.in/d_AhKqZ6

Country Overshoot Day 🌍 Hvordan bliver vi mere cirkulære? Hvis alle levede som danskerne, løb jorden tør for ressourcer i dag.   – Danmark er kun 4 % cirkulær. Hver indbygger bruger i gennemsnit 24,5 tons nye materialer om året. Det gør danskernes forbrug mere end tre gange højere end det forbrug af materialer, som kloden kan kapere og regenerere – som er anslået til otte tons per person, siger Mette Glavind, direktør for Byggeri og Anlæg fra Teknologisk Institut.   💡Den gode nyhed er, at vi som nation har en masse teknologi og viden at bygge på, når vi skal finde og implementere løsninger.   – Teknologi og videndeling gennem partnerskaber er vigtigt for at få omstillingen til at ske. Men der er også brug for både pisk og gulerod i form af lovgivning, incitamenter og afgifter, som skubber til både forbrugere og erhvervsliv, så vi forbruger mindre, sparer ressourcer i produktionen og genanvender og genbruger mere, siger Sune Dowler Nygaard, direktør for Miljøteknologi fra Teknologisk Institut.   Ingen virksomhed kan få en omstilling til at ske alene. Hvert år samarbejder vi med over 10.000 virksomheder, og vi oplever heldigvis en stigende efterspørgsel på cirkulære løsninger, bl.a. inden for:   🏗️ Byggebranchen, som alene står for 31 % af Danmarks samlede ressourceforbrug. Vi samarbejder med byggeriet om nye teknologier og løsninger, der understøtter, at branchen i fremtiden opererer inden for de planetære grænser.   🚀 SMV’er, som i Closing Loops hjælp til at arbejde strategisk med at reducere deres klimaaftryk gennem cirkulær økonomi, ny teknologi og samarbejde på tværs af brancher.   ♻️ Elektronikbranchen, som i projektet CirkEL får hjælp til at udvikle elektronik med længere levetid og med fokus på design til genanvendelse.   Netop CirKEL kan du læse mere om i dette deep dive-nyhedsbrev 👇

Hvordan skaber vi en cirkulær plastproduktion i Danmark? ♻️ Svaret er bl.a. samarbejde på tværs af brancher og værdikæder. Med projektet Cirkulær Plast – en ressource til fremtidens produktion får danske SMV’er hjælp til at implementere cirkulære løsninger for plast. Sammen med førende partnere og Industriens Fond fokuserer vi på at samle viden og erfaringer, som kan omsættes til praktisk handling. – Danske SMV'er efterspørger konkret viden, samarbejde og erfaringsudveksling om cirkulær plastproduktion, så de ikke står alene om at udvikle og teste løsninger. I projektet samler og formidler vi erfaringer fra førende virksomheder og gør dem tilgængelige for SMV-segmentet, siger Sune Dowler Nygaard, direktør på Teknologisk Institut. Gennem værktøjer, metoder og et nyt Akademi for Cirkulær Plastproduktion bliver virksomhederne klædt på til at styrke deres konkurrenceevne og bidrage til den cirkulære omstilling. 📽️ Cirkulær økonomi kræver, at vi står sammen – på tværs af værdikæder og brancher. Det fortæller Sune Dowler Nygaard mere om i videoen, hvor han også kommer med sit bedste råd til virksomheder, der vil arbejde mere cirkulært. Nysgerrig på projektet? Læs mere her: https://lnkd.in/dpwgssq6

Teknologisk oprustning er vejen til et sikrere og mere konkurrencestærkt Europa. Nøglen ligger hos de europæiske Research and Technology Organisations (RTO'er, der i Danmark hedder GTS). Vi er ét af dem. Sådan argumenterer adm. direktør på Teknologisk Institut, Juan Farré, i et debatindlæg hos Science Report. Han påpeger også, at Europas konkurrencekraft og resiliens bliver styrket med 'dual use'-teknologi. Det er avancerede civile løsninger, der også kan anvendes i forsvaret og beredskabet. Det kræver en højere udviklings- og produktionshastighed sammen med evnen til at løse komplekse problemer med konkrete intelligente løsninger. Det har GTS-institutter som Teknologisk Institut årelang erfaring med. Når "tillid er den nye valuta" – som det lød på World Economic Forum i Davos for nylig – er GTS-institutternes rolle som det neutrale og tillidsfulde bindeled mellem forskningen og erhvervslivet vigtig. Det vil skabe strategisk mobilisering af Europas SMV’er. Læs det fulde debatindlæg her: https://lnkd.in/daaNRZkY

"Hvordan kan jeg bruge den samme euro fem gange?". Sådan spurgte en EU-kommisær for nylig vores adm. direktør Juan Farré. Det rammer plet på den udfordring, Europa står over for i dag: Hvordan sikrer vi, at enhver investeret euro skaber maksimal effekt på tværs af flere presserende prioriteter – fra styrkelsen af SMV'ers konkurrenceevne og forskning og udvikling til de massive investeringer, som forsvar, stærkere industrielle værdikæder og øget modstandsdygtighed kalder på? Det var højt på agendaen under et nyligt møde i Den Sorte Diamant i København, hvor vi var vært for EARTO - European Association of Research and Technology Organisations' bestyrelse – sammen med en række vigtige danske interessenter. – Det kommende EU-budget intensiverer konkurrencen om ressourcer. Vi skal sikre, at enhver euro, der investeres i forskning og udvikling, skaber konkrete resultater. Mit budskab på mødet var, at GTS-institutter som Teknologisk Institut, og de over 350 EARTO-medlemmer, er en del af løsningen ved at omsætte innovation til løsninger, der styrker Europas konkurrenceevne og selvforsyning, siger Juan Farré. En stor tak til alle deltagere (Ministry of Higher Education and Science, Danish Agency for Higher Education and Science, Danish Industry, European Commission, Tænketanken EUROPA og GTS-foreningen) for deres værdifulde perspektiver.

Et partnerskab, der har vist vejen for genanvendelse af industriplast i Danmark, er netop afsluttet. Resultaterne taler for sig selv: • Novo Nordisk har gennem partnerskab med Zirq Medical optimeret deres ReMED-program til at håndtere brugte insulinpenne, hvor op til 75% af materialerne nu kan genanvendes • Danfoss har dokumenteret, at plast fra termostater helt tilbage fra 1979 kan genanvendes med minimalt tab af materialeegenskaber • Grundfos har sammen med Trebo udviklet metoder til at opnå ultra-rene plastfraktioner fra komplekse produkter • Coloplast har testet nye veje til genanvendelse af både produktionsaffald og brugte medicinske produkter 👉 En central læring fra partnerskabet: Selv komplekse industriprodukter kan genanvendes, når de rette kompetencer bringes i spil. Men det kræver samarbejde på tværs af værdikæden – fra produktdesign til affaldssortering og genanvendelsesteknologi. – Når industrigiganter som Novo Nordisk, Grundfos, Danfoss og Coloplast vælger at gå sammen om at øge genanvendelsen af deres produkter, så vidner det om, at opgaven er for kompleks til, at de kan gøre det på egen hånd. Men samtidig er viljen til stede. Nøglen ligger i de brede partnerskaber på tværs af brancher, hvor vi både kan gøre hinanden klogere, afsøge nye samarbejder og skabe fremtiden sammen, fortæller Helle Svendsen, ekspert i cirkulære partnerskaber hos Teknologisk Institut. Teknologisk Institut har ledet CIP-partnerskabet og været teknologisk videnspartner. Tak til de andre partnere: GRUNDFOS, Danfoss, Novo Nordisk, Coloplast, F&H Group A/S, Trebo, Zirq Solutions, MAKEEN Energy A/S (Makeen EnviroTech), Crossbridge Energy A/S, Topsoe, Aarhus Universitet, DTU - Technical University of Denmark, GEMINOR, Marius Pedersen A/S og BASF. 📽️ Se videoen, hvor Helle Svendsen fortæller om, hvorfor cirkulær økonomi er vigtigere end nogensinde, og få et konkret råd med på vejen. Læs også mere om CIP og resultaterne af partnerskabet: https://lnkd.in/db5w7VhP

Skibsfarten sætter kurs mod lavere emissioner🚢 Et solidt datagrundlag skal være anker for at optimere drift og minimere miljøpåvirkningen. Vi er med på broen, når det gælder udvikling af konkrete løsninger til industrien. Som en del af CLEANSHIP installerer vi nu en avanceret Black Carbon-sensor på Uni-Tankers A/S’ skib Falstria Swan. – Den maritime sektor efterspørger konkrete løsninger, der kan gøre en reel forskel. Ved at anvende præcise emissionsdata skaber vi et fundament for mere effektive tiltag, der kan understøtte både regulering og forretningsoptimering, siger Julie Tølbøl Rasmussen, seniorprojektleder på Teknologisk Institut. Sensoren, som er udviklet i samarbejde med Green Instruments, leverer realtidsmålinger af emissioner under faktiske sejladsforhold. Teknologien muliggør et helt nyt niveau af indsigt, der kan drive strategiske beslutninger på tværs af industrien. 💡Når sensoren er fuldt implementeret, vil den indsamlede data danne grundlag for analyser af forskellige teknologier og brændstoffer. Målet er at give industrien de nødvendige værktøjer til at navigere i en tid med øgede krav og nye muligheder. Vil du følge udviklingen? Læs mere her: https://lnkd.in/dmSCd6-D Project CLEANSHIP er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Uni-Tankers A/S, Danske Rederier og Danske Maritime (Danish Maritime) og Green Instruments Det er støttet af MUDP under Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Vores køretøjer forurener langt mere, end hvad øjet kan se 🚗💨 Hver dag sender bremser, dæk og vejbaner usynlige partikler ud i luften – partikler, der påvirker vores helbred, men som sjældent bliver overvåget. Derfor sætter vi nu hele transportens aftryk på luftkvaliteten under lup 🔍 I 10 europæiske byer overvåger vi emissioner i realtid for at forstå deres effekt på folkesundheden og vurdere, om den nuværende lovgivning er tilstrækkelig. – I MI-TRAP viser vi, hvordan teknologi kan gøre usynlige forureningskilder synlige og indsamle data, der gør en forskel for vores luftkvalitet. Luftforurening stopper ikke ved landegrænser, og derfor er det vigtigt, at samarbejdet er internationalt, siger Francesco Cappelluti, ekspert i ren luft og konsulent på Teknologisk Institut. Teknologisk Institut udvikler avancerede måleinstrumenter, der registrerer ultrafine partikler, black carbon og andre skadelige transportrelaterede stoffer. Med bedre data kan vi tage mere målrettede beslutninger og skabe løsninger, der virker i praksis. For nylig drog vi mod Berlin for at mødes med vores europæiske samarbejdspartnere. Formålet var at dele viden og styrke indsatsen på tværs af landegrænser - for at sikre en fremtid med renere luft og sundere bymiljøer. MI-TRAP samler en bred vifte af førende europæiske forskningsinstitutioner, myndigheder og teknologipartnere – herunder NCSR "DEMOKRITOS", AMARANTHUS og Technical University of Munich. Projektet er finansieret af EU’s Horizon Europe-program. 👉 Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/d6Cij9DV. 

Vedvarende og pålidelig energi i Ghana 💚⚡️Knap 600 millioner mennesker i Afrika lever uden adgang til stabil elektricitet. Uden strøm fordærver mad, virksomheder har svært ved at udvikle sig og hospitaler kæmper med at opretholde driften. Teknologi er en del af løsningen. Derfor er vi draget mod Ghana i regi af projektet AfricaEnergyParks. Her fokuserer vi bl.a. på intelligente mikro-elnet, der kombinerer el fra solenergi og biomasse med batterilagring og digital styring, så energien bliver stabil og tilgængelig hele døgnet. Systemerne kan fungere selvstændigt eller kobles til større netværk. Med IoT-baseret overvågning kan vi nå i mål med stabil strømforsyning til vandpumper, kølesystemer, småindustri og private husholdninger. – Microgrids er modulære og sikrer en hurtig, driftssikker og omkostningseffektiv strømforsyning fra solenergi og biomasse. De stabiliserer elnettet, muliggør energilagring til aftenbrug og optimerer distributionen for maksimal udnyttelse. Derudover skaber de lokale arbejdspladser inden for installation, drift og vedligeholdelse, siger Lars Overgaard, centerprojektleder på Teknologisk Institut. I Jang i Ghana har vi nu taget et vigtigt skridt mod stabil strømforsyning. Ved en traditionel Durbar-ceremoni har områdets ledere officielt godkendt projektet og overdraget to områder til energiparken. Nu tester vi løsningen i praksis og arbejder på at opskalere modellen, så den kan anvendes i flere regioner. AfricaEnergyParks er et samarbejde mellem Aarhus University, Norwegian University of Science and Technology (NTNU), Africa GreenTec, Ministry of Energy in Ghana og flere partnere. Projektet er finansieret af Horizon Europe.