Erhverv Sjælland

DSV - Global Transport and Logistics har netop gennemført det største opkøb i deres historie 🚛💥 Med købet af det tyske DB Schenker for 107 milliarder kroner, tager DSV nu titlen som verdens største logistikvirksomhed. 🌍📦 Men opkøbet er ikke uden risici – især fordi integrationen af DB Schenkers store vejtransportforretning kan blive en udfordring sammenlignet med tidligere opkøb, mener Morten Holm Enggaard, senioraktieanalytiker i Jyske Bank. Sammen med Mikkel Emil Jensen, senioraktieanalytiker i Sydbank, peger han desuden på, at DSV nu er så store, at fremtiden for mulige opkøb snævre gevaldigt ind, hvilket er en udfordring for DSV's overordnede strategi. Artikel i kommentarsporet. 👇

🙋♂️ "Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg kunne tage Racoon hertil, men nu ... jeg har haft drivkraften og vidst, hvad der var rigtigt og forkert, men den fornemmelse har jeg ikke mere. Den har jeg mistet." Sådan siger Thomas Rodenberg, stifter og direktør i Racoon. I juli måned besluttede han at fyre sig selv og søger nu en afløser, der har den fornemmelse, han selv har mistet. I en tid, hvor præsidenter og fondsformænd måske bliver siddende længere tid, end hvad der gavner, lød det som et friskt pust. 🍃 Jeg tog derfor til Racoon Rengøring & Ejendomsservices hovedsæde i Rødovre for at skrive den historie. Som erhvervsjournalist besøger jeg en del virksomheder og har ofte en idé om, hvad jeg kan forvente. Men Racoon gjorde mine forventninger til skamme. 🎢 Bag den dødkedelige facade gemte sig nemlig lidt af et tivoli. 🎉 Morgenmad á la carte til alle ansatte, en udviklingsafdeling med avancerede 3D-printere, en salgsafdeling fyldt med hunde 🐕, en bar, bedre udrustet end de fleste beværtninger 🍻, og et podcaststudie, hvor kendte som Mick Øgendahl, Ghita Nørby og Ole Henriksen har været gæster. 🎤 Derfor endte jeg også med at fortælle historien om Racoons særlige kultur, som Thomas har været medskaber af og samtidig har et stort ejerskab over. Men nu hvor han stopper, er han så også klar til at lade en anden (re)definere den kultur? 💼 Han kan godt acceptere at skære festbudgettet fra en halv million til 300.000 og reducere antallet af store fester fra 12 til 6, men det bliver svært, hvis hans afløser vil begynde at skære på Mars-barerne og de gratis sodavand til de ansatte. 🍫🥤 Jeg håber, I vil læse de to artikler om Racoon. Forhåbentlig kan det inspiration og perspektiv, der hvor du selv arbejder eller er leder. Links i kommentarsporet. 👇

Har du tænkt over, at Netto og andre dagligvarehandler sætter et klistermærke på produkter, hvor der står ’købt i Netto’? 🛒 Det er nemlig ikke en dårlig reklame, men et af mange tiltag butikkerne har taget i brug for at forebygge butikstyverier. 🚨 De sidste år er antallet af butikstyverier eksploderet. Det gælder også på Sjælland, hvor der fra 2022-2023 var en stigning på 44 procent. 📈 Tal for 2024 tyder på, at antallet kommer til at vokse yderligere i år. Samtidig er der en anden kedelig tendens, som Netto-klistermærket også er et eksempel på. Tyverierne bliver mere organiseret, prisen for hvert tyveri stiger, og en tredjedel af personerne, der dømmes for butikstyveri, har mindst 10 andre strafferetlige sanktioner på samvittigheden. Derfor er tiltag som Netto-klistermærket også et forsøg på at forebygge videresalg af varer, som stjæles. Andre tiltag tæller butiksdetektiver, aflåste fødevarer og øget overvågning. 🔒📹 Alt sammen noget, der kræver tid og koster penge. Hertil kommer et årligt tab på 2 milliarder kroner i vareværdi, som ifølge DSK - De Samvirkende Købmænd er et konservativt skøn. 💸 Spar-købmanden Dennis Kure Laustsen anslår, at han mister omkring en halv million kroner om året – bare for tabte varer. Samtidig er han efterladt med en følelse af afmagt. Det kan godt være, at butikstyvene dømmes en bøde, men de kommer jo bare igen og igen, fortæller han og efterspørger, at politikerne kommer på banen. ⚖️ Heatmappet viser udviklingen i butikstyverier i Kalundborg Kommune, som meget godt illustrerer, hvordan der stort set uafbrudt har været en faldende tendens indtil 2021. Men hvad er der sket? Man kan ikke pege på en gruppe eller et område, der driver stigningen. Det er på tværs af kommuner, aldersgrupper og nationalitet. I De Samvirkende Købmænd frygter Claus Bøgelund Nielsen en normalisering af butikstyverier, som får flere og flere til at gøre det, og efterspørger flere redskaber til bekæmpelse, hvis den spiral ikke skal fortsætte. 🔄 Jeg håber, du vil læse med og få en dybere forståelse af, hvad der egentlig foregår i sjællandske butikker – og hvorfor det er vigtigt, at vi tager det alvorligt. 📰 Link til artiklerne i kommentarsporet 👇

👩🎓 Region Sjælland halter bagud i ansættelse af akademikere – hvorfor, og hvad kan vi lære af de virksomheder, der trodser tendensen? En ny undersøgelse fra Djøf viser, at sjællandske virksomheder er bagud i forhold til resten af landet, når det gælder ansættelse af akademikere. Dette kan potentielt påvirke virksomhederne i regionens evne til at skabe vækst og innovation. 📊 📈 🚀 I en tid hvor mange mindre virksomheder kæmper for at klare sig, kan akademikere som Karina Kreipke Vester spille en afgørende rolle. Det oplevede de i Safe IT-Solutions, hvor Karina blev ansat fra dagpenge og i løbet af et år blev partner i virksomheden. I år forventer de at tredoble omsætningen, en udvikling som stifteren Matias Aabye tilskriver Karina. 💡 Eksemplet viser, at akademisk arbejdskraft kan være en væsentlig faktor i at sikre vækst og konkurrenceevne, også i mindre virksomheder. "Efterspørgslen er der jo, fordi djøfere skaber værdi i virksomheden. Det store billede er, at de tjener sig selv hjem," siger Anne Bach Waagstein, næstformand i Djøf. Alligevel er der en tendens til, at denne ressource ikke bliver udnyttet fuldt ud i Region Sjælland. 📰 Jeg håber, I vil læse med. Link til artiklerne i kommentarsporet. 👇

Hvor vælger udenlandske statsborgere at bo, når de flytter til Danmark? Og hvordan kan det løse rekrutteringsproblemerne for danske virksomheder? 🌍 En opgørelse fra Dansk Erhverv viser store forskelle mellem kommunerne. Ishøj har den højeste andel af udenlandske statsborgere i arbejde, mens Vordingborg og lidt overraskende Kalundborg ligger i bunden. 🏙️ Arbejdskraften fra de udenlandske medarbejdere har været central for væksten i beskæftigelse - i enkelte sjællandske kommuner, havde den vækst ligefrem været negativ, hvis det ikke var for den udenlandske arbejdskraft. ⚙ Samtidig viser opgørelsen, at rigtig mange udenlandske medarbejdere er klar til at gøre deres ophold i Danmark mere permanent. Men det kræver en strategisk tankegange i virksomheden, så snart den nye medarbejder starter, og i kommunen så snart personen flytter ind, forklarer Peter Halkjær fra Dansk Erhverv. 📈 Link til artikel på Sjællandske Nyheder i kommentarsporet. God læselyst! 💬👇

De seneste tal fra Dansk Erhverv maler et dystert billede af fremtiden for det sjællandske arbejdsmarked 🚨 Virksomhederne kæmper allerede med at finde kvalificeret arbejdskraft, og udfordringerne ser kun ud til at blive værre. En ny analyse viser, at rekrutteringsproblemerne vil fortsætte langt ud i fremtiden, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for væksten i regionen 📉 Sigurd Kongsgaard, direktør i Metacoat A/S og Brønnum Plastsnedkeri, oplever allerede udfordringer med at finde faglært såvel som ufaglært arbejdskraft til sine virksomheder. Fortsætter udfordringerne, går det ud over væksten - særligt i virksomheder, der ikke kan automatisere processerne 🛠️ Samtidig viser fremskrivninger, at kun ti sjællandske kommuner vil opleve en stigning i arbejdsdygtige borgere frem mod 2050. Samtidig vil samtlige kommuner opleve en nedgang i andelen af arbejdsdygtige borgere, fordi andelen af ældre stiger. Dermed skal færre hænder betale for flere 🌍 Peter Halkjær fra Dansk Erhverv opfordrer til politiske reformer og bedre rammer for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i mindre tætbefolkede kommuner. Han påpeger, at det er nødvendigt at tænke i nye løsninger for at sikre vækst og velfærd i hele landet 🏛️ Læs min artikel for at få indblik i udfordringerne og mulige løsninger for det sjællandske arbejdsmarked. Link til artikel på Sjællandske Nyheder i kommentarsporet. God læselyst! 💬👇

Jernbanenettet på Sjælland har stor betydning for medarbejderes mobilitet. Alligevel har det nu i årevis haltet med at få udrullet det stort anlagte signalprogram, der blev afsat penge til i 2009, og som fra 2021 skulle gøre livet lettere for ikke mindst togpendlerne. Nu lyder estimatet, at signalprogrammet først er færdig i 2033. Et af de mange, mange bump på vejen har vist sig at være kombinationen af gamle togsæt og ny teknologi. Erhvervsjournalist Rane von Benzon har mødt den ansvarlige for projektet siden 2020 for at komme et spadestik dybere i, hvorfor projektet er gået så galt.· Spørgsmål: Burde man ikke have forudset, at det ville tage længere tid at installere Tesla-software i en Opel-Kadett? - Det er branchen, der helt generelt er udfordret, og man burde nok have forudset, at det ville tage længere tid, men i branchen var der en opfattelse af, at det kunne gøres relativt hurtigt i starten af 2010’erne, svarer Peter Jonassen. Læs hele interviewet med anlægsdirektøren i den nyeste udgave af Erhverv Sjælland fra Sjællandske Nyheder (og i linket i kommentarfeltet herunder). I den nye udgave ser vi også på vigtigheden af bestyrelsesarbejde, kommuners brug af private leverandører og næste skridt i Femern Bælt-projektet.

⚔ Andemors Verden mod Temu. 📉 I Solrød Strand er Andemors Verden ved at flytte ud af deres lokaler til nogle mindre. De seneste måneder har salget taget et dyk, og de to ejere, Line Marie Wibroe - ANDEMOR og Stine Fenger-Mieritz, er ikke i tvivl om, at Temu og andre kinesiske handelsplatforme bærer en del af skylden for det svigtende salg. 💸 I en artikel med Sjællandske Nyheder fortæller de, hvilken værdi de faktisk leverer ved at tage ansvar for deres produkter, og hvor uretfærdigt det er, når de for eksempel har skullet betale en bøde på 25.000 kroner for et manglende klistermærke på ét produkt, mens ukontrollerede vare oversvømmer Europa østfra. 🎮 Samme uretfærdighed oplever Martin Pihl fra Holbæk-virksomheden Plus-Plus. Når han vil sælge legetøj i Kina, skal han leve op til standarder, der minder om de europæiske, mens det ikke er tilfældet omvendt. 🛤 I en dagfrisk artikel løfter Lars Sandahl Sørensen fra DI - Dansk Industri problemernes konsekvenser et abstraktionsniveau op. EU's tilgang til omverdenen passer ikke længere til virkeligheden. Selvfedme og tunnelsyn præger politikernes værktøjer, og det er konsekvenserne af det, som Andemors Verden og Plus-Plus mærker. Der er behov for nytænkning, hvis EU skal sikre fremtidens arbejdspladser og teknologier, siger han. Jeg håber, I vil læse med. Links i kommentarsporet.