𝐃𝐚𝐧𝐬𝐤𝐞 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐬𝐨𝐦𝐡𝐞𝐝𝐞𝐫 𝐨𝐩𝐟𝐨𝐫𝐝𝐫𝐞𝐬 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐬ø𝐠𝐞 𝐄𝐔-𝐩𝐫𝐨𝐣𝐞𝐤𝐭𝐦𝐢𝐝𝐥𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐨𝐩𝐬𝐤𝐚𝐥𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐛𝐢𝐨𝐛𝐚𝐬𝐞𝐫𝐞𝐝𝐞 𝐥ø𝐬𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫 💰🚀 “Go for it!” Sådan lød opfordringen i sidste uge fra Programchef for EU-programmet Circular Bio-based Europe Joint Undertaking (CBE JU), Virginia Puzzolo, som i år igen i samarbejde med Bio-based Industries Consortium (BIC) har åbnet for en ansøgningsrunde til projektforslag indenfor biobaserede løsninger med et samlet budget på 165 millioner euro. Budskabet blev delt under et seminar arrangeret af Food & Bio Cluster Denmark og Syddansk Universitet - University of Southern Denmark, i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor både Virginia fra CBE JU og Samuele Ambrosetti fra BIC deltog. Et seminar som havde til formål at informere danske virksomheder og vidensinstitutioner om mulighederne i CBE JU programmet for 2025. Arrangementet fandt sted på Syddansk Universitets campus i Odense og tiltrak både danske virksomheder og vidensinstitutioner. Men hvorfor er der et specielt ønske om ansøgninger fra danske virksomheder? Ifølge Virginia Puzzolo, så har danske virksomheder og vidensinstitutioner stor ekspertise indenfor omstillingen til en cirkulær og biobaseret produktion, og netop derfor har danske virksomheder en stor chance for at få del i de mange midler – især indenfor de såkaldte flagskibsprojekter, som vi hidtil aldrig har haft nogen af i Danmark. Overordnet set er CBE JU finansieringsprogrammet specifikt designet til at støtte virksomheder og projekter, der arbejder med at bringe biobaserede teknologier fra laboratoriet til markedet. Ved at ansøge om midler kan danske virksomheder få adgang til ressourcer, der ikke kun hjælper med at bringe deres teknologier til næste step, men også åbner døren til internationale samarbejder og markeder. Derudover pointerer Virginia, at en godkendt CBE JU ansøgning også fungerer som en slags kvalitetsstempel og sikkerhed overfor banker og investorer, hvis der i virksomheden er brug for at tiltrække kapital til videreudvikling. 𝐍𝐲 𝐭𝐚𝐬𝐤 𝐟𝐨𝐫𝐜𝐞 𝐤𝐚𝐧 𝐡𝐣æ𝐥𝐩𝐞 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐬𝐨𝐦𝐡𝐞𝐝𝐞𝐫 𝐢 𝐠𝐚𝐧𝐠 Selvom chancerne for danske virksomheder er gode for at få del i projektmidlerne, kræves der en solid projektansøgning og et stærkt konsortium af partnere for at komme i betragtning. Derfor har vi hos Food & Bio Cluster Denmark, i samarbejde med en håndfuld ildsjæle fra DTU, Teknologisk Institut, Novo Nordisk Fonden og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, besluttet at støtte denne proces. "𝘒𝘰𝘯𝘵𝘢𝘬𝘵 𝘰𝘴, 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘥𝘶 𝘷𝘪𝘭 𝘩𝘢𝘷𝘦 𝘦𝘯 𝘴𝘯𝘢𝘬 𝘮𝘦𝘥 𝘰𝘴 𝘰𝘮 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘰𝘨 𝘥𝘶 𝘩𝘢𝘳 𝘣𝘳𝘶𝘨 𝘧𝘰𝘳 𝘬𝘰𝘯𝘵𝘢𝘬𝘵 𝘵𝘪𝘭 𝘌𝘜-𝘱𝘢𝘳𝘵𝘯𝘦𝘳𝘦", lyder opfordringen fra Anni Simonsen, som sammen med Jeppe Falck deltager i task forcen fra Food & Bio Cluster Denmarks side. Læs mere om muligheden her 👉 https://shorturl.at/2IpP5 👈
-
+ 2