Sundhedsstyrelsen

Hurtigere hjælp og bedre støtte til familier - ny model i børne- og ungdomspsykiatrien på vej Fremover skal børn og unge kunne komme hurtigere i gang med behandling, når de har fået en henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Det sker ved at introducere en ny model, der skal sikre hurtigere og mere systematisk behandling. Modellen er et led i 10-årsplanen for psykiatrien. ”Vi har lavet en model, som bygger på en fleksibel struktur, der strækker sig fra det øjeblik, hvor barnet eller den unge får en henvisning, til vi følger op på vedkommende, når behandlingen er slut. Modellen åbner også for den mulighed, at sundhedspersonalet i højere grad kan tage udgangspunkt i den enkelte families behov og udfordringer og give ekstra støtte til de familier, der har behov for det, efter deres behandlingsforløb er afsluttet.” siger konstitueret sektionsleder Dorthe Goldschmidt. Den tidlige opstart giver mulighed for hurtigere at igangsætte behandlingsindsatser og skabe bedre sammenhæng i forløbet for den enkelte familie. Den ekstra støtte kan for eksempel bestå af samtaler, der kan hjælpe familien med at håndtere konflikter og vejlede om, hvordan man kan tackle svære følelser, søvn eller den unges symptomer. Modellen gør det samtidig muligt at følge de børn og unge, der vurderes at være i særlig risiko for at få det dårligt igen, uden at familierne skal have en ny henvisning for at få hjælp til de samme eller lignende problemstillinger. I filmen fortæller forperson i Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab, Nina Tejs Jørring om modellen, og hvilken forandring modellen vil betyde i praksis. Modellen er blevet til i samarbejde med Danske Regioner - Danish Regions, Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Dansk Psykolog Forening, Psykiatrifonden, Bedre Psykiatri og Dansk Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab. Læs mere om den nye model her 👉 https://lnkd.in/dX2fe-zr

55-74-årige drikker mest – og selv små overskridelser af anbefalingerne kan have store konsekvenser Mere end hver fjerde person over 55 år drikker ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil (2021) mere end 10 genstande om ugen. Samtidig viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse, at 8 ud af 10 ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Mange tror fejlagtigt, at alkohol kun har konsekvenser, hvis forbruget er stort, eller man har drukket i mange år. Men selv et lille overforbrug kan øge risikoen for alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald. I den nye pjece ’Er dit alkoholforbrug 10-4?’ fra Sundhedsstyrelsen kan du se den nyeste viden om alkoholens effekter på fx søvn og sædkvalitet. Her er også en række konkrete råd til at ændre alkoholvaner og fordelene ved selv små justeringer af forbruget. Samtidig lancerer Sundhedsstyrelsen en opdateret vejledning for fagpersoner, der møder borgere og patienter i dagligdagen. Den indeholder en guide til, hvordan du kan indgå en dialog om alkohol på en åben og lyttende måde. Det handler ikke om at løfte pegefingre, men om at oplyse om anbefalinger og risici ved alkoholforbrug – og ikke mindst metoder til at ændre alkoholvaner. Alkohol er en del af den danske kultur, men vi kan og skal reflektere over vores vaner – uanset alder. Se pjecerne ’Er dine alkoholvaner 10-4?’ og ’Er dine borgeres alkoholforbrug 10-4?’ under udgivelser på sst.dk 👉 https://lnkd.in/d8vgmwS3

Forskellige lande – fælles udfordringer i sundhedsvæsenet Sundhedsrepræsentanter fra hele Europa mødtes i sidste uge for at drøfte, hvordan vi kan styrke vores sundheds- og uddannelsessystemer i Europa. Mødet hed Joint Meeting of Chief Medical, Chief Dental and Chief Nurse Officers og blev afholdt i Warszawa, og Sundhedsstyrelsen var repræsenteret med sektionsleder i Uddannelse, Julie Bork. Mødet gav mulighed for værdifulde diskussioner med repræsentanter fra World Health Organization, Europa-Kommissionen og kolleger fra hele Europa om fælles løsninger, der kan styrke rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af sundhedspersonale. ”Det var rigtig interessant at opleve, hvordan lande med vidt forskellige sundhedssystemer kæmper med mange af de samme udfordringer. Det gælder blandt andet rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale, uddannelsens rolle i et bæredygtigt sundhedsvæsen og behovet for at tilpasse løsninger til nationale forhold. Jeg var særligt glad for, at arrangørerne havde valgt at fokusere halvdelen af dagsordenen til udfordringer med rekruttering og tilknytning af sygeplejersker,” siger Julie. Mødet havde særligt fokus på: 👉 Fremtidens behov for sygeplejersker og deres rolle i sundhedsvæsenet 👉 Mangel på sundhedspersonale – en fælles udfordring på tværs af grænser 👉 Hvordan uddannelsessystemet kan imødekomme arbejdsmarkedets krav Det er tydeligt, at vi står stærkere, når vi deler viden og løsninger på tværs af landegrænser, og det var åbenlyst, at samarbejde er vejen frem.

Ny analyse fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency) viser generelt god balance i både kvinders og mænds repræsentation i klinisk forskning Den første del af analysen gennemgår systematisk den tidligere evidens af kønsrepræsentation i klinisk forskning. Her er den overordnede konklusion, at der generelt er en tilstrækkelig kønsrepræsentation i klinisk forskning sammenlignet med kønsfordelingen i sygdomspopulationen på en række sygdomme. Der er dog en vis underrepræsentation af kvinder i klinisk forskning inden for hjerte- og kredsløbsområdet samt enkelte kræftsygdomme. Desuden er der en underrepræsentation af mænd i klinisk forskning om fx migræne og spiseforstyrrelser samt kirurgisk behandling og livsstilsinterventioner til behandling af svær overvægt. ”Vores mål var at skabe et overblik over, hvordan kvinder og mænd er repræsenteret i klinisk forskning, der handler om behandling af sygdomme, der rammer både mænd og kvinder. Vi kan se, at det overordnet ser fint ud i forhold til kønsrepræsentationen.” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Maria Ahrenfeldt. Lægemiddelstyrelsen har været primær i forhold til den del af analysen, der omfatter gennemgang af kliniske forsøg til godkendelse af lægemidler. Her er konklusionen klar: ”Analysen viser, at for de kliniske forsøg, der ligger til grund for lægemiddelgodkendelser i EU de seneste syv år, gælder det, at kønsrepræsentationen afspejler sygdomspopulationerne,” siger enhedschef i Lægemiddelstyrelsens Dataanalysecenter Claus Møldrup. Læs mere om analysen her: https://lnkd.in/djMccat2

Organdonation kan være svært at tale om, men det er vigtigt at tage stilling til Selvom otte ud af ti danskere bakker op om organdonation, har knap halvdelen ikke selv taget stilling. Det skyldes ofte tvivl, ubehaget ved at forholde sig til sin egen død samt manglende snakke med pårørende. Denne indsigt er afsæt for den nye kampagne fra Sundhedsstyrelsen, som går i luften den 21. januar. Kampagnen henvender sig til den voksne befolkning, der endnu ikke har taget aktivt stilling til organdonation, og formålet med indsatsen er at minde dem om, at det er vigtigt for ens pårørende og sundhedspersonalet, at man får det gjort. ”At tage aktivt stilling til organdonation, betyder, at man beslutter, om man ønsker at være organdonor, give delvis tilladelse eller ikke ønsker at være organdonor. Hvis man ikke selv tager stilling, kan ens pårørende ende med at skulle tage stilling for en i en situation, der i forvejen kan være svær og trist. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man registrerer sit valg i Organdonorregistreret, så der ikke er nogen tvivl om ens ønsker”, siger enhedschef Maria Ahrenfeldt. Kampagnens to film vises på tv, stream, sociale medier og i biografer landet over fra den 21. januar 2025. Læs mere om organdonation 👉 www.sst.dk/organdonation

Sundhedsstyrelsen præsenterer fagligt oplæg til Kræftplan V I dag overlever langt flere danskere kræft end for 25 år siden, da den første kræftplan blev lanceret. Det er en stor sundhedsmæssig milepæl, men det stiller også nye krav til sundhedsvæsenet, og hvordan vi hjælper kræftpatienter bedst muligt i forhold til de ændrede behov. Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart præsenterede i dag et fagligt oplæg til den kommende Kræftplan V og overleverede det til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde på et pressemøde. ”Mange flere lever med og efter en kræftdiagnose. Samtidig vil antallet af kræfttilfælde stige fremover, fordi vi er blevet bedre til at stille kræftdiagnoser og behandle dem, og fordi vi bliver ældre. Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder også andre sygdomme så som hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient”, siger Jonas Egebart. Det faglige oplæg til Kræftplan V indeholder 11 anbefalinger inden for tre centrale temaer: ◾ Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene Sundhedsstyrelsen anbefaler en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftpakkerne og de maksimale ventetider. ◾ Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten og tilgængeligheden af opfølgende indsatser, fx senfølge- og rehabiliteringstilbud, samt at opfølgningen efter kræftforløb i højere grad foregår tæt på borgeren hos egen læge. ◾ Udvikling af kvalitet i indsatser Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten i kræftbehandlingen ved at udnytte nye teknologiske og behandlingsmæssige muligheder. Samtidig bruges sundhedsdata til at højne kvaliteten i indsatsen overfor borgeren. Det faglige oplæg til Kræftplan V vil nu indgå i det videre politiske arbejde i regeringen. Læs mere om det faglige oplæg til Kræftplan V her: https://lnkd.in/dTqvmef7

National strategi skal styrke samarbejdet om håndteringen af epidemier i fremtiden Når der er alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark, skal der være en national strategi for, hvordan vi bedst kommer gennem dem. Den kommer Sundhedsstyrelsen med nu i form af en bred strategi, der kan favne mange forskellige sygdomsudbrud. Samtidig indeholder den en plan for, hvem der er ansvarlig for hvad, når der er et sygdomsudbrud, og hvor der kan være afhængigheder mellem forskellige myndigheders arbejde. ”Vi ved fra andre sygdomsudbrud, at det er vigtigt, at myndigheder og sundhedsvæsen mødes så hurtigt som muligt, så vi i fællesskab kan få sat gang i tiltag, der kan forebygge, at smitten breder sig. Vi har lært rigtig meget af covid-19, eksempelvis, at der under et udbrud kommer et kæmpe behov for information og koordination i mellem aktørerne. Erfaringer viste også, at regioner og kommuner var gode til at omstille sig og til at håndtere de syge, så strategien er ikke en samlet plan for, hvad alle skal gøre ned i detaljen, men en plan for, hvordan vi i fællesskab håndterer og koordinere arbejdet.” siger enhedschef Kirstine Moll Harboe. Strategien beskriver de pejlemærker og hensyn, som myndighederne arbejder efter og at disse skal afvejes – fx skal man tage hensyn til hvor alvorlig eller smitsom sygdommen er, men også til om tiltag har negative langsigtede konsekvenser eller særligt påvirker udsatte grupper. Strategien beskriver også at civilsamfund, patientorganisationer og eksperter inden for forskellige områder skal inddrages i vurderingen. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet strategien med bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency), Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed og med bidrag fra andre relevante ministerier og styrelser, regionerne, Danske Regioner - Danish Regions, KL samt civilsamfundsorganisationer og sundhedsfaglige selskaber. Læs den nye nationale strategi for håndtering af epidemier her 👉 https://lnkd.in/dKMUrYaF

Vores direktør Jonas Egebart har skrevet årets nytårstale på Sundhedsmonitor I det nye år står Sundhedsstyrelsen med en vigtig opgave: Implementeringen af sundhedsreformen og ældrereformen, som kræver ansvar, nytænkning og samarbejde, og her bliver det afgørende, at vi i Sundhedsstyrelsen øver os i vigtigheden af at have blik for det hele menneske og undgå at reducere behovet for tal og diagnoser. ”Vi skal for eksempel se et menneske med demens – ikke en »dement«. Vi skal se et menneske med en psykisk sygdom – ikke en psykiatrisk diagnose. Vi må aldrig reducere mennesker til diagnoser, tal eller forløb. Og vi skal være særligt opmærksomme i reformarbejdet på, at vi ikke utilsigtet kommer til at lade strukturer, normeringer og statistik overskygge det vigtigste: mennesker og vores unikke behov,” skriver Jonas Egebart. Han understreger, at vi i Danmark har et godt sundhedsvæsen, hvor vi kan være stolte af vores effektive tilgang til organisering, ressourceudnyttelse og systematik, der har givet os et sundhedsvæsen, som inspirerer lande verden over. Og arbejdet med at implementere sundhedsreformen og ældrereformen er en opgave, vi går til med ydmyghed og stolthed over det fundament, der allerede er lagt. Vi i Sundhedsstyrelsen ønsker rigtig godt nytår! Du kan læse nytårstalen i sin fulde længde her: https://lnkd.in/dwwNUeV2

Noget medicin skal tages over lang tid - men skal den tages for evigt? Behandling med lægemidler er vigtig og effektiv, og ofte den billigste måde at bekæmpe sygdomme på. Når en person bliver behandlet med mange lægemidler, kan det være hensigtsmæssigt og nødvendigt. Men erfaringer fra praksis peger samtidig på, at der sker overforbrug og uhensigtsmæssig behandling med lægemidler. Derfor arbejder vi i Sundhedsstyrelsen med, hvordan man kan hindre overforbrug af medicin. Vi har i samarbejde med arbejdsgruppen for seponeringslisten skrevet om, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med seponering. Det viser vi gennem to cases med fiktive sygehistorier, der er baseret på kliniske erfaringer. Den ene case handler om en patient, der er under behandling for svimmelhed, mens den anden handler om en patient med søvnproblemer. Det er begge gængse emner, som patienter kommer til lægen med, og kan bruges som inspiration til, hvornår man som læge skal overveje at tale med sine patienter om stop af medicin. ”De to cases er det seneste skud på stammen i vores arbejde med at forebygge uhensigtsmæssig brug af mange lægemidler. Vi har også mødtes i Nationalt Forum for Polyfarmaci for at vende, hvordan budskaber som varighed af behandling, seponering og prioritering af lægemidler kan blive indarbejdet i kommende retningslinjer og vejledninger om behandling”, siger projektleder Fie Madvig Larsen. Konklusionen fra mødet var, at selvom det kan være hensigtsmæssigt at starte en behandling, er der brug for mere fokus på at følge op og revurdere den behandling, der er startet. Følg med i vores videre arbejde med at nedbringe overforbrug af medicin via nyheder på sst.dk og læs de to cases her 👉 https://lnkd.in/dKfhK759

IRF i Sundhedsstyrelsen giver stafetten videre til Medicinrådet Fra den 1. januar 2025 står Medicinrådet for vejledningen af alment praktiserende læger om lægemidler. Ændringen betyder, at de produkter og opgaver, som er lavet i regi af Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF), ophører. Regeringen og Danske Regioner har i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2025 aftalt, at det fremover er Medicinrådet, der skal stå for vejledningen af alment praktiserende læger om udskrivning af tilskudsmedicin. Herudover er det i det statslige arbejdsprogram besluttet, at IRF ikke længere har opgaven med at vejlede praktiserende læger om lægemidler. ”Vi vil gerne takke for samarbejdet med alle vores samarbejdspartnere i almen praksis, lægemiddelenhederne i de fem regioner, fagpersoner, de faglige selskaber på lægemiddelområdet og andre interesserede i rationel farmakoterapi. Vi håber, at I stadig vil følge arbejdet både hos os og i Medicinrådet og holde fast i målet om at bruge lægemidler rationelt”, siger enhedschef Maria Ahrenfeldt. En række produkter og aktiviteter vil ikke længere udkomme fra eller blive udført af Sundhedsstyrelsen. Det drejer sig fx om Månedsbladet Rationel Farmakoterapi, Seponeringslisten, præparatanmeldelser, Den Nationale Rekommandationsliste, samt IRFs stormøde og kurser. Tidligere udgivelserne fra IRF vil også fortsat ligge på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under ”udgivelser”.